1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Aalborg
Nyt job

Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Flyvestation Aalborg

Teknisk designer til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Aalborg

Fuldtid

Permanent

Thisted Landevej 53, 9430 Vadum, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2837576
|
Indrykket for 1 dage siden
Interesserer du dig for forsvarsområdet, og opgaver omkring vedligeholdelse af bygninger? Er du frisk på en hverdag med mange forskelligartede opgaver? Så er jobbet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse måske noget for dig.

Om os

Vedligeholdelsesafdelingen håndterer vedligeholdelse af Forsvarets bygninger og anlæg i hele Danmark, og afdelingens medarbejdere er primært placeret på Forsvarets Etablissementer rundt omkring i Danmark. Vi består på nuværende tidspunkt af ca. 100 medarbejdere, fordelt på 11 kapacitetscentre, samt en stabsfunktion.

Stillingen er placeret i Kapacitetscenter Aalborg, der til daglig sidder på Flyvestation Aalborg.

Om stillingen

Som Teknisk Designer vil du blive en del af et team på 9, som består af dig, 7 bygge- og projektledere og din nærmeste chef. Vores team er præget af et stærkt sammenhold og en åben atmosfære.

Din primære opgave er, at sørge for ajourføring af tegningsmateriale og teknisk dokumentation i relation til bygningsændringer, samt supportere bygge- og projektledere i forbindelse med udarbejdelse af udbudsmateriale. Der vil derudover forekomme administrative opgaver af varierende karakter.

Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

- Bistå ved udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor der er behov for at udarbejde tegningsmateriale i mindre omfang

- Bistå ved udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor der skal stilles krav til eksterne leverandøres tegninger og dokumentation

- Varetage udarbejdelse, registrering, vedligeholdelse og arkivering af teknisk dokumentation

- Udføre, vedligeholde og arkivere elektroniske tegninger i AutoCAD og Revit

- Varetage opmålinger i forbindelse med bygningsændringer og tilpasninger

- Fremsøgning af tegninger og dokumentation i egne databaser efter behov

- Kontakt til eksterne leverandører ved behov for support og/eller fejlretning af leveret materiale

- Kvalitetssikring af tegninger og dokumentation som udarbejdes af eksterne leverandører

Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om dig

Du har en relevant uddannelse som Teknisk Designer, Byggeteknikker e.l. Derudover har du erfaring med at tegne i AutoCAD og Revit, foruden en god forståelse af engelsksproget teknisk dokumentation.

Som person har du helhedsforståelse, gode samarbejds- og planlægningsevner. Du trives med at arbejde selvstændigt, og sætter en ære i at gøre tingene ordentligt.

Derudover er det vigtigt, at du trives i et varieret og til tider krævende miljø, hvor man hver især tager ansvar for at nå det fælles mål, og at du ser værdien i at hjælpe hinanden.

Du har kørekort til personbil (B).

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Teknisk Landsforbund og Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer, eller i henhold til den gældende overenskomst.

Alt efter dine kvalifikationer og færdigheder, har du mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Philip Kruse-Winther, på tlf. 41 71 07 13 eller på e-mail: [email protected].

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Sheeba Krause på tlf. 32 66 50 36 eller på e-mail: [email protected]

Ansøgningsfristen er d. 25. februar 2025, samtaler forventes gennemført i forlængelse heraf. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse støtter og servicerer militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk





Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk designer
Nordjylland
Teknisk designer
Aalborg
Bygge og anlæg
Nordjylland
Bygge og anlæg
Aalborg

Andre job der minder om dette

    Aalborg Forsyning

    Landmåler til barselsvikariat

    Fuldtid

    Sønderbro 53, 9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 22 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    9200 Aalborg SV, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Fuldtid

    9000 Aalborg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job