Har du flair for strategisk storytelling, og brænder du for at skabe inspirerende tekster, der bygger bro mellem kundernes historier og vores brand? Vi søger en Tekstforfatter og Storytelling Specialist til at drive og koordinere vores kommunikation på tværs af platforme. Du vil få ansvaret for at indsamle og formidle fortællinger fra trænerne i vores kundekreds og sikre en autentisk og engagerende præsentation af vores produkter og services.
Athlee er en lille virksomhed med flyvende fart. Vores kamerarer til svømmere er ude på alle 5 kontinenter, benyttes i 17 lande, og vores største marked er Nordamerika. Athlee bliver brugt af nogle de bedste teams i verden, og kameraet sælger sig selv, når først trænerne har det i hånden. Men vi kan ikke nå at få det ud til alle potentielle kunder - der er dælme langt til Australien - så vi har virkelig brug for din hjælp til at få fortalt alle de gode historier.
Dine opgaver
Website: Opdatere og skrive tekster til vores website for at sikre, at indholdet engagerer og konverterer besøgende. Du vil drive udviklingen fra vores nuværende version 1.0 til en mere effektiv og optimeret version 2.0, som omfatter alt tekstmateriale, inkl. budskabshierarki, case-stories, FAQ over mere tekniske elementer som manualer og guides.
Digital PR gennem storytelling og artikelskrivning: Producere tekster i flere formater, herunder PR-artikler, blogindlæg, nyhedsbreve samt indhold til email-marketing.
Kundeinterviews: Planlægge og gennemføre målrettede interviews med enkelte kunder, så du kan lave en unikke historier om hver kunde. Du planlægger indholdet, så det varierer og tilpasses hver kundes oplevelse og perspektiv og gennemfører interviews på engelsk i samarbejde med co-founders.
Email Marketing: Skrive overbevisende e-mailtekster og emne-linier, der øger åbningsraten, fanger modtagerens interesse og opfordrer til handling
Om dig
Du har en baggrund inden for journalistik, kommunikation, medier eller lignende.
Erfaring med digital indholdsstrategi og storytelling.
Du er komfortabel med at tage kontakt til kunder og planlægge og gennemføre interviews på engelsk.
Stærke skriftlige færdigheder med evne til at skabe engagerende og relevante historier, der er tilpasset forskellige platforme.
God forståelse for visuelle medier og evne til at koordinere med foto- og videoproducenter.
Du er flydende på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
Du har en lang videregående uddannelse
Du arbejder struktureret og er dygtig til at planlægge, styre og følge op på indhold.
Vi tilbyder
En dynamisk og fleksibel rolle i en virksomhed, hvor du får stor frihed til at forme vores fortælling og kommunikere vores værdi.
Mulighed for at være med til at sætte præg på et innovativt brand, der arbejder med globale kunder.
Et tæt samarbejde med et lille og dedikeret team, hvor du får direkte indflydelse på strategiske beslutninger.
En hverdag, som aldrig bliver hverdag. Sådan er Startup livet.
Har vi fanget din interesse?
Så send os følgende:
Link til portfolio med minimum fem skriftlige produkter, som du har skabt og er stolt af.
Motiveret ansøgning
CV
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så gå til https://www.athlee.com/pages/bookdemo og udfyld vores kontaktformular - så rækker Co-founder ud til dig.
Arbejdsvilkår:
Projektansættelse med mulighed for fastansættelse. Fuld tid på vores kontor i Hørsholm.
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir