1. Alle Job
  2. IT
  3. Gentofte

Avenida (Right People Group)

Test Manager - Sæt retningen for test hos Forsikring og Pension

Fuldtid

Permanent

Svanemøllevej 41, 2900 Hellerup, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2788990
|
Indrykket for 8 dage siden

Er du klar til at tage ansvar for teststrategien i F&P, hvor kvaliteten i vores løsninger er helt afgørende? Har du en passion for at opbygge testprocesser fra bunden og integrere? Trives du med at skabe en testkultur og -struktur, fremme samarbejde på tværs af teams og medlemmer for at opnå de bedste resultater? Hvis ja, så er du måske den Test Manager, vi søger!

Om os
F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber, og derudover sekretariatsbetjener vi branchens garantifonde.

Vi administrerer en bred vifte af digitale løsninger, herunder kritiske brancheløsninger som EDI og Autotaks, samt forbrugerværktøjer som PensionsInfo, Forsikringsguiden og Sikringsguiden. Vi udvikler desuden nye systemer og har interne administrative systemer til at støtte medarbejdernes dagligdag.

I F&P Brancheløsninger får du omkring 55 dygtige kolleger, heriblandt IT-udviklere, projektledere, Product Owners og forretningsudviklere. Organisatorisk vil du blive placeret i IT-afdelingen sammen med ca. 30 kollegaer, hvor du vil referere til IT-direktøren.

Din rolle
Som Testmanager får du ansvaret for at udarbejde teststrategier og -planer, og du vil komme til at spille en central rolle i at forbedre kvaliteten af vores brancheløsninger og forbrugerværktøjer gennem struktureret og målrettet testarbejde på både eksisterende og nye løsninger Din primære opgave bliver at udvikle og implementere en effektiv teststrategi, der sikrer, at vores løsninger lever op til de høje kvalitetsstandarder, der er i branchen.

Du vil blive ansvarlig for at koordinere testaktiviteter og sikre, at tests udføres i overensstemmelse med fastlagte processer og tidsrammer. Derudover vil du blive ansvarlig for at identificere områder, hvor vi kan forbedre vores nuværende testmetoder, og optimering af testprocesserne i tæt samarbejde med udviklings- og forretningsteams.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udarbejdelse og implementering af teststrategier, herunder en plan for automatiserede tests.
  • Evaluering og implementering af nye testværktøjer og teknologier til automatisering af testprocesser.
  • Planlægning og styring af testaktiviteter, herunder system-, integration-, regressions- og accepttest.
  • Rapportering af testresultater, kvalitet og fremdrift til relevante interessenter.
  • Koordinering med eksterne leverandører og interne teams for at strukturere og optimere testindsatsen.
  • Løbende forbedring af testprocesserne for at sikre effektivitet og kvalitet.

Vi forstiller os, at du har:

  • Solid erfaring som Test Manager med lysten til at sætte retning og tage ansvaret for testarbejdet i en organisation med forretningskritiske systemer for branchen.
  • Stærke kompetencer inden for testplanlægning, kvalitetssikring og automatiserede tests.
  • Erfaring med at etablere og drive teststrategier på tværs af flere teams og leverandører.
  • En struktureret tilgang til opgaver og evnen til at skabe overblik i komplekse projekter.
  • Evnen til at samarbejde effektivt med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Erfaring med moderne testværktøjer og metoder.
  • Rigtig gode formidlings- og samarbejdsevner og kan arbejde med kollegaer på alle niveauer

Det er en fordel, hvis du:

  • Har erfaring med agil udvikling og metoder som Scrum.
  • Har indsigt i test af komplekse systemintegrationer.
  • Har certificeringer som ISTQB eller tilsvarende.

Vi tilbyder

Hos F&P tilbyder vi en spændende og udfordrende stilling i en ambitiøs organisation, hvor trivsel og balance mellem arbejde og privatliv er i højsædet. Vores kultur er præget af faglig sparring, en uformel tone og hurtige beslutningsprocesser.

Derudover tilbyder vi:

  • En konkurrencedygtig løn med personalegoder som en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 17%, helbredsforsikring, ulykkesforsikring, tandforsikring og 7 ugers ferie.
  • Gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse.
  • En attraktiv kantineordning, fredagsbar og andre sociale arrangementer.

Vores 185 kolleger sidder centralt placeret ved Tuborg Havn, og vi værdsætter en arbejdsplads med høj faglighed, hvor medarbejdertrivsel og personlig udvikling er i fokus.

Læs mere om Forsikring & Pension som arbejdsplads her.


Interesseret?
Vi samarbejder med Avenida By Right People Group om denne rekruttering. Send din ansøgning hurtigst muligt, da vi besætter stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte rekrutteringsansvarlig Mashiah Moltrup-Ryom på e-mail: [email protected].

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Om F&P
F&P er branche- og arbejdsgiverorganisation for landets forsikrings- og pensionsselskaber og sekretariatsbetjener også branchens garantifonde. Vi arbejder for at sikre, at branchen bidrager til løsningen af samfundets store udfordringer – både i Danmark og internationalt – med særligt fokus på velfærd, tryghed og grøn omstilling.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Test Manager
Gentofte
Test Manager
Hovedstaden
IT
Gentofte
IT
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Novo Nordisk

    Advanced QC Professional

    Fuldtid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Nybrovej 98, 2820 Gentofte, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Deltid

    Tuborg Boulevard 12, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tuborg Havnevej 19, 2900 Hellerup, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job