1. Alle Job
  2. Ingeniør og naturvidenskab
  3. Esbjerg

Energistyrelsen

Teknisk sagsbehandler med interesse for teknologiudvikling og grøn omstilling til EUDP-sekretariatet. Barselsvikariat.

Fuldtid

Permanent

Niels Bohrs Vej 9, 6700 Esbjerg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2753055
|
Indrykket for 2 dage siden

Vil du være med til at støtte danske virksomheder i at levere fremtidens energiteknologier? Så er der en spændende mulighed hos Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program (EUDP) i Esbjerg.

Om jobbet

Energisystemet er under stor forandring med høje politiske mål om at reducere CO2-udledningen. Gårsdagens løsninger skal derfor nytænkes for at imødekomme fremtidens udfordringer, så den grønne omstilling sker effektivt. Det er her, EUDP kommer ind i billedet.

I 2025 kommer vi til at uddele godt 500 mio. kroner i tilskud til udvikling og demonstration af innovative energiteknologiske løsninger. Vi har pr. 1. januar 2025 eller snarest derefter brug for en barselsvikar til at tage ansvaret for en portefølje af udviklingsprojekter fra ansøgning over drift til afslutning. Vikariatet løber til 31. december 2025.

EUDP-sekretariatet har base i Esbjerg og består af 14 dedikerede medarbejdere. Sekretariatet arbejder i tre teams som primært består af ingeniører. Du vil blive del af et team, som har ansvaret for projekter inden for CO2-lagring, bølgekraft, solenergi, vindkraft og offshore.

Den største del af dit arbejde vil bestå i at behandle projektansøgninger som søger om tilskud, samt at vurdere hvilke projekter, der skal indstilles til støtte fra EUDP. Derefter skal tilskuddet udbetales og projekternes fremdrift løbende følges. Når projekterne er gennemført, skal det vurderes, om målsætningerne blev opfyldt.

Vores arbejde er struktureret omkring ansøgningsrunder og projekternes livscyklus, og derfor vil arbejdsmængden og karakteren af arbejdet variere henover året. Jobbet vil give dig en aktiv arbejdsdag og et stort netværk i energisektoren. Vores mentorordning og teamstruktur har fokus på at gøre din opstart så glidende og frugtbar som mulig.

Om dig

Du har en relevant baggrund som f.eks. civilingeniør eller lignende på kandidatniveau. Du interesserer dig for energiteknologi og for den grønne omstilling.

 Du har en analytisk og alsidig tilgang til opgaverne, er nysgerrig af natur, er initiativrig og har drive. Du har fokus på at skabe løsningerne i samarbejde med kolleger og med eksterne interessenter. Et plus vil være, hvis du har erfaring med at udvikle og drive projekter - måske i kombination med forretningsudvikling.

Du har lyst til at arbejde med:

  • sagsbehandling og porteføljemanagement.
  • formidling af komplekse problemstillinger.
  • offentlig forvaltning.

Om EUDP og Energistyrelsen

EUDP blev oprettet ved lov i 2007 og har siden bevilget omkring 6,5 milliarder kroner til cirka 1200 projekter. Af disse er cirka 250 projekter i gang lige nu. EUDP ledes af en uafhængig bestyrelse bestående af syv medlemmer udpeget af Klima- Energi- og Forsyningsministeren. Bestyrelsen udstikker retningslinjerne for sekretariatets arbejde, og sekretariatets fornemmeste opgave er derfor at betjene bestyrelsen i dens arbejde. Læs mere om EUDPs strategi her

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til AC fællesoverenskomsten indgået på statens område.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner. Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til sekretariatschef Claus Meineche 3392 7793 eller teamleder Katharina Meyer 3392 7917.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du

Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 1. december 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 49 og 50.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk Sagsbehandler
Esbjerg
Teknisk Sagsbehandler
Syddanmark
Kontor og administration
Esbjerg
Kontor og administration
Syddanmark

Andre job der minder om dette

    Humanizer

    Teknisk servicemedarbejder søges til Syd- og Sønderjylland

    Fuldtid

    Kirkegade 1, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 28 dage siden

    Fuldtid

    Degnevej 16, 6705 Esbjerg Ø, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 30, 6700 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Kunne du tænke dig et spændende job med masser af forskellige og udfordrende opgaver i en innovativ styrelse? Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Sikkerhedsstyrelsens juridiske afdel... Læs mere
    Sikkerhedsstyrelsen

    Fuldtid

    Esbjerg Brygge 28, 6700 Esbjerg, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Sædding Ringvej 13, 6710 Esbjerg V, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

Søg efter andre job