1. Alle Job
  2. Industri
  3. Ringkøbing-Skjern
UDLØBET

IPL

Teknisk chef

Fuldtid

Permanent

Nylandsvej 1, 6940 Lem St, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2683743
|
Indrykket for 88 dage siden

For vores kunde - IPL GROUP i Lem - søges en NPI Manager, som med stort overblik kan koordinere fremstilling, indkøring og optimering af prototyper/emner, i automatiserede spåntagende processer, med optimal anvendelse af ressourcer, m.v. 

Du vil blive en del af en ordreproducerende virksomhed, som leverer emner og løsninger til et internationalt marked - bl.a. indenfor automotive-, marine- og maskinindustrien samt komponenter til fødevareproduktion. 

 

VIRKSOMHEDEN

IPL er med udgangspunkt i eget støberi og egen maskinfabrik en af Europas største producenter af CNC-bearbejdede emner og leverandør af komplicerede emner. Virksomheden fremstiller en samlet løsning, hvor de producerer alle delelementer, overfladebehandler, monterer og leverer de aftalte produkter. 

Virksomheden er bl.a. certificeret iht. IATF 16949 (Automotive Management), samt ISO 9001, 14001 og 45001. 

I forbindelse med den øgede aktivitet, er der behov for øget produktionsteknisk styring og planlægning af aktiviteter relateret til dette, søges nu en stærk NPI Manager med godt overblik. 

Yderligere information findes på www.ipl.dk 

 

STILLINGEN 

Stillingen som NPI Manager refererer til virksomhedens adm. direktør, og du vil i denne stilling få en central rolle i forbindelse med at sikre virksomhedens konkurrenceevne. 

Virksomheden har en strategi for proaktiv og kundebaseret produktudvikling, og dermed også en koordineret styring af produktionsgrundlag, fremstilling af prototyper, beregning af produktionsmetoder, investeringsoplæg m.v. 

Bl.a. fra Automotive industrien stilles der ekstremt høje krav til dokumentation, PPAP, m.v. - og der er et konstant behov for at have velfungerende processer såvel i værdikæden, som på tværs af organisationen. 

Du vil som NPI Manager få ansvaret for, at nye projekter og emner bliver prissat på det rigtige grundlag, og at de kan produceres på det kvalitetsmæssigt rigtige niveau, både i forhold til produktionsmetode og den endelige produktkvalitet. 

Du får ansvaret for at koordinere viden og ressourcer fra dine kolleger, både fra salg, udvikling, indkøb, logistik og produktion. 

De væsentlige ansvarsområder er 

Vurdere producerbarheden af indkommende forespørgsler 

Tilvejebringe data til brug for tilbudsgivning, herunder f.eks. omkostninger til konstruktion, prototyper, etablering af produktionsgrundlag m.v. 

Koordinere prototypeprocessen ift salg, indkøb, kvalitet, logistik og produktion.

Koordinere udviklingsressourcer, bl.a. med udviklingsafdelingen i Ukraine og øvrige eksterne samarbejdspartnere. 

Medvirke til vurdering af nyinvesteringer, behov for nye maskiner m.v. 

Tilsikre at dokumentation og processer er i overensstemmelse med gældende krav og kundernes forventninger. 

Der er til stadighed ca 30 nye prototyper på vej gennem systemet, så der må påregnes et højt aktivitetsniveau 

 

KANDIDATEN 

Du har sandsynligvis en uddannelse som industritekniker - evt udbygget med produktions-teknolog - og du har nogle års erfaring med automatiserede produktionsprocesser indenfor spåntagende industri. 

Men først og fremmest er du kendetegnet ved at have en systematisk og struktureret tilgang til dine opgaver, som du koordinerer med stort overblik. Derudover har du en pragmatisk tilgang til din opgaveløsning.

Dine professionelle kompetencer omfatter formentlig: 

En uddannelse som industritekniker, produktionsteknolog el.lign. 

Erfaring fra spåntagende virksomhed. 

Erfaring med automatiserede produktionsprocesser. 

Erfaring med projektledelse på tværs af organisationer, kulturer og landegrænser. 

Kendskab til PPAP og FMEA metoder.

Kendskab til relevante standarder indenfor kvalitet, miljø og proces. 

Erfaring med brug af ERP systemer, om muligt MONITOR.

Beherske engelsk, både mundtligt og skriftligt. 

 Som person er du karakteriseret ved at have et godt humør, men også at være kvalitetsbevidst og detaljeorienteret. 

Du trives med at have selvstændigt ansvar for din funktion, og du har ikke problemer med at stille de nødvendige krav til dine kolleger og samarbejdspartnere. 

Derudover er du kendetegnet ved at 

Være struktureret og have et godt overblik. 

Kunne kommunikere direkte og tydeligt med kolleger og samarbejdspartnere, både internt og eksternt. 

Være kvalitetsbevidst og have fokus på detaljerne. 

Have godt humør og trives med at være en del af et team i vækst. 

 

VIRKSOMHEDEN TILBYDER 

Virksomheden tilbyder dig at blive en del et stærkt team, med en uformel tilgang til at yde professionel service. 

Du får store muligheder for at præge din egen stilling, og der vil være en stor grad af frihed og ansvar. 

Du tilbydes en lønpakke, som består af 

Fast gage 

Pensionsordning 

Sundhedsforsikring 

Fri telefon og mobilt internet 

 

TILTRÆDELSE  

Ønsket tiltrædelse hurtigst muligt, men der ventes gerne på den rette. 

 

BESKYTTELSE AF PERSONDATA

Af hensyn til beskyttelse af persondata bedes du sikre, at de dokumenter du fremsender ifm. din ansøgning, ikke indeholder følsomme persondata som f.eks. dit CPR-nummer eller oplysninger om helbredsforhold, etnisk baggrund, politisk eller religiøs overbevisning, seksuelle forhold mv. 

For at beskytte dine persondata modtager vi ikke CV, ansøgning mv. via mail. 

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Chef
Ringkøbing-Skjern
Teknisk Chef
Midtjylland
Ledelse
Ringkøbing-Skjern
Ledelse
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    JKS Ringkøbing

    Lagermedarbejder med truckcertifikat søges til spændende stilling i Videbæk

    Fuldtid

    Rødkløvervej 2, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rindumgaards Allé 90, 6950 Ringkøbing, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Er du klar til udvikling på fast speed? Når du vælger at være souschef hos 365discount, er du garanteret en spændende udvikling; af dit lederskab, af din faglighed og personligt. Hos os får du Masser ... Læs mere
    365discount A/S

    Fuldtid

    Skovbakken 21, 6971 Spjald, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Fuldtid

    Skolevej 40, 6920 Videbæk, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

Søg efter andre job