Får det motivationen og engagementet frem i dig at arbejde med tekniske projekter, der indebærer cloud-teknologier, infrastruktur og komplekse tekniske problemstillinger? Som teknisk projektleder i Technology divisionen i Telenor, vil du få en nøglerolle i at gennemføre projekter, der bygger bro mellem tekniske løsninger og forretningens behov. Du vil få et tæt samarbejde med mange stakeholders. Interesseret?
”Som vores nye tekniske projektleder, bliver du en del af et team, hvor vi vægter forskellige perspektiver højt, og hvor dialog og samarbejde danner grundlag for de bedste løsninger.”
- Ann Sofie Andersen, Head of Project Management & Solution Design
Du er med til at udvikle fremtidens IT-landskab med dine tekniske projekter
Som teknisk projektleder i Project Management & Solution Design-teamet vil du være ansvarlig for strategisk vigtige projekter, der spænder fra cloud og infrastrukturudvikling til større IT-transformationer. Du bliver en central figur i vores Technology-division og en vigtig bidragsyder i at omsætte komplekse tekniske vanskeligheder til værdiskabende løsninger.
Du vil blive ansvarlig for at håndtere projekter med fokus på cloud-teknologier og infrastruktur, herunder migreringer, systemintegrationer og optimering af netværk. Det indebærer at du sikrer projektets fremdrift og leverancer ved hjælp af agil projektledelse herunder sprintplanlægning, interessenthåndtering og kontinuerlige readiness-checks (inkl. GDPR og sikkerhed). Du vil få et tæt samarbejde med solutions architects, product owners og tekniske specialister med fokus på at forretningskrav omsættes til klare tekniske leverancer.
Du har styr på dit stakeholdermanagement og inspirerer til at finde den bedste vej frem
Som vores nye kollega bidrager du med din erfaring med at lede tekniske projekter i en større organisation, hvor du kan balancere kommercielle mål med tekniske krav. Det gør, at du kan navigere i komplekse tekniske miljøer, hvor du er ansvarlig for at forstå de teknologier og problemstillinger projekterne kræver. Du trives i at samarbejde, og du formår at skabe relationer til dine stakeholders på alle niveauer af forretningen. Dine evner til at kommunikere klart og inspirerende kommer særligt til udtryk, når du arbejder struktureret med change management og faciliterer den bedste vej frem for projekterne.
For at fungere godt i rollen ser vi derudover gerne, at du:
En arbejdsplads fyldt med Fantastiske forbindelser
Du bliver en del af en foranderlig organisation, hvor der, på tværs af forretningen, venter engagerede og dygtige kolleger, som kontinuerligt arbejder for at udvikle fremtidens teleselskab. Vi arbejder agilt, fokuserer indsatsområder ved hjælp af Kanban og praktiserer Tight-Loose-Tight som ledelsesfilosofi. Vi udfordrer os selv og markedet ved at gå nye veje med vores innovative tankegang og teknologier. Vi er den digitale livsnerve, der forbinder mennesker, virksomheder og samfund.
Som vores nye kollega bliver du en del af et erfarent team med 12 kollegaer i Aalborg og København, hvor samarbejde og faglig sparring vægtes højt. Teamet er klar til at byde dig velkommen i Aalborg. Du vil blive en del af en større transformationsrejse, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende teknologier og opbygge løsninger, der skaber værdi for vores kunder Vi tilbyder en kultur, hvor vi har et kontinuerligt fokus på at udvikle os selv og hinanden, hvor din stemme bliver hørt, og hvor vi skaber Fantastiske forbindelser imellem hinanden og vores kunder.
Vil du vide mere om Technology i Telenor, kan du klikke her.
Interesseret?
Har stillingen fanget din interesse, eller ønsker du at vide mere? Kontakt Head of Project Management & Solution Design, Ann Sofie Andersen, og få en snak om, hvad vi kan tilbyde dig som del af Telenors Technology division.
Lyder dette som noget for dig? Så ser vi frem til at modtage dit CV snarest muligt. En ansøgning er ikke påkrævet, men du får mulighed for at sætte et par ord på dig selv via vores ansøgningsskema. Fristen for at søge stillingen er den 28. januar 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir