1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Ringsted
Nyt job

Banedanmark, Teknik, Godsbanevej 2

Tekniske specialister til strømområdet ved jernbanen

Fuldtid

Permanent

Godsbanevej 2, 4100 Ringsted, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2740787
|
Indrykket for 1 dage siden
Vil du være med til optimere den danske jernbane og dele ud af din viden, så vi kan udvikle stærkstrømsområdet ved jernbanen?

Jernbanen sover aldrig og lige nu søger vi én assisterende teknisk systemansvarlig (ass. TSA) og én teknisk systemansvarligt (TSA), som med både faglighed og selvstændighed kan gå ind i arbejdet indenfor fagområdet stærkstrøm, som dækker over banens lavspændingsinstallationer herunder belysning, nødforsyning, ventilation & køl, pumper, el-tavler, elevatorer & rulletrapper, sporskiftevarme, fremmednet & togforvarme (shorepower).

Du får en spændende og udviklende stilling, hvor du spiller en vigtig rolle for bl.a. vores udbud af bygherreleverancer, og for at vores projekter inden for ny-anlæg/ændringer i stærkstrømssystemerne kan gennemføres.

For begge stillinger gælder nedenstående opgaver:

Tekniske krav til udbud af bygherreleverancer

Du vil løbende komme til at bruge en del af din tid på at udarbejde de tekniske kravspecifikationer til udbud af stærkstrømsanlæg og komponenter sammen med indkøbsjurister. Dette indebærer, at du har mod på at sætte dig ind i, eller at du allerede kender de regler og standarder, der relaterer sig til stærkstrømsområdet, og at du i tæt sparring med indkøbsjuristerne sikrer de bedste aftaler for Banedanmark.

Retningslinjerne for stærkstrømsanlæggene

Som assisterende TSA/TSA er du med til at opdatere og udvikle normer og standarder inden for dit fagområde. Du har til opgave at holde dig opdateret i, hvordan de internationale standarder og regler udvikler sig inden for dit fagområde samt sikre, at Banedanmark lever op til disse.

Stærkstrømsteamet har særligt fokus på det gode samarbejde på tværs af deres ansvarsområder – dette gælder især ved udarbejdelsen af nye normer, hvor en fast arbejdsgruppe sikrer bedst muligt indhold til en given norm.

Du er med til at vurdere om projekter kan gennemføres med eventuelle dispensationer – en opgave, hvor det er essentielt, at du finder balancen mellem at tilgodese projektet uden at gå på kompromis med normerne, lovgivningen eller sikkerheden.

Faglig stolthed og god til at finde løsninger

”Banedanmark er en organisation med mange elementer og faggrupper. Dette muliggør at danne viden inden for mange forskellige felter, og jeg får mulighed for deltage i faglige debatter inden- og udenfor mit felt” – siger en medarbejder i teamet

Vi forventer, at du er uddannet stærkstrømsingeniør, maskinmester, elinstallatør, elektriker eller har en tilsvarende teknisk uddannelse. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af de ovenfor nævnte lavspændingsområder.

Du har faglig stolthed og gør en dyd ud af at bringe din tekniske forståelse i spil i dit daglige arbejde. Det er vigtigt, at du som person trives med at tage ejerskab for, at udarbejde løsningsforslag til tekniske problemstillinger.

Du får en samarbejdsflade i Banedanmark i relation til de forskellige projekter og eksternt til rådgivere og leverandører, hvorfor du skal trives med at samarbejde med kolleger med forskellige fagligheder.

Du skal inden for rammerne af normer og regler være orienteret mod at finde løsninger til gavn for hele jernbanen i en teknisk kompliceret tværfaglig sammenhæng, uden at gå på kompromis med sikkerheden. Det er vigtigt, at du kan bevare overblikket, prioritere i opgaverne og har gode kommunikationsevner i både skrift og tale.

Du bliver en del af et hold, der sætter pris på kollegialt fællesskab og hjælpsomhed.

”Den største fordel ved Banedanmark er oplæringsmiljøet. Erfarne medarbejdere tager sig tid til at dele deres oplevelser, erfaringer og gode råd. Arbejdsmiljøet er utrolig godt, og bygger på frihed under ansvar. Der vil nødvendigvis ikke være én, som kigger dig over skulderen – derimod er der en forventning om, at du udfører dine opgaver, og tager kontakt, såfremt du har nogle udfordringer” - siger en medarbejder i teamet.

Du bliver en del af teamet `Strøm Systemansvar`, hvor du får 13 dygtige og engagerede kollegaer, som du har tæt sparring med omkring de faglige problemstillinger.

Du indgår i et fagligt fællesskab, hvor vi motiveres af at hjælpe hinanden. Vi lægger ikke kun vægt på dine faglighed, men også din evne til at bidrage til et inkluderende og respektfuldt arbejdsmiljø.

Hos os er fleksibilitet et nøgleord, så du kan frit vælge, om du vil have base på vores kontor i Ringsted eller Fredericia, alt afhængig af hvor du bor. Begge lokationer ligger tæt på offentlig transport. Samtidig er der mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage.

Løn

Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du høre mere om stillingen, så kontakt TSA Peter Ipsen, TPE Sammy Khatib eller Teamleder June Melloul. Vi tager kun imod telefoniske henvendelser.

Send os din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende. Du kommer som udgangspunkt i betragtning til begge stillinger, hvis du sender os din ansøgning.

Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

For at søge stillingerne klikker du på linket "Søg stillingen" og følger instruktionerne.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
Sjælland
Projektleder
Ringsted
Bygge og anlæg
Sjælland
Bygge og anlæg
Ringsted

Andre job der minder om dette

    MG Real Estate

    Junior Project Manager

    Fuldtid

    Ringsted

    Indrykket for 16 dage siden

    Fuldtid

    4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 9 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Bragesvej 7A, 4100 Ringsted, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job