Det er en nyoprettet stilling, og du får derfor rig mulighed for at få indflydelse på stillingen.
Du bliver direkte leder for halvdelen af medarbejderne og deler ledelsen af SPIR i samarbejde med SPIR´s anden leder.
Spir er et tilbud til mennesker, der kan modtage indsatsen i egen bolig.
I SPIR arbejder vi ud fra en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang. SPIR er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet, hvor støtten løbende tilpasses behovet. SPIR tilbyder mulighed for at få støtte 24 timer i døgnet i alle ugens dage.
Der er fokus på det at bo i egen bolig. Man kan bl.a. få støtte til at få struktur og overblik i sin hverdag, udvikle eller vedligeholde færdigheder og mestringsstrategier.
Vi arbejder med den enkeltes progression hvorfor en hel central opgave i arbejdet er at støtte det enkelte i at fastholde og udvikle fællesskaber for at modvirke social isolation og ensomhed. Ligesom du skal kunne se meningen i at gøre den enkelte så selvstændig og uafhængig af støtte som muligt.
Vi tror på, at alle mennesker kan noget og at alle mennesker har potentiale for at udvikle sig. Vi tager udgangspunkt i et helhedssyn, hvor den enkelte ses som et aktivt handlende og selvbestemmende individ i relation med omgivelserne.
SPIR er ikke begrænset af en målgruppe og skal derfor omfavne alle mennesker der har behov for vejledning, støtte og hjælp på fleksible tidspunkter i en kortere eller længere periode.
Som leder i SPIR har du ledelsesansvar og har ansvar for at sikre den faglige udvikling i samarbejde med ledelses kollega i SPIR og medarbejderne. Du har fokus på at bidrage til menneskers progression i samarbejde med medarbejderne med et særligt fokus på et godt arbejdsfællesskab, hvor arbejdsstolthed og faglighed vægtes højt, da det er udgangspunktet for at kunne gøre en forskel.
I samarbejde med SPIR´s anden leder bliver dine opgaver bl.a.:
Du refererer til områdechef, og du indgår i en ledelsesgruppe, der udover din ledelseskollega i SPIR består af 5 områdeledere og 1 områdechef. Ledelsesgruppen mødes hver 14. dag og modtager ledelsessupervision 4-5 gange årligt.
Du har en pædagogisk, socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelse. Hvis ikke du har en lederuddannelse, skal du være indstillet på at tage en. Du har solid erfaring fra det specialiserede socialområde og har en passion for den ledelsesmæssige opgave med faglig udvikling samt implementeringsopgaver.
Du har interesse for og kendskab til at arbejde med mål, dokumentation, effektmåling og virksomme faglige metoder. Du ønsker at være med til at udvikle området, dine medarbejdere og ikke mindst dig selv.
Du er nærværende, nysgerrig, innovativ og har flair for struktur.
Det falder dig naturligt at skabe gode og tillidsfulde relationer til medarbejdere og samarbejdspartnere. Du kommunikerer på en tydelig måde på alle niveauer, og din måde at kommunikere og agere på skaber gejst og følgeskab. Derudover er du skriftligt velformuleret og har flair for it.
Tilbud på socialområdet er en del af Social- og Arbejdsmarkedets Centret i Høje-Taastrup Kommune og består af 10 tilbud.
Vi har et tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere såsom myndighedsfunktioner, behandlingssteder m.m. Vi arbejder målrettet efter en ambitiøs plan for hele det specialiserede socialområde for voksne.
Vi har et særligt fokus på, at det skal være en naturlig arbejdsform for alle medarbejdere at opstille klare mål for indsatserne og følge op på dem. Derudover deltager vi i metodeudviklingsprojekter, som kan styrke vores faglige arbejde. Aktuelt er vi bl.a. i gang med at implementere Åben dialog.
Praktiske oplysninger
Forventet ansættelsesdato den 1.5.2025
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er 27. februar 2025
Vi holder 1. samtalerunde den 6. marts 2025, og 2. samtalerunde den 12. marts 2025.
Hvis du går videre til anden samtale, skal du være indstillet på at besvare et spørgeskema til en personprofil.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du velkommen til at kontakte områdeleder Jane Svendsen på tlf. 21 77 41 94.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir