1. Alle Job
  2. IT
  3. Furesø
UDLØBET

Furesø Kommune - Digitalisering & IT

Teknisk digitaliseringskonsulent med fokus på AI og automatisering

Fuldtid

Permanent

Stiager 2, 3500 Værløse, Danmark

SE PÅ KORT
Furesø kommune
ID: 2658410
|
Indrykket for 172 dage siden

Har du lyst til at være med til at forme fremtidens digitale velfærd for borgerne og skabe en moderne og attraktiv digital arbejdsplads i Furesø Kommune? Så har vi det helt rigtige job til dig.

Vi er i gang med en større digital transformation, hvor vi moderniserer kommunens digitale arbejdsplads med Microsoft 365 og styrker vores fokus på kunstig intelligens og automatisering. Derfor søger vi en teknisk skarp digitaliseringskonsulent, der kan hjælpe os med at skabe digitale løsninger, der gør hverdagen nemmere for borgere og medarbejdere.


Din rolle og opgaver

Som teknisk digitaliseringskonsulent vil du få en central rolle i kommunens AI-indsats, hvor du i samarbejde med dine kollegaer og kommunens it-leverandører skal være med til at udforske og anvende kunstig intelligens og automatiseringsteknologier til at skabe løsninger, der giver værdi for kommunens borgere og medarbejdere.

Du vil samtidig indgå i små og store projekter, hvor din opgave vil være at levere teknisk rådgivning og hjælpe med tekniske implementeringsopgaver, fx systemintegration og bruger- og adgangsstyring. Derfor er det en fordel, hvis du har kendskab til kommunernes it-systemlandskab og Microsoft 365, Power Platform og Azure.


Hvad forventer vi af dig?

Din uddannelsesbaggrund har du inden for it, digitalisering eller et sted midt i mellem. Du har også opnået erfaring med teknisk implementering. Du må meget gerne have erfaring med automatisering og kunstig intelligens, enten fra dit nuværende job eller din uddannelse. Uanset hvilken baggrund du kommer med, er det vigtigt, at du er nysgerrig og har mod på at sætte dig ind i området og lære det, du ikke kan i dag.

Som person er du god til at skabe relationer og formår at kommunikere og omsætte de tekniske aspekter af arbejdet, så det bliver forståeligt for kollegerne i organisationen. Du skal have sans for detaljen, men også kunne se de store linjer og være god til at finde løsninger.


Faglige kvalifikationer


Fagligt søger vi efter en ny kollega, der ideelt set:

  • har erfaring med kunstig intelligens og automatisering
  • har erfaring med Microsoft Power Automate og generative AI-værktøjer som Microsoft Copilot, ChatGPT og Azure AI og lignende
  • forstår sig på systemers opbygning og brugen heraf
  • kan gå i detaljen ift. at forstå komplicerede specifikke IT-problematikker og samtidig opretholde det store overblik
  • har erfaring med at arbejde med it-arkitektur og systemintegrationer, gerne i en større organisation eller fra det offentlige
  • kan formidle it-tekniske problematikker til ikke-teknikere
  • har en relevant uddannelse eller tilsvarende kompetencer inden for digitalisering, IT, datalogi eller lignende


Personlige kvalifikationer

  • Du går til nye arbejdsopgaver med nysgerrighed og en lyst til at lære
  • Du er en god kommunikator og god til at samarbejde med andre
  • Du kan sætte dig ind i brugernes behov og kan foreslå holdbare løsninger
  • Du er selvkørende i din opgaveløsning og arbejder struktureret med sans for detaljer og fremdrift
  • Du er vedholdende og følger opgaverne til dørs

Vi forventer meget og håber at kunne få det hele, men ingen er perfekte, så tøv ikke med at søge, selvom du ikke kan sætte kryds ud for alt.


Hvem er vi?

Du bliver en del af Borgerservice og Digitalisering, som bliver dine nærmeste kollegaer. Vi er fysisk placeret i kulturhuset Galaksen lige ved Værløse station, men vi har en bred samarbejdsflade med hele organisationen.

Vi har fokus på din udvikling, så vi sammen kan skabe et positivt og uformelt arbejdsmiljø - og så glæder vi os til at byde dig velkommen!


Ansøgningsfrist

Ansøgningsfrist er 18. august, og ansættelsessamtaler vil blive afholdt i uge 35.


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.


Kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af digitalisering Michael Egebjerg Hansen på telefon 72163735 eller e-mail [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

Praktisk

Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

 

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Digitaliseringskonsulent
Furesø
Digitaliseringskonsulent
Hovedstaden
IT
Furesø
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Furesø kommune

    Furesø Kommune - Borgerservice og Digitalisering

    Bliv AI-konsulent i Furesø Kommune

    Fuldtid

    Bymidten 48, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Er du en tech-nørd med interesse for AI og automatisering, og brænder du for at skabe løsninger, der gør en forskel for både borgere og kollegaer? Så er det måske lige netop dig, vi søger. I Borgerser... Læs mere
    Furesø kommune
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Bymidten 48, 3500 Værløse, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Er du en tech-nørd og en haj til at automatisere processer med Power Automate? Så er det måske lige netop dig, vi søger til vores team i Borgerservice og Digitalisering. I Borgerservice og Digitaliser... Læs mere
    Furesø kommune

    Fuldtid

    Farum Gydevej 64, 3520 Farum, Danmark

    Indrykket for 11 dage siden

    Jensen Denmark A/S

    Fuldtid

    Industrivej 2, 3700 Rønne, Danmark

    Indrykket for 13 dage siden

    Er du en passioneret leder med en stærk kommerciel forståelse og erfaring med at drive et effektivt back office-team? Vi søger en dedikeret og dygtig Sales Back Office Manager til at styrke vores salg... Læs mere
    Jensen Denmark A/S

    Fuldtid

    Solbjerg Plads 3, 2000 Frederiksberg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job