Vil du være med til at sikre en god og stabil drift og tilfredse børn og voksne på skolen, så er det måske dig, vi står og mangler?
Langelinieskolen søger pr. 1. august 2024 en teknisk ejendomsservicemedarbejder til indvendig og udvendig drift og vedligeholdelse af skolen.
Din primære overordnede opgave er at sørge for, at bygningen er vedligeholdt og fungerer.
Konkret betyder det, at alle opgaver af praktisk karakter som udgangspunkt bør håndteres af dig. Opgaverne spænder bredt fra renhold af udearealer over mindre reparationsopgaver til kontrol af brandsikring og tilsyn med varmecentraler mv.
Du skal kunne lide, at opgaverne varierer, og at det fra tid til anden kan gå stærkt. Du befinder dig i midten af det hele og skal kunne prioritere selvstændigt mellem dine opgaver og kunne koordinere med håndværkere og sætte dig ind i kommunens regler og systemer.
Vi søger derfor en selvstændig og ansvarsfuld ejendomsmedarbejder. Du løfter både opgaver for skolen, men løser også opgaver i samarbejde med vores forvaltning og naboskoler.
Din indstilling til at yde en god, positiv og stabil service overfor elever og voksne, vægter vi lige så højt som din faglige baggrund. Du må arbejde struktureret, udvise synlighed samt vægte en høj grad af kommunikation.
Det er en fordel, hvis du har en baggrund som ejendomsservicetekniker eller relevant håndværksmæssig baggrund. Der vil forekomme en del dokumentation og kontrol af de tekniske anlæg, fx hvad angår energi og brand. Desuden har du flair for at bestille og koordinere eksterne håndværkere samt er fortrolig med selv at have værktøj i hænderne.
Er du vores nye medarbejder, kan vi tilbyde en hverdag med variation og selvstændigt ansvar. Du vil få mulighed for både at bruge dine hænder og dit hoved.
Vi forventer, at du
Du vil blive ansat på Langelinieskolen i Holsteinsgade 41, men du kan også have opgaver på skolens to andre matrikler.
Skolelederen og afdelingslederen af vores afdeling i Holsteinsgade vil blive dine daglige ledere.
Du kan læse mere om Langelinieskolen på vores hjemmeside.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og pågældende organisation efter principperne i Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Vi håber, at du kan starte i stillingen fra den 1. august 2024.
Det er en forudsætning, at du kan fremvise udvidet straffeattest, ligesom der vil blive indhentet en børneattest.
Eventuelt relevante kursusbeviser skal medbringes, hvis vi indkalder dig til jobsamtale.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til skoleleder Kristian Borg på 3528 9696.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi ser frem til at høre fra dig.
Søg via linket senest fredag den 17. maj 2024
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir