Har du hænderne godt skruet på, er du servicemindet og kunne du tænke dig at være en del af et helt unikt sted? Så er du måske vores nye tekniske servicemedarbejder/instruktør!
Nakskov Idrætscenter (NIC) er en del af sektoren Økonomi, Kultur og Fritid i Lolland Kommune.
NIC er et Idrætscenter med både svømmehal, idrætshal, café og meget mere. Vi er til daglig 12 fastansatte. NIC har et stort antal besøgende hver uge, som du kan være med til at servicere og give en god oplevelse.
Netop nu søger vi en ny Teknisk servicemedarbejder til vores Instruktørteam/livredderteam, som ”bobler” af energi og har lyst til at bidrage til at svømmecenteret og Idrætscenteret fortsat kan være et helt unikt sted.
Udover dine opgaver i svømmehallen vil du også skulle indgå i holdundervisning til vores aktiviteter på land, så som Jumping fitness og Fredags Fit. Vi ønsker at skabe trygge rammer for alle besøgende i Nakskov Idrætscenter. Det er herudover enormt vigtigt for os, at der gives korrekte instruktioner på vores hold, så alle deltagere kan udvikle sig trygt og i eget tempo.
Derudover forventer vi at du er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider og kan være behjælpelig med opgaver i andre teams - og at du har mulighed for at tage aften- og weekendvagter
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.
Der er tale om en stilling på fuldtid.
Hvis du vil høre mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte Faglig Koordinator Deedra Nielsen på tlf. 40 27 75 45.
Ansøgningsfristen er 18. august 2024
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 35 med opstart pr. 1. oktober
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børne- og straffeattest på den person, der tilbydes stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir