1. Alle Job
  2. Hotel og restauration
  3. København

Københavns Kommune - Teknisk Drift 1

Teknisk ejendomsmedarbejder til drift og vedligehold af ejendomme - Ejendomsservice

Fuldtid

Permanent

Borups Allé 177, 2400 København NV, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2739467
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være med til at sikre en god og stabil drift og skabe tilfredse lejere?

Så er du måske den tekniske ejendomsservicemedarbejder, vi står og mangler til ind- og udvendig vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

Om dig og jobbet
Din primære overordnede opgave er at sørge for, at bygningen er vedligeholdt og fungerer, så vores kunder kan koncentrere sig om deres kerneopgave, borgeren. Konkret betyder det, at alle opgaver af praktisk karakter som udgangspunkt bør håndteres af dig. Opgaverne spænder bredt fra renhold af udearealer over mindre reparationsopgaver til kontrol af brandsikring og tilsyn med varmecentraler.

Du skal kunne lide, at opgaverne varierer, og at det fra tid til anden kan gå stærkt. Du befinder dig i midten af det hele og skal kunne prioritere selvstændigt mellem dine opgaver og kunne koordinere med håndværkere og sætte dig ind i kommunens regler og systemer.

Vi søger derfor en selvstændig og ansvarsfuld ejendomsmedarbejder. Du løfter opgaver for både ejeren, Københavns Ejendomme (KEJD), og for lejerne, som primært er andre kommunale enheder, der tager sig af sårbare borgere, herunder borgere med psykiske udfordringer (fx misbrug, sindslidelser, selvskadende adfærd mv.). Du skal derfor kunne udføre dine opgaver i det givne institutionsmiljø.

Din indstilling til at yde en god og stabil service over for kunden og din indstilling til borgerne vægter vi lige så højt som din faglige baggrund. Du må arbejde struktureret, udvise synlighed samt lægge vægt på en høj grad af kommunikation.

Det er en fordel, hvis du har en baggrund som ejendomsservicetekniker eller relevant håndværksmæssig baggrund. Der vil forekomme en del dokumentation og kontrol af de tekniske anlæg både hvad angår energi og brand. Desuden har du flair for at bestille og koordinere eksterne håndværkere, samt er fortrolig med selv at have værktøj i hænderne.

Kan du alt dette, kan vi tilbyde en hverdag med variation og selvstændigt ansvar. Du vil få mulighed for både at bruge dine hænder og dit hoved.

Vi forventer, at du

  • taler og forstår dansk
  • har gyldigt kørekort (kategori B)
  • har evner og lyst til at yde en god service i høj kvalitet
  • selv tager initiativer og kan arbejde selvstændigt i opgaveløsningen
  • har øje for fejlfinding
  • har situationsfornemmelse og kan gebærde dig blandt forskellige mennesker
  • kan lide at have mange kontaktflader og er dygtig til at kommunikere med kolleger, kunder og leverandører og eksterne håndværkere
  • er fleksibel i den daglige planlægning
  • er IT-minded, så du via PC kan rapportere og indkøbe mv.
  • har en håndværkerbaggrund eller lignende

Vores organisering
Du vil blive ansat i Center for Ejendomsservice i afdelingen Teknisk Drift, men du har dine daglige opgaver og din base ude hos en af vores kunder, hvor du varetager driften.

Områdechefen i Teknisk Drift er din daglige leder. I hverdagen arbejder vi med distanceledelse. Områdechefen vil løbende besøge dig for faglig sparring, sikre din trivsel og hjælpe dig ved eventuelle udfordringer m.m.

I hverdagen vil du være i tættest kontakt med kunden, som du går med i hverdagen og får dine opgaver fra. Det er derfor vigtigt, at du kan agere i en hverdag, hvor du er ude og repræsentere Københavns Ejendomme selvstændigt. Men der vil også være muligheder for at få hjælp og sparring fra kolleger.

Du bliver en del af et hold på cirka 45 ejendomsservicemedarbejdere i Teknisk Drift, der servicerer bygninger over hele København. Vi hjælper hinanden med større konkrete opgaver og mødes jævnligt for at vidensdele og udveksle erfaring samt udvikle os fagligt m.m.

Om Center for Ejendomsservice

  • Center for Ejendomsservice varetager en bred vifte af ejendomsrelaterede opgaver med særligt fokus på drift og afhjælpende vedligehold af kommunens ejendomme. Vi er samtidig ansvarlige for at sikre den gode kundeoplevelse for alle, der er i kontakt med KEJD.
  • Vi udfører ejendomsservice på nogle af Københavns Kommunes ejendomme, institutioner og botilbud. 
  • Vores målsætning er at sikre et optimalt serviceniveau, effektiv styring og drift af kommunens ejendomsportefølje.
  • Teknikerne i Center for Ejendomsservice varetager bygningsejers ansvarsområde, mens du på kundens vegne varetager lejers. I får derfor et godt og vigtigt samarbejde.
  • Vi har en meget varieret og indimellem sårbar kundegruppe, hvorfor vi skal være lydhøre og have høj faglighed. Vi tager størst mulige hensyn til behovene hos de borgere og kollegaer, der bor, færdes eller arbejder de steder, hvor vi har ansvar for ejendomsservice. 
  • I Center for Ejendomsservice har vi tillid til vores medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere. Vi er dedikerede og ansvarsfulde og hjælper hinanden til at nå resultater. 

Ansættelsesvilkår 
Du ansættes i Økonomiforvaltningen, Københavns Ejendomme, Center for Ejendomsservice, som har adresse på Borups Allé 177, 2400 København, men dine opgaver og din arbejdsdag vil ligge ude hos kunden på en anden lokation i København.
Du vil referere til chefen for Teknisk Drift.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende specialarbejderoverenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn.
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt.  
Vi ønsker stillingen besat den 1. december 2024.  
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Mere information  
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Jonas Andersen på 26 88 76 07 hverdage kl. 10.00-12.00.
Vedhæft en motiveret ansøgning og CV.
Eventuelle relevante kursusbeviser skal medbringes, hvis vi indkalder dig til jobsamtale.

Søg via linket senest torsdag den 31.oktober 2024
Vi holder løbende samtaler.

Københavns Ejendomme 
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Servicemedarbejder
København
Teknisk Servicemedarbejder
Hovedstaden
Håndværk og service
København
Håndværk og service
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    KU - SUND - TEILUM - Kbh Ø

    Retsmedicinsk Institut søger en medarbejder med hænderne skruet godt på

    Fuldtid

    Frederik V's Vej 11, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Udløber snart

    Deltid

    Asger Jorns Allé 19, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Vores tekniske medarbejder gennem mange år går på velfortjent pension. Derfor søger vi nu en teknisk medarbejder med lyst til at arbejde med de grønne områder ude og det tekniske og praktiske arbejde ... Læs mere
    Københavns Kommune
    Udløber snart

    Fuldtid

    Skolesiden 2, 2700 Brønshøj, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Har du hænderne skruet godt på og evt. en håndværksmæssig baggrund? Og vil du være med til at starte et nyt team op? Teamet kommer til at bestå af to nye medarbejdere og vores tekniske serviceleder, s... Læs mere
    Københavns Kommune
Søg efter andre job