Teknisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital søger en teknisk assistent/receptionist til et barselsvikariat pr. 1. januar 2025, som løber frem til 31. januar 2026. Barselsvikaren skal deltage i Teknisk Afdelings receptioners opgaver, som bl.a. er at servicere personlige henvendelser samt modtage tekniske og bygningsmæssige rekvisitioner til fordeling i teknikergruppen. Derudover vil man være ansvarlig for udlevering af ID-kort til Psykiatriens hospitalspersonale. ID-kort udleveres til alle nye medarbejdere ved personligt fremmøde.
I samarbejde med de øvrige ansatte i Teknisk Afdeling vil du skulle deltage i den fortsatte udvikling og forandring, der understøtter vores mål om et højt serviceniveau på Aarhus Universitetshospital med mere end 550.000 m2. Du bliver derfor en del af en dynamisk organisation, som er inde i en spændende udvikling.
Teknisk Afdeling servicerer alle hospitalets afdelinger med ydelser af teknisk og bygningsmæssig karakter. Du tilknyttes Teknisk Administration og arbejdsstedet er i det team, der bemander de 5 receptioner i de tekniske afsnit samt Psykiatrisk Afdeling.
Vi forventer, at du
• er teknisk assistent/designer, HK-assistent eller andet tilsvarende og gerne med indsigt i teknisk IT, bygninger og installationer.
• kan håndtere travlhed med et smil ved vores ”front-desk”, der ofte har mange personlige henvendelser.
• er serviceminded med godt humør og lyst til kontakt med mange mennesker.
• kan holde fokus i travle perioder med flere samtidige arbejdsopgaver.
• håndterer Office-pakken på superbruger niveau. Hvis du har kendskab til Dalux, vil det være en fordel.
• er en positiv og fleksibel person med en udadvendt og humoristisk indstilling.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
• primær ansvarlig for registrering af medarbejderfoto, print og udlevering af ID-kort til Psykiatrisk Afdelings personale.
• servicering af hospitalets afdelinger samt eksterne firmaer mv. ved telefonisk og personlig henvendelse.
• modtagelse og registrering af arbejdsbestillinger, samt fordeling af arbejdsopgaver
• deltagelse i telefonomstilling til afdelingens medarbejdere.
• ad hoc opgaver i øvrigt.
Vi kan tilbyde
• en spændende og udfordrende arbejdsplads, som lægger vægt på uddelegering af ansvar, hvor den enkelte medarbejders indsats og kompetence er et vigtigt bidrag for hospitalets drift.
• gode kolleger og en bred kontaktflade til hospitalets øvrige ansatte.
• en alsidig og spændende hverdag i en afdeling med konstant udvikling og stigende krav til kvalitetssikring og dokumentation.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ugentlig arbejdstid er 37 timer.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til sektionsleder Erik Faurskov Møller tlf. 4022 9621. Træffes bedst mellem 10-12.
Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Ansøg” herunder.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 19. november 2024
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 22. november 2024
Tiltrædelse: 1. januar 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Hovedtjenestested: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir