Teknisk servicemedarbejder/leder 30 til 37 timer ugtl. til NOVAskolen
Vi glæder os til at byde en ny teknisk servicemedarbejder/leder velkommen til NOVAskolen. Vi søger enten en teknisk serviceleder eller en teknisk servicemedarbejder, da vores teknisk serviceleder er gået på pension. Vores nuværende teknisk servicemedarbejder er med i puljen til stillingen som teknisk serviceleder.
Som servicemedarbejder/leder vil du få opgaver indenfor:
- lmindelig indvendig og udvendig vedligeholdelse af bygninger,
- pasning af skolens udearealer,
- tilsyn med skolens legeplads og legeredskaber og vedligeholdelse af disse,
- mindre reparationer af bygninger, inventar og materialer,
- der er mulighed for 4 dages arbejdsuge.
Vi forventer af dig, at du:
- ar hænderne skruet rigtigt på,
- har god teknisk forståelse,
- er robust og initiativrig,
- er med til at skabe et godt arbejdsmiljø,
- er serviceminded,
- er imødekommende, omstillingsparat og kan se kreative løsninger,
- kan fungere sammen med børn og unge.
Det er vigtigt, at du har en anerkendende og værdsættende tilgang til elever, forældre og kolleger og at du på det tekniske serviceområde sætter en ære i at få NOVAskolen til at fungere på bedst mulig vis.
Vi tilbyder dig en spændende og stor arbejdsplads med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor arbejdsdagen er i højt tempo og med alsidige opgaver. På NOVAskolen er der stor respekt for hinandens forskellige opgaver. Evt. mulighed for opkvalificering.
Om os
NOVAskolen ligger på Nørremarken, er godt 60 år gammel og meget velholdt. Den er fortrinsvis beliggende i et plan.
Skolen er en to/tre-sporet skole med 0. – 9. årgang og ca. 410 elever – heraf er ca. 70 procent tosprogede. Skolen er afdelingsopdelt (indskoling, mellemtrin og udskoling). Vi har i udskolingen tre sportsklasser i samarbejde med EliteVejle og Team Danmark. Skolen har SFO med ca. 100 elever.
Flere oplysninger kan fås hos viceskoleleder John Hansen på tlf. 4049 5849. Du kan læse mere om os på www.NOVAskolen.dk
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og lokal løn. Der er tale om en fast stilling på 30-37 tilmer og med tiltrædelse 1. august 2024.
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest 16. juni 2024. Vi holder ansættelsessamtaler 25. juni 2024.
Attester
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.