1. Alle Job
  2. IT
  3. København
Udløber snart

Sundhedsdatastyrelsen

Teknisk dygtig studerende til analysecenter i Sundhedsdatastyrelsen

Deltid

Permanent

Ørestads Boulevard 5, 2300 København S, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2801179
|
Indrykket for 31 dage siden
Vil du være med til at sikre den danske sundhedssektor mod cybertrusler?
Er du villig til at være oppe om natten og passe på os andre mens vi sover eller holder weekend?
Så er her en unik mulighed for at gøre en forskel for borgerne og sundhedssektoren!


Om os
Sundhedsdatastyrelsen er en væsentlig aktør i det danske sundhedsvæsen, som hver dag behandler store mængder personfølsomme data til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring og meget mere. Vores afdeling Cyber- og Informationssikkerhed (CIA) varetager funktionen som Decentral cyber- og informationssikkerhedsenhed (DCIS) i forhold til cyber- og informationssikkerhedsstrategien på sundhedsområdet. Vi har etableret et centralt analysecenter sammen med sektorens aktører og har brug for dygtige og analytiske studentermedhjælpere med tekniske færdigheder og interesser.

Din hverdag hos os
Du kan se dig selv arbejde i et ungt team og tværfagligt miljø, og du er villig til selvstændigt at analysere og udvikle dig sammen med resten af teamet og aktørerne i sundhedssektoren.

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at

  • indgå i et beredskab 24/7 365 dage om året, der analyserer og reagerer på varsler om tværgående hændelser i sundhedssektoren efter grundig oplæring, selvstændigt analyserer og identificere potentiel cyberkriminalitet mens du er i vagt
  • fungerer som ”single point of contact” til leverandøren ved nedbrud på overvågning- og analyseplatformen
  • opretholde et ”situationsoverblik” over hvad der foregår lige nu for sundhedssektoren både, internationalt, nationalt og i vores specifikke værktøjer.
  • ad hoc opgaver aftalt på baggrund af dine kompetencer.
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant uddannelse inden for cybersikkerhed, datalogi eller andre teknisk orienterede fagområder, og at du har en stærk passion for sikkerhed. Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og håndterer nye opgaver både selvstændigt og i teams. Derudover har du en solid forståelse for cybersikkerhed samt de systemtekniske forudsætninger, der er nødvendige for at sikre dette.

Derudover kan du svare ja til følgende

  • du kan lide at nørde med cybersikkerhed
  • du interesserer dig for det tekniske bag god sikkerhed
  • du er selvstændig og tager initiativ til løsning af dine opgaver.
Vi tilbyder

  • at du kan være med til at beskytte den danske sundhedssektor mod cyberkriminalitet
  • at du får indblik i hvordan cyberkriminelle arbejder og hvordan man beskytter sig mod dem
  • spændende og udviklende arbejdsopgaver, der vil give dig indsigt i arbejdet i en statslig styrelse
  • dygtige kollegaer i et uformelt arbejdsmiljø
  • relevant studiejob med fokus på ansvar, udvikling og selvstændighed.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedrørende timelønnede.

Arbejdstiden er 10-15 timer om ugen. En vagt er typisk 12 timer og dine vagter vil være placeret i tidsrummet fra kl. 19-07 på hverdage, og kl. 7-19 i weekenden. Du kan derfor forvente én-to vagter om ugen (ca. 6 på en måned).

Grundet afdelingens adgang til følsomme oplysninger skal du forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb og opretholde det gennem hele ansættelsesforholdet. Det er forventet at du kort efter ansættelsen afleverer de nødvendige papirer, herunder kan fremvise en straffeattest som benyttes til dispensation indtil den endelige sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne
Du kan få mere at vide om jobbet ved at kontakte afdelingschef Søren Bank Greenfield på [email protected], tlf. 4040 9146.

Du kan læse mere om, hvad vi laver på www.sundhedsdatastyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og karakterudskrift senest den 2. februar 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende men forventes afsluttet i uge 8 2025.

Forventet ansættelse er fra den 1. marts eller snarest derefter.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studerende
København
Studerende
Hovedstaden
IT
København
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - HUM - Fakultetet

    Forskningsprojektet IN THE SAME SEA søger studerende

    Deltid

    Karen Blixens Vej 4, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Øster Farimagsgade 5, 1353 København K, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Deltid

    Svendborggade 1, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du frisk på at have praktiske opgaver om natten? Krisecentret Egmontgården, søger medarbejdere til nattevagtstillinger på 10 timer ugentligt. Du er måske studerende eller af andre årsager på udkig ... Læs mere
    Københavns Kommune

    Deltid

    Ellebjergvej 52, 2450 København SV, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Deltid

    Frederiksholms Kanal 27F, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job