Teknisk stærk profil til udvikling af fremtidige luftrumsovervågningssystemer og drift af støttesystemer til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Vil du være med til at præge udviklingen af Flyvevåbnets fremtidige luftrumsovervågningssystem samt aktivt bidrage til driften af støttesystemer til Flyvevåbnet?
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) søger en teknisk stærk profil, der vil være med til at udvikle og drifte Forsvarets kommando-, kontrol-, data display- og informationssystemer, som understøtter kapaciteter til overvågning af luftrummet.
Har du en teknisk baggrund og lyst til at arbejde med både komplekse projektopgaver og driftsopgaver? Så læs videre.
Om os Vi er en sektion i det Værnsfælles forretningsområde. Gennem vores specifikke fagområder har vi en stor berøringsflade med Forsvarets enheder og myndigheder, eksterne myndigheder, internt samarbejde i FMI, samt med industrien som leverandører og i udviklingssammenhæng. De systemer, vi opstiller og de serviceydelser, vi udbyder, bliver dag og nat indsat operativt i både nationale og internationale operationer.
Som kapacitetscenter har vi ansvaret for anskaffelse, drift og vedligeholdelse af Forsvarets systemer inden for C2, data display og informationssystemer.
Vi er en sektion med engagerede ingeniører og teknikere, der samarbejder på tværs af forskellige fagområder i en dynamisk hverdag. Vi lægger vægt på en fri og uformel omgangstone, høj faglighed og stor professionalisme.
Stillingsindhold Du vil blive udpeget som projektleder for anskaffelser og drift, hvor du skal koordinere med andre FMI-afdelinger, blandt andet for at sikre juridisk korrekt indkøbshjemmel.
Du bliver systemansvarlig for specifikke tjenester og systemer inden for Forsvarets C2-systemer. Det betyder, at du får ansvaret for drift, støtte, vedligeholdelse og sustainment af systemer med henblik på at sikre deres stabilitet gennem hele livscyklussen.
Du vil arbejde med løbende udvikling, udrulning og implementering af databehandlings- og informationssystemer i Forsvaret inden for kommando og kontrol.
Du skal udtænke tekniske koncepter, kravsætte overfor leverandører, anskaffe materiel og serviceydelser, rådgive brugerne i Forsvaret og udarbejde direktiver for materiellets anvendelse gennem hele dets levetid.
Du bliver en del af et C2-team, der: - Deltager i projektarbejde ved kapacitetsopbygning og får en bred kontaktflade til resten af Forsvaret.
- Deltager i relevante nationale og internationale konferencer og mødefora for at sikre dialog på tværs af myndigheder, kunder og leverandører.
- Udfører selvstændig rådgivning og formidling til Forsvarets myndigheder med fokus på interoperabilitet og arkitektur mellem C2- og CIS-operativesystemer.
- Deltager som teknisk rådgiver i forbindelse med øvelser, både nationalt og internationalt, samt i nationale og internationale møder. Du vil også repræsentere FMI i relevante militære studiegrupper, NATO-fora mv. inden for C2-området.
Du vil få mulighed for efteruddannelse og finjustering af dine færdigheder.
Ballerup er din faste arbejdsplads, men der er mulighed for hjemmearbejde. Du skal forvente en del rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsningen i både ind- og udland.
Om dig Du har en teknisk baggrund som ingeniør eller en anden relevant teknisk uddannelse, samt erfaring og interesse for systemarkitektur, softwareudvikling, integration af tekniske systemer og sikkerhed.
Du har kendskab til projektledelse og en forståelse for IT og signalbehandling. Du behersker både dansk og engelsk på et højt teknisk niveau, både mundtligt og skriftligt.
Som person er du løsningsorienteret, struktureret og trives i en travl hverdag, hvor fokus kan ændre sig. Du tager selvstændigt initiativ til at løse opgaver og har et ønske om at samarbejde på tværs af organisationen og bidrage til sektionens samlede opgaver.
Erfaring fra stillinger i krydsfeltet mellem det militærteknologiske og militæroperative område, enten inden for eller uden for Forsvaret, vil være en fordel.
Løn og ansættelsesvilkår Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer, har du mulighed for at forhandle tillæg.
Du har mulighed for fjernarbejdsplads i det omfang, arbejdet tillader det.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT/NATO SECRET og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Kontakt og ansøgning: Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte FMI på telefon 72 814000.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Bianca på telefon 3266 5398.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senes 6. Marts 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler derefter i Ballerup.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.
FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.