Har du erfaring med programmering og fræsning så er det dig vi søger!
Om jobbet:
Virksomheden fremstiller sprøjtestøbeværktøjer og special maskindele i lav volumen.
Produktionen udføres på 5-aksede high end CNC-fræsere, hvilket giver mulighed for udførelse af avancerede opgaver i høj kvalitet i en opspænding.
Vi forventer:
Du er uddannet værktøjsmager, maskinarbejder eller industritekniker. Du har erfaring med CAM-programmering og har et godt håndelag for fræseopgaver. Har du erfaring med 5-akset bearbejdning vil det være en fordel, men det er ikke et krav.
Vi forventer at du sætter en ære i veludført arbejde, som sikrer kunderne høj kvalitet. Du bliver en vigtig del af medarbejderstaben og kommer til at varetage hele processen fra indledende programmering til færdiggørelse af ordren.
Der bliver lagt vægt på at du arbejder selvstændigt og har mod på nye udfordringer samt at du har ordenssans, kvalitetssans og trives med præcisionsarbejde.
Der er tale om et job, hvor du kommer til at beskæftige dig med forskellige typer af arbejdsopgaver.
Vi tilbyder:
Et spændende og udfordrende job i en virksomhed med over 20 års erfaring inden for bearbejdning, fremstilling og konstruktion af især støbeværktøjer til plastindustrien.
Du tilbydes en attraktiv løn med ordnede forhold og fleksible arbejdstider. Som udgangspunkt er arbejdstiden fra kl. 7.00 – 15.00 mandag til torsdag og 7.00 – 13.00 fredag. Generelt er der mulighed for selvbestemmelse af arbejdstid. Der er arbejdsgiverbetalt formiddagspause alle dage på 15. min.
Du bliver en del af et velfungerende team med gode udviklingsmuligheder, hvor der vil være grundig oplæring samt fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver.
Om virksomheden:
Virksomheden fremstiller sprøjtestøbeværktøjer og maskinbearbejdning i mange typer materialer som aluminium, sejhærdet- og gennemhærdet stål.
I forbindelse med udvidelse af værkstedet har de for nyligt taget nye moderne produktionsfaciliteter i brug.
Der er stort fokus på løsninger der matcher kundens behov både når det gælder kvalitet, funktion og pris.
Kunderne tæller bl.a. nogle af de største og mest kendte virksomheder i Danmark.
Lyder ovenstående, som noget for dig, så klik på knappen "Søg stilling"
For mere information kontakt:
Birgit Bonderup (Kunde- og personalekonsulent) 32257480
Vi afholder løbende samtaler og ansætter når det rigtige match er fundet, så søg allerede i dag!
Vi er indstillet på at vente på den rette kandidat til jobbet.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir