1. Alle Job
  2. Ledelse
  3. København

Københavns Kommune - Thorupgården Område 0

Tilbudsleder til udvikling af drift og kvalitet hos botilbud Thorupgården på Nørrebro

Fuldtid

Permanent

Thorupsgade 8, 2200 København N, Danmark

SE PÅ KORT
Københavns Kommune
ID: 2792268
|
Indrykket for 8 dage siden

Er du en erfaren og struktureret leder med en inspirerende lederstil, der motiverer andre til at følge dig?
Brænder du for at sikre et godt liv for psykisk sårbare beboere og samtidig sikre, at arbejdsmiljø og kvalitet går hånd i hånd?

Så er du måske vores nye tilbudsleder på botilbud Thorupgården.

Hvem er vi?
Thorupgården er et socialpsykiatrisk botilbud, hvor vi arbejder med afsæt i tre specialiserede områder: Borgere, der er mellem 18 og 35 år, borgere med dobbeltproblematikker og borgere over 35 år.

Thorupgården tilbyder pladser til borgere visiteret efter servicelovens § 107 og § 108 og fungerer som et specialiseret botilbud for borgere visiteret efter § 107. Med udgangen af 2026 overgår hele botilbuddet til § 107. Indenfor de næste år vil borgere, der er visiteret til § 108, flyttes til andre botilbud.

Vi arbejder rehabiliterende og recoveryorienteret. Så længe borgerne bor på Thorupgården, vil vi sikre dem så høj livskvalitet som muligt. Vores overordnede målsætning er, at borgerne bliver i stand til at leve et mere selvstændigt liv, og at så mange som muligt kommer til at kunne flytte i en bolig med mindre støtte. Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden er opdateret på den nyeste viden og kan regulere vores indsats efter borgernes behov og ønsker.  

Ledelsen på Thorupgården består af to tilbudsledere og fire afdelingsledere. Medarbejdergruppen er opdelt i fire grupper som kontaktpersoner for vores borgere, og er bredt sammensat med sundheds- og socialfaglige baggrunde. Derudover har vi ansat fire faglige koordinatorer, der skal bistå ledelsen i udviklingen af den faglige kvalitet og dokumentation.

Om jobbet
Fra den 1. oktober 2024 er Thorupgården opdelt i to selvstændige områder med hver sin tilbudsleder. Denne stilling vedrører Område 2. Du vil indgå i et tæt samarbejde med din lederkollega i Område 1 og det samlede lederteam på tværs af centeret.

Som tilbudsleder får du det overordnede ansvar for den strategiske, faglige og daglige ledelse af Område 2 på Thorupgården. Område 2 omfatter 3. og 4. sal, hvor der bor henholdsvis 34 beboere på 3. sal og 10 beboere på 4. sal – borgere med behov for støtte indenfor recovery og rehabilitering.

Du vil stå i spidsen for et dedikeret team bestående af to afdelingsledere og engagerede medarbejdere, og din opgave bliver at sikre, at vores arbejde afspejler de høje ambitioner for socialpsykiatrien i Københavns Kommune.

Dine ansvarsområder

  • Strategisk ledelse: Implementere kommunens visioner og sikre, at de politiske mål omsættes til praksis i det daglige arbejde.
  • Faglig ledelse: Sikre høj faglig kvalitet og udvikling i arbejdet med borgerne, herunder anvendelse af relevant faglig viden og metoder. Konkret sikre de nødvendige rammer for en god implementering og forankring af Traumebevidst tilgang (TBT).
  • Personaleledelse: Lede og udvikle et dedikeret team af medarbejdere og afdelingsledere. Skabe en kultur præget af tillid, samarbejde og engagement.
  • Drift og økonomi: Ansvar for botilbuddets daglige drift, budgetter og ressourcestyring. Sikre effektiv udnyttelse af ressourcer og overholdelse af økonomiske rammer.
  • Kvalitetssikring og dokumentation: Sikre, at alle aktiviteter dokumenteres korrekt og følges op på. Udvikle og implementere arbejdsprocedurer og kvalitetsstandarder.

Din faglige profil

  • Har erfaring med ledelse i komplekse organisationer, gerne indenfor socialpsykiatrien.
  • Er rutineret i tillidsbaseret og driftsorienteret ledelse, herunder ledelse af ledere.
  • Har en solid forståelse for recoveryorienterede og rehabiliterende metoder.
  • Kan navigere i et komplekst samarbejdsmiljø og prioritere mellem mange samtidige opgaver.
  • Har erfaring med udviklingsprocesser, kvalitetssikring og overholdelse af deadlines.
  • Kan skabe struktur, følge op på tiltag og samtidig sikre progression i udviklingssporet
  • Enten har eller er påbegyndt diplom i ledelse eller har et ønske om dette.

Vi tilbyder

  • Muligheden for at gøre en konkret forskel i arbejdet med unge borgere med psykiske udfordringer.
  • Et dedikeret lederteam og en arbejdsplads med fokus på udvikling og faglig sparring.
  • Et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dit ledelsespotentiale.
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling gennem kurser og kompetenceudvikling.
  • Fleksible arbejdstidsmuligheder og en balanceret arbejdsbyrde.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi ønsker, at du kan tiltræde den 1. marts 2025 eller snarest muligt. Arbejdstiden er primært placeret i dagtimerne, men du må forvente, at mødetiden er fleksibel. Der er mulighed for planlægning af hjemmearbejdsdage, men dit arbejde foregår primært på botilbuddet. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Thorupgården anvender referencer som en del af rekrutteringsprocessen. Vi indhenter referencer fra to tidligere arbejdspladser. Vi gør opmærksom, at vi er forpligtet til at indhente straffeattester ved alle nyansættelser. Du får en grundig introduktion til Thorupgården, hvor du sammen med lederteamet og medarbejderne bliver introduceret til huset. Derudover er der også introduktion via KK lederonboarding.

Yderligere information
Vil du stå i spidsen for udviklingen af Thorupgården som et specialiseret botilbud med fokus på recovery og rehabilitering? Vi glæder os til at høre fra dig! Send en ansøgning på maksimum én A4-side, hvor du beskriver, hvordan du vil bringe dine erfaringer i spil, og hvordan de kan komme til udtryk i arbejdet samt CV. Derudover har du mulighed for at supplere din ansøgning med en video, hvis du ønsker det.

For mere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Anders Jacobsen på hverdagene i tidsrummet kl. 09-14.00 på 51 44 06 93/[email protected].

Søg via linket senest søndag den 12. januar 2025
Vi holder samtaler fredag den 17. og torsdag den 23. januar. Mellem 1. og 2. samtale gennemføres personlighedstest.

Om Borgercenter Voksne (BCV)
I Borgercenter Voksne (BCV) hjælper vi københavnere i udsatte og psykisk sårbare positioner. Vi tager afsæt i borgernes håb, drømme og ressourcer og understøtter den enkeltes vej mod et mere selvstændigt liv – og med en større kobling til det almindelige samfundsliv. Vi har fokus på borgerens recovery gennem en rehabiliterende indsats. BCV’s kerneopgave er at støtte den enkelte borgers udvikling mod at leve et så godt og selvstændigt liv som muligt.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Tilbudsleder
København
Tilbudsleder
Hovedstaden
Ledelse
København
Ledelse
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser

    Området Housing First, Opsøgende og Kriminalpræventive Indsatser søger en struktureret og faglig stærk tilbudsleder for Housing First-indsatserne

    Fuldtid

    Islands Brygge 37, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Motiveres du af at lede medarbejdere gennem engagerede afdelingsledere, der hver dag arbejder for at skabe positive forandringer for borgerne? Er du klar til at være med til at udvikle og styrke Housi... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Hans Knudsens Plads 3 B, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Har du solid ledererfaring og brænder for at skabe et trygt og udviklende botilbud for unge med psykiske udfordringer? Vil du være en del af et engageret lederteam og bidrage til at styrke arbejdsmilj... Læs mere
    Københavns Kommune
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Sundholmsvej 22, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 18 dage siden

    Genopslag Brænder du for at arbejde med socialt udsatte borgere, og motiveres du af at samarbejde med dedikerede sociale viceværter om beboere i skæve boliger? Så er det måske dig, vi søger som tilbud... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Kalvebod Brygge 1560, 1560 København V, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job