1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Viborg

Mercantec

Tekniske udviklingskonsulenter søges til Videnscenter for Automation og Teknologi

Fuldtid

Permanent

H. C. Andersens Vej 9, 8800 Viborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2787432
|
Indrykket for 2 dage siden
Er du optaget af undervisningen og udviklingen på landets erhvervsskoler? Og har du stærke tekniske kompetencer og erfaringer?

Så er du måske én af vores 3 nye udviklingskonsulenter i Videnscenter for Automation og Teknologi.

Vi søger 3 kolleger, som inden for hvert deres fagområde (automatik, industriteknik og enten data eller auto), vil være med til at løfte følgende opgaver:

  • Udvikle og formidle nye undervisningsforløb og -materialer til erhvervsuddannelserne
  • Oprette faglærer-netværk på tværs af landets erhvervsskoler
  • Formidle viden om relevant teknologi og udbyde korte kurser rettet mod opkvalificering af undervisere på landets erhvervsskoler
  • Samarbejde bredt med uddannelsesinstitutioner, virksomheder, regionale vækstmiljøer, klimaerhvervsskoler, faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg.
I Videncenteret er vores mål og fokus at understøtte, at alle udbydere af erhvervsuddannelser er på forkant med den håndværksmæssige og teknologiske udvikling. Som udviklingskonsulent får du en central rolle, hvor du både får brug for en stærk, teknisk faglighed og gode formidlingsevner.

Én af dine første opgaver bliver at etablere samarbejdsgrupper med partnerskolerne, hvor I sammen definerer udviklingsbehov inden for dit uddannelsesområde og laver en prioriteret opgaveliste. Du kommer fx også til at arbejde med at udvikle materialer og korte kurser, afholde netværksmøder, medvirke ved afholdelsen af større events (fx Robotbrag, DM i 3D print, Green Innovation Week) og meget andet.

Det er en stilling med høj grad af fleksibilitet og medbestemmelse, og du planlægger i vid udstrækning selv din arbejdsdag.

Hvem er vi?

Videncenteret er centralt organiseret med Mercantec som værtsskole og over 20 samarbejdsskoler placeret i hele landet. Vi er lige pt. 3 ansatte, men med ansættelsen af 3 nye kolleger, kommer vi til at stå på et stærkt, fagligt og pædagogisk fundament. Videncenteret dækker erhvervsuddannelser og AMU-udbud inden for disse uddannelsesområder:

  • Automatik- og procesuddannelsen
  • Data- og kommunikation
  • Elektriker (kun automatik og data moduler)
  • Industritekniker, CNC-tekniker og Værktøjsuddannelsen
  • Elektronik og svagstrøm
  • Personvognsmekaniker
Vi arbejder landsdækkende, og vi ønsker at stå som faglige fyrtårne, som bidrager til undervisning af høj kvalitet, som integrerer den nyeste teknologi. Vi vil understøtte vidensdeling og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og vi vil være med til at tiltrække flere elever og kursister til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne.

Hvem er du?

Du har naturligvis en velfunderet faglighed inden for enten automatik, industriteknik, data eller auto.

Du har som minimum en relevant erhvervsuddannelse med nogle års erhvervserfaring, men du har også meget gerne suppleret din erhvervsuddannelse med videreuddannelse.

Du har blik for, hvordan man kan formidle viden om teknologi og udstyr. Tidligere erfaring med undervisning eller pædagogisk udvikling er en klar fordel, men ikke et absolut krav. Som person er du en dygtig kommunikator både i skrift og tale, og du er god til at etablere netværk og samarbejdsrelationer.

Du er vant til selvstændigt at planlægge og prioritere dine opgaver og arbejdsdag.

Har du lyst til at vide mere?

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte videnscenterchef Line Goul Stoffer på telefon 24767465.

Der er tale om 3 stillinger på fuld tid med tiltrædelse pr. 1. marts 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår iht. organisationsaftale mellem Finansministeriet og relevant faglig organisation.

Arbejdsstedet er i Viborg, men der vil være aktiviteter og møder i hele landet. Transport foregår som udgangspunkt i din egen bil.

Du sender din ansøgning via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfristen er den 11. januar 2025, og samtaler vil blive afholdt den 20. januar 2025. Du bedes angive i din ansøgning, om du søger stillingen inden for automatik, industriteknik, data eller auto.

Du kan se mere om Videncentret her. Vær dog gerne obs på, at vi er i gang med at opdatere hjemmesiden både ift. navn og fagområde, så alle oplysninger er ikke 100% korrekte.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Udviklingskonsulent
Midtjylland
Udviklingskonsulent
Viborg
Industritekniker
Midtjylland
Industritekniker
Viborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Bygge & Anlæg

    Underviser / udviklingskonsulent til Mercantec

    Fuldtid

    Håndværkervej 9, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 15 dage siden

    Fuldtid

    Prinsens Alle 5, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Fuldtid

    Fabrikvej 17, 8800 Viborg, Danmark

    Indrykket for 25 dage siden

Søg efter andre job