Brænder du for at arbejde med indkøb?
Er du vild med elektronik?
Så er det måske dig vi søger efter!
Som teknisk indkøber hos ISIC bliver du en vigtig del indkøbsfunktionen i en international elektronikvirksomhed med base i Aarhus. Vi søger en erfaren indkøber, der har en solid baggrund indenfor elektronik, god forståelse for EMS produktion og erfaring med teknisk indkøb af elektronikkomponenter.
Hvem er ISIC?ISIC Group består af ISIC A/S og datterselskabet AC Antennas A/S med domicil i Glostrup. ISIC A/S med ca. 70 ansatte har hovedkvarter i Brabrand ved Århus og blev grundlagt i 1997. Virksomheden er i dag en førende leverandør inden for design, udvikling og fremstilling af robuste computere og monitorer. ISIC Group er en del af den svenske koncern Lagercrantz Group AB www.lagercrantz.com med ca.2.800 ansatte og en omsætning på over 8,1 mia. svenske kroner. Lagercrantz har været børsnoteret på NASDAQ OMX Stockholm siden 2001.
Læs mere om ISIC HER
Stillingen omfatter ansvar for et mindre antal indkøbskategorier, hvor din rolle bliver at optimere og drive indkøb af både standard og tegningsspecifikke varer, hvilket kræver brug af selvstændig dømmekraft og initiativ i forbindelse med vurdering af specifikationer, indhentning af tilbud og placering af indkøbsordrer. Primært i forbindelse med rammeaftaler.
Arbejdsopgaverne er:
• Indkøb af elektronikkomponenter til den rette pris, kvalitet og leveringstid.
• Opbygning og vedligeholdelse af et stærkt leverandørnetværk med fokus på EMS-partnere og underleverandører.
• Beregning af styklister og forventet kostpris inkl. montage.
• Forhandling af priser og optimale indkøbsbetingelser.
• Søgning af nye og alternative komponenter.
• Løbende analyser af markedet, identificering af risici og muligheder.
• Samarbejde med interne afdelinger, herunder produktion og R&D, for at sikre en effektiv forsyningskæde.
• Elektronik teknisk uddannelse
• Erfaring med indkøb af elektronikkomponenter og samarbejde med EMS-leverandører.
• Stærk forhandlingsevne og evne til at skabe langvarige relationer med leverandører.
• Struktureret og analytisk tilgang til indkøbsoptimering.
• Erfaring med ERP-systemer og et digitalt mindset.
• Behersker dansk og engelsk på et højt niveau, både skriftligt og mundtligt.
• Erfaring med internationalt indkøb og forståelse for globale forsyningskæder.
Som person er du fleksibel, udadvendt og trives med at have kolleger, som er afhængige af din indsats. Du er omstillingsparat, vedholdende og tænker og arbejder løbende med optimering af processer og metoder. Ud over dine faste opgaver, fordyber du dig gerne i projekter af kortere og længere varighed. Hertil kommer en fleksibel og kundeorienteret indstilling samt et godt overblik, og evnen til at holde mange bolde i luften på en gang.
• En spændende stilling i en dynamisk og vækstorienteret elektronikvirksomhed.
• Mulighed for at præge og optimere indkøbsfunktionen.
• Tæt samarbejde med et stærkt team af dedikerede kollegaer.
• Et godt socialt miljø, frokost ordning og sociale arrangementer i løbet af året, hvor du kan mødes med dine dygtige kolleger.
Du skal forvente 15-20 rejsedage om året.
Ansættelse snarest muligt.
Ansættelsesproces og ansøgningsfrist:HRnavigator varetager ansættelsesprocessen for ISIC A/S. Spørgsmål vedr. stillingen kan rettes til Pia Foged, Partner i HRnavigator på mail [email protected] eller telefon +45 5140 9226.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Vi vurderer og kalder løbende kandidater til samtale.
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir