Vil du være med til at designe, udbygge og fremtidssikre elnettet i Danmark?
Vi mangler en dygtig teknisk designer, som kan være med til at dokumentere elforsyningsanlæg til vores hovedtransformerstationer - og som har lyst til at være med i et godt team af kolleger med teknisk interesse.
”Du får rig mulighed for at præge vores dokumentationsproces sammen med dine nære kolleger. Og så får du stor fleksibilitet til at forme din egen arbejdsdag,” fortæller afdelingsleder i Relæ og Dokumentation Louise Juhler.
Nexel – vi holder Danmark kørende
I Nexel bygger og varetager vi driften af forsyningsanlæg, der sikrer strøm til vores fælles hverdag – på jobbet, i skolen og derhjemme.
I afdelingen Relæ og Dokumentation
venter 10 nye kolleger på at byde dig velkommen. Vi er tekniske designere, teknikere og ingeniører, og sammen står vi for at projektere og dokumentere ændringer eller udbygninger af vores højspændingsanlæg.
”Du bliver en del af et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi sætter det gode humør højt. Du er omgivet af erfarne folk, så der er altid sparring at hente, når du får brug for det – også selvom vi har ansvaret for hver vores projekter i det daglige”, uddyber Louise.
Dokumentér elforsyningsanlæg til hovedtransformerstationer
Som vores nye tekniske designer får du din daglige gang på vores kontor i Virum. Her bliver det dit primære ansvar at dokumentere elforsyningsanlæg til vores hovedtransformerstationer. Du arbejder med projekter og yder support til driften, hvor du blandt andet løser opgaver sammen med og for vores interne projektledere og teknikere.
Samtidig hjælper du også med følgende opgaver:
Vores tre øvrige tekniske designere sørger naturligvis for, at du bliver sat grundigt ind i tingene, så du bliver godt klædt på til at arbejde på dine egne projekter.
Styr på strukturen og et veludviklet servicegen
Fordi du er systematisk i måden, du arbejder på, er du i stand til at følge en struktur i det dokumentationsmateriale, du producerer – så vi sikrer ensartethed i vores dokumentationsproces.
Og så trives du med at servicere dine kolleger og sætter en ære i at overholde de aftaler, du indgår med projektlederne.
Derudover forestiller vi os, at du
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Louise Juhler på 2421 6209.
Vi ser frem til at høre fra dig.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
Annoncen udløber den 30. marts 2025.
#Nexel
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir