1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. København

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering

Teknologiinstruktør til Printværkstedet på Det Kongelige Akademis Uddannelser for Arkitektur, Design og Konservering.

Fuldtid

Permanent

Philip De Langes Allé 10, 1435 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2792991
|
Indrykket for 4 dage siden
Vi søger en kompetent og erfaren kollega indenfor print til varetagelse af værkstedsdrift og - udvikling samt instruktion af studerende ved Det Kongelige Akademis uddannelser på Arkitektur og Design på Holmen. Stillingen er en varig fuldtidsstilling og er til besættelse den 1. februar 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Den rette kandidat har specialiseret erfaring inden for print på forskellige maskiner og materialer. Og kan arbejde med teknikker og teknologi indenfor fagområdet på et højt niveau. Du brænder for dit fagområde, er servicemindet, nysgerrig og kreativ i forhold til at hjælpe studerende med den rette løsning. Du er desuden optaget af at opsøge og inddrage ny viden, teknologier og teknikker. Du finder det inspirerende og motiverende at indgå i et kreativt internationalt, videns- og undervisningsmiljø, med højt til loftet, hvor du kan være med til at udvikle og vedligeholde vores printtilbud på skolen og understøtte en bæredygtig udvikling i forhold til materialer og forbrug.

Printværkstedet er forankret under Værksteder på Det Kongelige Akademi. Du vil indgå i et super team på Print/Foto og Film i det daglige arbejde. Dit arbejde vil udelukkende blive på printdelen. Vores primære maskiner er Canon ColorWave 700 storformat samt Epson 9900 og 20000. Vi er både et speciale værksted for designstuderende på grafisk linje og et printcenter for resten af skolen. Opgaverne spænder fra storformat print til specielle og eksperimenterende forsøg i materialer og formater samt større udstillingsproduktioner.

Stillingen er en del af Det Kongelige Akademis 16 fagspecialiserede værksteder og laboratorier, hvor de studerende som led i deres respektive uddannelser til designere, arkitekter og konservatorer introduceres til teknikker, håndværk og materialer inden for deres fag. Værkstederne der dækker forskellige områder såsom plastiske processer, træ, metal, tekstil, beklædning, foto m.fl. og indgår som en aktiv del af den daglige undervisning og benyttes af både de studerende og det videnskabelige personale. Der er ca. 17 ansatte på værkstederne og laboratorierne, som er fysisk placeret på Holmen og Esplanaden i København samt i Nexø på Bornholm. Det kongelig Akademi er en arbejdsplads i konstant udvikling og forandring, hvorfor du skal kunne lide at ændre kurs og udvikle i samarbejde med din leder og nærmeste kollegaer. Vi er i en proces, hvor vi skal udvikle et nyt printilbud. Det bliver du en vigtig del af.


Om stillingen
Som skolens håndværksmæssige specialist inden for print understøtter du behov fra undervisere og studerende i at få de bedste løsninger i forhold til deres opgaver mm. Du yder på daglig basis specialiseret instruktion og sparring til både de studerende og det videnskabelige personale inden for udstyrsanvendelse, materialer, og designløsninger i tilknytning til PrintLab.

Arbejdsopgaverne og ansvarsområder som teknologiinstruktør tæller derfor blandt andet:

• Udvikling og drift af værkstedet, herunder at sikre at værkstedet er funktionsdygtigt og tilgængeligt
• Vedligehold, reparation og indkøb af udstyr
• Indkøb af materialer
• Forvaltning af lager og salg af materialer til studerende
• Assistance til undervisere og forskere, som benytter værkstedet
• Instruktion og vejledning af studerende, eksempelvis på maskiner som kræver særlig håndtering
• Tilrettelæggelse og afholdelse af værkstedskurser
• Generelle administrative opgaver
• Samarbejde med eksterne om printløsninger
• Kontakt til producenter og forhandlere

Kompetencer og kvalifikationer
Foruden ovenstående kvalifikationer forestiller vi os, at du:

- Har en relevant uddannelse inden for faget eks. som skiltetekniker, grafisk uddannet eller med erfaring fra et lignende job.
- Har dokumenteret erfaring med værkstedsdrift
- Har kompetencer inden for digitale fremstillingsprocesser og er superbruger i programmer som InDesign, Illustrator m.fl.
- Kan arbejde professionelt på diverse printmaskiner på forskellige materialer
- Har viden om farvestyring
- Evner at inspirere andre og formidle din faglige viden og erfaring
- Er imødekommende, servicemindet og god til at samarbejde
- Har lyst til at bidrage til skolens og uddannelsernes udvikling
- Kan kommunikere skriftligt og mundtligt på engelsk
- At du vægter sikkerheden på værkstedet højt

Pædagogisk erfaring vil vægte positivt ved stillingens besættelse.

Du er velkommen til at søge stillingen, selvom du ikke opfylder alle kriterierne

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en varig fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. februar 2025, eller hurtigst muligt herefter.
Ansættelse og aflønning vil ske som teknologiinstruktør i henhold til OAO-s fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for håndværkere og teknikere i staten, hvor basislønnen udgør kr. 29.804,08 pr. måned. Dertil hører et anciennitetsbestemt pensionsbidrag på op til 15,39 % af basislønnen.
Der vil være mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg afhængigt af dine kompetencer og erfaring.

Ansøgningen
Ansøgning bilagt CV og uddannelsesdiplom skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 17. januar kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes i pdf-format bilagt CV og dokumentation for uddannelse.

Ansøgningsmateriale modtaget efter ansøgningsfristen vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde samtaler ultimo januar 2025.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder af Værksteder & Lab Helle Grangaard på tlf. 4170 1785 eller mail [email protected]

Oplysninger om ansøgningsproces og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder Dorte Sällberg på tlf. 4170 1965 eller mail [email protected]

Du kan desuden læse mere om Det Kongelige Akademi www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.


Om Det Kongelige Akademi
Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering er et internationalt anerkendt akademi, der uddanner professionelt kreative kandidater til højeste niveau og udvikler ny viden, der skaber værdi for samfundet og arbejdsmarkedet. Det Kongelige Akademi er en statsinstitution under Uddannelses- og Forskningsministeriet og har ca.1.700 studerende og 350 medarbejderårsværk. Læs mere om Det Kongelige Akademi på vores hjemmeside www.kglakademi.dk.


Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Teknisk designer
København
Teknisk designer
Hovedstaden
Andre erhverv
København
Andre erhverv
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Wallhack

    Design Engineer - Performance Gaming Peripherals

    Fuldtid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    Njalsgade 21, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    August Bournonvilles Passage 2, 1055 København K, Danmark

    Indrykket i dag

    Nyt job

    Fuldtid

    Sølvgade 48, 1307 København K, Danmark

    Indrykket i dag

Søg efter andre job