Er du erfaren eller nyuddannet, trives du med at arbejde med HR-data, og har du styr på arbejdstidsregler, så er det måske dig vi mangler i vores team?
Vi er netop ved at forberede et skifte i vores team, som arbejder med tidsstyring, så vi kommer til at arbejde mere analytisk med SAP Analytic Cloud for at lave controlling af arbejdstidsregler for vores udførende del af Banedanmark. Her vil du få rigeligt med muligheder for at anvende din viden og udvikle dine færdigheder i en selvstændig stilling.
Du vil få titlen analytisk tidskonsulent, og du have ansvar for tidsområdet samt vejlede resten af Banedanmark i og om overholdelse af arbejdstidsreglerne. Du vil blive en del af teamet Tid og Planlægning i sektionen HR Data. Der bliver rig mulighed for at lære af gode kollegaer, som er specialister inden for tidsområdet samt at sparre med vores andre konsulenter omkring brug af vores it-løsninger. Vores ny-opgraderede SAP S4/HANA-platform og SAP Analytics Cloud vil være de centrale værktøjer i din daglige praksis.
En hverdag med tidsdata og digitalisering af tilhørende processer
I sektionen sikrer vi, at rigtige og valide data er til rådighed og kan anvendes, hvor der er behov i organisationen. Vi er en funktion som bidrager til, at alle vores kollegaer i Banedanmark kan udføre deres arbejde med så få gnidninger og så meget præcis information som muligt.
Du kan forvente en spændende og alsidig hverdag med forskellige administrative opgaver, hvor du får mulighed for at:
Din profil
Vi forventer, at du inden ansættelsesstart har gennemført en uddannelse på minimum bachelor-niveau eller lignende. Studieretningen er ikke det vigtigste, men det vil være en fordel, hvis du har gennemført en uddannelse, hvor IT og data science har indgået som et væsentligt element.
Det er en bonus, men ikke et krav at have erfaring med dataarbejde – gerne SAP BI/BW og SAP Analytics Cloud. Desuden er det en fordel, at du har:
Personlige egenskaber
Du er struktureret og god til at skabe overblik for dig selv og dine kolleger. Du arbejder godt sammen med andre, men du evner også tage ansvar og forvalte og prioritere din tid selv. Derudover har vi en forventning om, at du er serviceminded, har et smittende humør og ikke mindst motiveres af at levere på både almindelige driftsopgaver inden for HR-data samt sætter en ære i at følge opgaverne til dørs.
Vores team
I stillingen vil du indgå i teamet HR Tid og Planlægning med 9 engagerede medarbejdere, som er en del af sektionen HR Data. Vi har høj faglighed og har en uhøjtidelig og uformel omgangstone.
Det er en spændende stilling, hvor du kan bidrage til og lære af vores digitale transformation.
Løn
Som akademiker ansættes du efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og AC.
For HK er ansættelsen omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Skatteministeriet og HK/STAT, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark.
Som udgangspunkt er stillingen placeret i løngruppe 3, sats 3, Hovedstad.
For både AC og HK gælder det, at den endelige løn fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. Udover basislønnen kommer pension og eventuelle lokale tillæg.
Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen så kontakt teamleder Simon Kürstein via 2177 1053. Vi vurderer ansøgninger løbende, så send os din ansøgning og CV hurtigst muligt. For at søge stillingen klikker du å linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir