Vil du være med til at vurdere og rådgive om digitale værktøjer inden for ML/NLP, som kan skabe værdi i sundhedsvæsnet? TechLab og Partnerskaber er et nyoprettet område under Digitalisering og It i Region Midtjylland, som arbejder med AI, digital transformation og teknologisk innovation i sundhedssektoren – og det kan du nu blive en del af! Vi søger en ny kollega, der bliver helt central i vores arbejde med at understøtte værdiskabelse i sundhedsvæsnet.
Vi er et helt nyt område, der først nu skal til at bygge det, der skal blive et ambitiøst team, der jonglerer med teknologi, forretning og organisationens behov. Lige nu er vi midt i en kæmpe, digital revolution med teknologi, der løber hurtigere end nogensinde før – og samtidig er vigtigere end nogensinde. Det er lige dér, du kommer ind i billedet.
Vi har en stor opgave med at afdække og vurdere de mange (mange) forskellige teknologier, som vi i Region Midtjylland kan få størst værdi ud af at satse på. Det er ikke en decideret udviklerrolle, men du skal have stor teknisk indsigt.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med teamet og resten af Digitalisering og It’s medarbejdere/udviklere samt med forskere og strategiske beslutningstagere for at sikre, at vores AI-løsninger ikke bare er teknisk robuste, men også brugbare, skalerbare og værdiskabende i praksis.
Kom med, hvis du kan, men helst hvis du vil!
Vi søger ikke bare dig, der kan – men dig, der vil! Derfor leder vi efter de rigtige mindset og de rigtige mennesker til at kunne bygge vores område, team og ambitioner. Et rigtigt mindset for os er at turde eksperimentere og tænke nyt. Vi skal sammen ud at vandre på de stier, der ikke er markeret på kortet.
Som teknisk konsulent er det vigtigt, at du:
Du får mulighed for at arbejde med nogle af de mest spændende teknologiske muligheder i sundhedssektoren – og drive projekter fra idé til reel implementering i samarbejde med gode og dygtige kolleger, der allerede gør en stor forskel i arbejdet med AI. Vi arbejder i et miljø, hvor vi eksperimenterer, lærer af fejl og konstant udvikler os.
I TechLab og Partnerskaber tror vi på, at hele mennesker skaber de bedste løsninger – sammen. Vi arbejder tæt som et team, hvor vi deler viden, bygger videre på hinandens idéer og udfordrer status quo. Her får du en stilling, der giver dig en central rolle i at omsætte teknologi til konkrete løsninger, der skaber værdi i sundhedsvæsenet, for medarbejdere og patienter.
Bliv en del af noget nyt i TechLab og Partnerskaber
I TechLab og Partnerskaber får du mulighed for at arbejde i et innovativt miljø, hvor vi tør tænke nyt og gå nye veje. Vi tror på en balanceret tilgang til teknologi, strategi, organisation og ikke mindst mennesker – og vi ved, at de bedste løsninger opstår i tæt samarbejde mellem forskellige fagligheder; vores tilgang er fleksibel og vi ved, at de bedste ideer sjældent opstår klokken 08.30 foran skærmen, hvorfor vi skal ud at virke, observere og være nysgerrige så mange steder som muligt i organisationen. Hos os får du et team, der samarbejder, deler viden, eksperimenterer og udvikler digitale løsninger i stærke partnerskaber såvel internt som ekstent, der altid har som sigte at gøre en forskel.
Digitalisering og It, som området hører under, er en organisation med 560 medarbejdere. Vi har høj trivsel, og vi tilbyder et fleksibelt og hybridt arbejdsliv med ordnede forhold og betalt frokostpause. Du har sammen med din leder et kontinuerligt fokus på din trivsel og udvikling gennem jævnlige 1:1-samtaler og flere årlige MUS.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 4. marts 2025. Samtaler forventes afholdt medio marts. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte områdeleder Marie Rørdam Fenger på [email protected] eller telefon 3076 0722.
Digitalisering og It. Sammen om den digitale transformation - vi gør det nemmere at være ansat og bedre at være borger i Region Midtjylland.
Vi er én af landets største, selvstændige afdelinger, som arbejder med digitalisering og it. Vi er over 550 ansatte, som hver dag går på arbejde for at understøtte vores 36.000 brugere med innovative teknologiske løsninger, stabil drift og kvalificeret support på alle årets dage - døgnet rundt.
Vi er ikke en traditionel it-afdeling. Vores mål er at være en proaktiv samskaber af brugernære digitale løsninger, som går forrest i den digitale udvikling. Vi stræber efter at fremme meningsfuld innovation og sammenhængende digitale sundhedsoplevelser, der styrker, udvikler og understøtter fremtidens sundhedsvæsen på tværs af sektorer - samtidig med at vi sikrer robust drift og god support til alle vores brugere. Digitalisering og It er hvor innovation og service mødes for at skabe en bedre og mere sammenhængende fremtid for et sundhedsvæsen i verdensklasse.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde hos os på vores karriereside eller få et indblik i vores hverdag på LinkedIn. Du kan også læse regionens digitaliseringsstrategi, som bygger på udvikling af digitale løsninger på patienternes og borgernes præmisser.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir