Er du interesseret i en hverdag præget af alsidige administrative- logistik- og serviceopgaver, og er du vant til at arbejde selvstændig? Så er er jobbet som teknisk servicemedarbejder hos Nordjyllands Beredskab måske noget for dig!
Vi er en arbejdsplads med engagerede og fagligt dygtige kollegaer, der er samlet i et uhøjtideligt miljø.
Vores logistik og serviceområde løser en lang række af opgaver, primært med administrativ håndtering af nødkald, klargøring og opsætning af nødkald, opsætning af E-låse, servicering af brandmateriel, kørsel med post, og andre ad hoc logistiske opgaver.
Om jobbet
Vi er et stærkt team, der sætter pris på kollegialt sammenhold og fællesskab omkring løsning af opgaverne.
Som teknisk servicemedarbejder i Logistik og Serviceområdet bliver du en del af Serviceafdelingen hos Nordjyllands Beredskab.
Logistik og serviceområdet arbejder med serviceopgaver
· Logistik opgaver - kørsel med post, mad og andet.
· Administrative opgaver
· Servicering af brandhaner
· Servicering af brandmateriel
· Nødkald klargøring, opsætning og nedtagning
· Opsætning af E låse.
· Servicering af nøglebokse/rør
· Vask af branddragter og fyldning af flasker
· Forefaldne opgaver
Vores primære kunder er de 11 ejerkommuner beliggende i Region Nordjylland.
Vi kan tilbyde dig:
· Et job med afvekslende opgaver
· En spændende arbejdsplads, hvor omgangstonen er uformel og humoristisk
· Et team af engagerede kollegaer
· Mulighed for relevant efteruddannelse
· Mulighed for at blive dagbrandmand for ansøgere med de rette kompetencer
Om dig
For at komme i betragtning skal du:
· Være ihærdig, engageret, positiv og ansvarsbevidst
· Sætte god service og præcision i højsædet
· Være i besiddelse af skriftlige og mundtlige formidlingskompetencer
· Være erfaren bruger af Microsoft Office-pakke
· Have gode sociale kompetencer og være en god kollega
· Have et bredt erfaringsgrundlag og evne at arbejde selvstændig.
· Have kørekort til kategori B og gerne C – samt EU-kvalifikations bevis
· Kunne spejle dig selv i Nordjyllands Beredskabs værdier som er: Faglighed – Ordentlighed - Vi gør en forskel Læs om værdierne her: https://www.nordjyllandsberedskab.dk/om-os/vores-vaerdier
Oplæring til jobbet
Du vil naturligvis få den relevante oplæring i systemer og procedurer og du bliver en del af et team der er klar til at give støtte og sparring.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er indplaceret efter den til enhver tid gældende overenskomst for teknisk service.
Stillingen er en begivenheds bestemt ansættelse på 37 timer om ugen og med tiltrædelse snarest.
Dit mødested bliver hos Nordjyllands Beredskab, H.C. Ørsteds Vej 35, 9900 Frederikshavn.
Vil du vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Morten K. Sørensen på mail [email protected] tlf 5163 0852 eller teamleder Sanne Pejtersen på mail: [email protected] eller tlf. 23689789
Det praktiske
Samtaler forventes afholdt i uge 17 /18 2025
Ansøgningsfrist
Ansøgning med kopi af relevant dokumentation uploades i Emply senest 8. april 2025.
Om Nordjyllands Beredskab
Nordjyllands Beredskab er et af landets største beredskaber med ansvar for ca. 590.000 nordjyder fordelt på knap 7.900 km2. Et ansvar vi tager meget seriøst og løser på tværs af alle vores afdelinger i Nordjyllands Beredskab. Vi kører til brand- og redningsopgaver fra 36 stationer, fordelt i 11 nordjyske kommuner, hvoraf de 32 stationer betjenes af Falck.
Nordjyllands Beredskab varetager samtidig en bred pallette af serviceopgaver, som f.eks. flytteservice, nøgleservice, værksted, tyveri- og brandalarmering. Ligesom Nordjyllands Beredskabs Uddannelsescenter også tilbyder en bred vifte af uddannelser og kurser. Nordjyllands Beredskabs Vagtcentral varetager ikke alene opgaver for det operative område, men også opgaver der er tilknyttet serviceområdet.
Et stort antal af arbejdsopgaver vi ikke kunne løse uden Nordjyllands Beredskabs ca. 170 fuldtidsansatte, 97 deltidsansatte, samt 290 frivillige. Læs mere om os på www.nordjyllandsberedskab.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir