Er du i gang med din uddannelse som teknisk designer og mangler en elevplads?
Ville du være interesseret i, at hjælpe med at vedligeholde Bygningsdataen vores 2 millioner kvadratmeter? Er du grundig og sætter du en ære i, at dine modeller og tegninger er korrekte?
Så har Region Hovedstadens FM-system og Data brug for dig som vores nye elev. Vores opgave er at forbedre, vedligeholde og udvikle Region Hovedstadens Bygningsdata. Målet er, at fremtidens hospitaler kan drives mere optimalt, og at forretningsbeslutninger i stigende grad vil blive drevet af data.
Dine opgaver Som teknisk designer elev får du en solid oplæring i CAD og Revit. I samarbejde med din elevansvarlige får du ansvar for at sikre en kvalitetssikring af vores data, opdatering af CAD-tegninger til Revid-modeller og ajourfører vores tegningsarkiv.
Du kommer til at indgå i et stærkt team, hvor alle bidrager proaktivt og positivt til udviklingen af afdelingen.
Dine primære arbejdsopgaver vil indebære:
- At være en del af projektet der opdaterer vores CAD-tegninger til Revit-modeller
- At lave flugtvejsplaner for vores matrikler
- At udføre løbende kvalitetssikring af data på dit område
- At opdatere og vedligeholde dataen for dit område
- At sikre at vores drifts- og byggeafdeling har det nødvendige bygningsdata til deres projekter
Om dig Du er påbegyndt på din uddannelse som teknisk designer, og du brænder for at tegne bygninger i Revit.
Vi fortrækker, hvis du er på 1. eller 2. år på uddannelsen.
Det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund, men ikke et krav.
Som person lægger vi vægt på, at du:
- Er glad, udadvendt og brænder for dit fag
- Er systematisk og struktureret
- Er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
- Har en rumlig forståelse
- Har gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk
- Er nysgerrig og bidrager med godt humør
- Har mod på at udvikle og forbedre vores tegningsarkiv
Vi tilbyder Hos os får du:
- En elevplads med muligheder for at lære alle aspekter af CAD og Modeller
- En spændende elevplads i en virksomhed i udvikling med store byggerier vi skal modtage i den nærmeste fremtid.
- Gode muligheder for personlig udvikling og plads i et stærkt fællesskab.
Arbejdssted Gentofte Hospital, Afdeling Bygningsdata på adressen Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup.
Løn- og ansættelsesvilkår Gældende aflønning af elever jf. Region Hovedstadens aftaler.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge inkl. frokost.
Yderligere oplysninger Har elevpladsen fanget din interesse og vil du høre mere, kan du kontakte afdelingens leder Mathias Skovlykke Stage Olsen på tlf. + 45 20 37 87 07
Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist er den 10. oktober 2024.
Send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende.
Ansættelsesdato er snarest muligt.
Om os Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra gamle fredede ejendomme til nye hospitalsbyggerier.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre, samt stå for den relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre de optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
Læs mere om Center for Ejendomme
her.