1. Alle Job
  2. Bygge og anlæg
  3. Thisted

Asgaard Recruitment

Tilbuds- og projektkoordinator til Leth Beton

Fuldtid

Permanent

Rishøjvej 26, 7755 Bedsted Thy, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2605060
|
Indrykket for 19 dage siden



Leth Beton er en lokal ambitiøs virksomhed beliggende i Thy, som de næste år kommer til at fortsætte vækstrejsen indenfor deres 3 kerneprodukter: betonvægge, trapper & altaner og ikke mindst træelementer.

Som en del af denne vækstrejse søger vi en profil, der skal styrke salgsteamet, og som bliver en vigtig del i at opretholde kvaliteten og deadlines i den øgede mænge af tilbud, der sendes ud. Som tilbuds- og projektkoordinator får du derfor den primære opgave i at være med til at bearbejde det materiale, som sælgerne har med hjem fra kunderne, bl.a. udtrække mængder og kontakte underleverandører for priser – dette for til slut at kunne levere en samlet ’pakke’ retur til sælgerne, som udarbejder den endelige pris til kunden.

Din daglige gang bliver i Bedsted, hvor også produktionen og tegnestuen ligger. Her vil du som sagt blive en del af et salgsteam, som pt. består af en salgsdirektør og to sælgere. Det er et rutineret team, du kommer ind i, og der vil være masser af erfaring og støtte i din onboarding.

De opgaver der bl.a. ligger i bearbejdning af materialet vil være:

  • Indhente og oprette projekter i mapper på salgsdrevet.
  • Granskning af projekter, herunder se tegninger igennem og udtrække mængder mm.
  • Afstemme omfang af mængder/typer med den pågældende sælger.
  • Assistere sælgerne når kunden ønsker tilbud på diverse tillæg.
  • Sikre at alle sager holdes ajour og skrives ind løbende, så listen giver et klart billede af ordresituationen.
  • Sende vareprøver ud og andre daglige praktiske opgaver.

Hvordan ser vi dig og din baggrund
I og med at du bliver en del af et team, som er en del i ’marken’, så søger vi en profil, der er selvdreven, og som kan tage ansvar for egne opgaver. Du kan i vid udstrækning planlægge og strukturere din egen hverdag og søge for at holde en tæt dialog med både sælgerne og tegnestuen. Du evner ligeledes at kontakte leverandører og andre eksterne samarbejdspartnere og følge op på disse, således sagerne overholder de deadlines, der er sat.

Vi forestiller os, at du har en vis erfaring med bygnings- og tegningsforståelse og kommer med en kontorbaggrund eller anden administrativ profil og gerne erfaring fra lignende stillinger. Du er fortrolig med Office-pakken, har stærke IT-kompetencer og er systematisk i din tilgang til håndtering af arbejdsopgaver samt har administrativt flair. Du formår at skabe og bevare overblikket og motiveres af at ”sætte flueben” samt gennemføre processer.

Leth Beton tilbyder

  • En dagligdag i et team som er præget af både dynamik og fordybelse.
  • Et onboarding-forløb med erfarne kollegaer, der tager hånd om dig. Som en del af onboardingen vil du ligeledes komme i produktionen for at se fremstilling af elementerne.
  • Teamet er præget af seriøsitet kombineret med humor, og hvor der altid er hjælp at hente.
  • Du får en attraktiv lønpakke, der passer til dine kvalifikationer og erfaring.


Om Leth Beton A/S

Som leverandør til alle former for byggeri, leverer Leth Beton produkter inden for:

Siden 1993 har Leth Beton A/S haft en ambition om at være den leverandør, der bedst tilfører værdi til sine kunder ved at have den højeste kvalitet i projektering, fremstilling og montering af elementer. I dag er også den grønne omstilling blevet implementeret i deres ambitioner, hvor fokus er på at sænke deres overordnede CO2-aftryk lige fra produktionen til montagen samt fokusere på optimal anvendelse af materialer, hvor mere end 99% af alt affald (målt i tons) genbruges.

Alle elementer designes og produceres specifikt til hvert byggeri, hvor Leth Beton har implementeret hybridbyggeri mellem træ og beton således, at de kan tilbyde et råhus med reduceret CO2 aftryk, optimal anvendelse af råvarer og en bygning, som har gode egenskaber, hvad angår indeklima. Disse ambitioner ville ikke være en realitet uden virksomhedens ca. 220 medarbejdere.

Leth Beton prioriterer medarbejderne ved at skabe gode fysiske rammer, ved at værne om det psykiske arbejdsmiljø og ved at give medarbejderne indflydelse i det daglige arbejde. Der er en uformel omgangstone og god stemning på arbejdspladsen. Det skal være en daglig glæde for virksomhedens medarbejdere at komme på arbejde, og der bliver praktiseret overskudsdeling til medarbejderne.

Læs mere på www.lethbeton.dk eller se deres LinkedIn her.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Koordinator
Nordjylland
Koordinator
Thisted
Salg
Nordjylland
Salg
Thisted

Andre job der minder om dette

    Verisure A/S

    Verisure A/S

    Kørende Salgskonsulent til salg af Tryghed – Midt- og Nordjylland

    Fuldtid

    Region Midtjylland, Region Nordjylland

    Indrykket for 1 dage siden

    Vi søger en erfaren og resultatorienteret Kørende Salgskonsulent til at gøre Danmark til et tryggere sted at bo ved at sikre endnu flere hjem og mindre virksomheder. Som Kørende Salgskonsulent vil du ... Læs mere
    Verisure A/S

    Fuldtid

    Tilstedvej 73, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Tilstedvej 73, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Snerlevej 13, 7700 Thisted, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Rishøjvej 26, 7755 Bedsted Thy, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

Søg efter andre job