Har du en bred teknisk indsigt og tænker du, at det kan være spændende at være med til at drifte et af landets største hospitaler? Så er du måske vores nye kollega i den tekniske driftsvagt.
Om stillingen Center for Ejendomme søger to håndværker/tekniker til drift- og vedligeholdelse af Hvidovre Hospitals bygningstekniske installationer.
Du bliver en del af en teknisk afdeling, der består af ca. 60 håndværkere samt 4 fagledere og vil indgå i et support-vagtteam med 8 gode og fagligt dygtige kollegaer.
Du skal kunne trives med at gå i et treholdsskift, alle dage året rundt efter en fast vagtturnus.
Hvidovre Hospital har et betydeligt omfang af tekniske installationer indenfor et samlet etageareal på mere end 250.000 m2.
Arbejdsopgaverne spænder fagligt over el, vand, varme ventilation, damp, automatiske transportanlæg, trykluft, medicinske gasser, brandsikring, adgangskontrol samt et væld af andre specialanlæg inden for madlavning, vask og sterilisation.
En stor del af arbejdet er en supportfunktion til hospitalet, hvor alle tekniske akutte henvendelser og kritiske alarmer modtages og hvor disse skal prioriteres og afhjælpes. Det er derfor vigtigt at du kan trives med mange opgaver på samme tid og at du kan videregive disse til dine kollegaer i andre teams, når behovet opstår.
Om dig Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse som automatikmekaniker, automatik fagtekniker eller anden faglig uddannelse inden for mekanik, el og styring. En bred teknisk baggrund samt nysgerrighed og ønske om at lære og ikke mindst lære fra sig er vigtigt for at få succes og trives i stillingen.
Du skal have gode sociale og kommunikative kompetencer, være udadvendt, imødekommende, hjælpsom og serviceminded, da du i din hverdag vil være indgangsvinklen til teknisk afdeling for mange af hospitalets ansatte.
Du skal kunne trives med at være alene i aften- og nattetimerne, både fysisk i vagten men også i forhold til tekniske problemstillinger og beslutninger, som skal sikre drift af hospitalet og de omkringliggende udefunktioner.
Endvidere tænker vi, at du:
- har kendskab til overvågning via CTS/SRO-systemer
- er i besiddelse af gode IT-færdigheder
- kan håndtere en til tider meget travl og hektisk hverdag
- har kedelpassercertifikat, men det vil ikke være et krav, idet vi sørger for efteruddannelse til den rette ansøger
- måske har arbejdet i programmet Dalux, men ikke et krav
Oplæring og instruktion i en periode på 3-4 måneder vil finde sted inden funktionen udføres på egen hånd, alt afhængig af dine kompetencer.
Vi tilbyder Vi tilbyder gode arbejdsforhold på en travl og spændende arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling.
Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?
Yderligere oplysninger Spørgsmål kan rettes til fagleder Jesper Bjørneboe Schantz på tlf. 29 65 21 25 hverdage mellem kl. 8.30 til 14.00.
Løn-og ansættelsesvilkår Løn-og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.
Arbejdstid 37 timer om ugen inkl. betalt frokostpause. Arbejdssted er Hvidovre Hospital.
Ansøgningsprocedure Ansøg ved at sende din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser senest den 10. februar 2025..
Vi indkalder løbende egnede kandidater til samtale. Stillinger ønskes besat snarest.
Om Center for Ejendomme Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.
Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.
I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.