1. Alle Job
  2. Transport og logistik
  3. Aarhus

Region Midtjylland - AMK-vagtcentral TKD

Teknisk Kørselsdisponent til Præhospitalets AMK-Vagtcentral i Aarhus

Fuldtid

Permanent

Olof Palmes Allé 34, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2787798
|
Indrykket for 12 dage siden

AMK-Vagtcentralen i Aarhus søger en fleksibel og serviceminded kørselsdisponent til jobbet som Teknisk Kørselsdisponent pr. 1. Marts 2025.

Så brænder du for disponering, og har du lysten til at gøre en forskel, er her muligheden.

Præhospitalet sikrer sundhedsfaglig bistand i hele Region Midtjylland, når borgere får akut brug for hjælp. Bistanden ydes i form af ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikopter samt paramedicinsk indsats m.m. Vi har ansvaret for at koordinere den sundhedsfaglige indsats, indtil borgeren modtages på hospitalet. AMK-Vagtcentralen er en døgndækket funktion, hvor personale med forskellig faglig baggrund - læger, sundhedsfaglige visitatorer og tekniske kørselsdisponenter arbejder for at sikre den rette hjælp i rette tid til alle borgere.

Jobbet består i at planlægge og disponere driftsafviklingen af ambulancer, akutlægebiler, akutlægehelikoptere, liggende sygetransporter og anden supplerende præhospital indsats i tæt samarbejde med de sundhedsfaglige visitatorer.

Du kommer til at sidde i "orkanens øje" og styre beredskaberne på gaden i hele Region Midtjylland, så vi fortsat kan leve op til de fastsatte servicemål og responstider. Arbejdet består således både af afvikling af planlagte opgaver og akut disponering, hvilket medfører, at vagterne kan være meget omskiftelige. Du vil på samme vagt opleve perioder, hvor der er relativt stille, og perioder med meget høj aktivitet. Det er derfor vigtigt, at du trives i et arbejde med en varierende belastning.

Hverdagen er præget af høj intensitet, hvor vi hele tiden søger at optimere vores opgaveløsning for at være på forkant med udviklingen.

Vi har stort fokus på altid at være klar, og derfor træner og øver vi os løbende gennem f.eks. planspil og deltagelse i større øvelser.  Vi har stor opmærksomhed på den daglige drift, som vi hele tiden søger at optimere og sikre kvaliteten af, både gennem kollegial sparring, men også gennem mere formelle audits i vores kvalitetsorganisation.

Der er et godt kollegialt sammenhold på AMK-Vagtcentralen - også på tværs af faggrænser - og det er derfor vigtigt for os, at vore nye kollegaer kan se sig selv som en del af et hold, selvom der skal træffes selvstændige beslutninger.


Vi forventer

  • At du har en stor faglig stolthed og sætter en ære i at være ordentlig.
  • At du har et stort overblik og selv i komplekse situationer kan træffe hurtige beslutninger, baseret på tilgængelig viden, herunder instrukser, vejledninger – samt at du trives med, at dine beslutninger "gør en forskel".
  • At du trives i et miljø, hvor du som en del af et hold kan forvente kollegial sparring, men samtidig kan argumentere for dine dispositioner.
     

Vi ser gerne

  • At du har erfaring med elektronisk disponering fra lignende jobs, men det vigtigste er, at du har erfaring med at afvikle en meget omskiftelig drift, der ikke er rutebaseret. Du kan også have erfaring fra beredskabet eller anden relevant erfaring.


Har du herudover

  • Erfaring med kunde- og leverandørkontakt og det at modtage og afgive klare, præcise meldinger.
  • Et stort overblik og et godt humør og kan bevare det i selv meget stressede situationer. 
  • Flair for IT.
  • Evner for og er indstillet på et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper end din egen og evne til at se den fælles opgave samt udvise respekt for andres arbejdsområde. 
  • Erfaring med at arbejde i vagtrul 24/7/365, eller kan tilrettelægge dit privatliv, så du er i stand til at arbejde på alle tider af døgnet i et fast vagtrul med 12 timers vagter og derfor med megen indbygget frihed.


Kan vi tilbyde

  • En spændende, udfordrende og til tider hektisk hverdag med muligheden for at ”gøre en forskel”.
  • Innovative IT-løsninger.
  • Dygtige og gode kollegaer, bestående af både disponenter, sundhedsfagligt personale og læger.
  • Et godt arbejdsmiljø med en frisk og fri omgangstone.
  • Et arbejde med stor frihed under ansvar.
  • Gennemsnitlig 37 timer om ugen i fast vagtrul. Vagterne ligger typisk 2-3 vagter i sammenhæng med gode friperioder mellem. Vagterne er af enten 9 timers varighed eller 12,25 timers varighed, hvorfor visse uger vil være med hårdere belastning end andre uger, som kun har let belastning. Vagtrullet medfører, at du skal forvente, at ca. hver 3. weekend berøres af vagter
  • Grundig oplæring i vagtcentralens systemer.
  • Løn i henhold til Overenskomst for Vagtcentralpersonale, indgået mellem Danske Regioner (RLTN) og bl.a. HK, samt til de indgåede lokalaftaler. Dertil kommer tillæg for arbejde aften, nat og weekend.

 

Se mere om os på https://www.ph.rm.dk/Omraader/amk-vagtcentralen/

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller efter aftale.


Vi afholder Infoaften d. 8. januar 2025 - kl. 19.00 – 21.00 på Olof Palmes Alle 34, 8200 Århus N

Hvis du vil høre nærmere om arbejdet på AMK-Vagtcentralen, så kom til infoaften, hvor du har mulighed for at møde en Teknisk Kørselsdisponent. 
Du skal melde dig til hos: [email protected]
 

Ansøgningsfrist:           Søndag d. 12. Januar 2025

Dato for 1. samtale:   Torsdag d. 16. Januar 2025

Dato for 2. samtale:   Onsdag d. 22. Januar 2025


Yderligere information om stillingen kan fås ved funktionsleder Morten Hansen på mail: [email protected] eller pr. tlf.nr. 51 93 62 72. 

 

 Du kan sende din ansøgning og relevante bilag ved at klikke på knappen ”send ansøgning”.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Kørselsdisponent
Aarhus
Kørselsdisponent
Midtjylland
Transport og logistik
Aarhus
Transport og logistik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Midttrafik

    Trafikstyrer til Midttrafiks Flextrafik

    Fuldtid

    Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Olof Palmes Allé 15, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    I Region Midtjylland har vi en ambitiøs bæredygtighedsstrategi og et mål om CO2- nedbringelse. Her spiller indkøb en central rolle, og vi er i gang med at arbejde med vores forsyningskæde for at under... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Sindalsvej 3, 8240 Risskov, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Blomstervej 5, 8381 Tilst, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Fuldtid

    Katrinebjergvej 115, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

Søg efter andre job