Vi søger tilkaldevikarer/afløsere som telefonist til Omstillingen, Tekn. Afd. på Aarhus Universitetshospital. Stillingen er uden et ugentligt gennemsnitligt timetal kun baseret på tilkald efter behov. AUH omstillingen er døgndækket 365 dage om året, hvorfor arbejdstiden forekommer i både dag- aften eller nattevagt. Det er et must, at du også kan deltage i nattevagter. Vagterne er af 8 timers varighed.
AUH Omstillingen
Omstillingen/Informationen er bemandet med 19 fastansatte telefonister og et antal tilknyttede tilkaldevikarer/afløsere. I det daglige arbejder vi tæt sammen om at besvare opkald til Aarhus Universitetshospitals hovednummer samt interne opkald direkte til Omstillingerne. Vi er også ansvarlig for besvarelse af opkald til Regionshospitalerne i Randers og Horsens i aften/nattetimerne på alle hverdage og hele døgnet i weekender og helligdage. Vi er behjælpelige omkring tilkald af klinisk og teknisk vagtpersonale. Derudover servicerer og guider vi patienter, personale og besøgende, der henvender sig personligt ved "front-desk".
Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til telefonisystemet TRIO, men det er ingen betingelse. Du skal dog være fortrolig med IT på brugerniveau.
Øvrige vigtige kvalifikationer
• har en behagelig telefonstemme samt taler og forstår dansk og engelsk.
• har professionel tilgang til alle henvendelser og kan fungere i et til tider hektisk miljø med stort arbejdspres.
• er empatisk og imødekommende med et godt humør og lyst til kontakt med mange personer.
• kan håndtere travlhed med et smil ved vores ”front-desk”, hvor du vil være hospitalets stemme og ansigt udadtil.
• er en positiv person med en udadvendt og humoristisk indstilling, som vil medvirke til et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
• er god til at holde fokus på det væsentlige og hjælper hurtigt videre til rette afdeling, afsnit, funktion eller person, men også til prioritering af opgaverne, når det er nødvendigt.
• kan og vil arbejde i nattevagt.
Du kan forvente
• kontakt med mange forskellige mennesker, hvor samspillet mellem medarbejdere er et vigtigt element i den daglige drift.
• at du vil få en grundig og individuel tilpasset oplæring samt tilknytning til kollega, der fungerer som mentor og kontaktperson.
• en travl og spændende hverdag i en afdeling med konstant udvikling og med stigende krav til kvalitetssikring og dokumentation.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til funktionsleder Kirsten Lindegaard Pedersen i hverdage på tlf. 2119 3604, dagligt mellem kl. 10-12.
Du søger stillingen ved at klikke på linket ”Send ansøgning” herunder
Ansøgningsfrist: 27. november 2024
Ansættelsessamtaler: Forventes i uge 49
Tiltrædelse: 15. december eller snarest herefter.
Hovedtjenestested: Palle Juul- Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Teknisk Afdeling er en del af Aarhus Universitetshospital under Region Midtjylland – se vores hjemmeside www.teknik.auh.dk
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir