1. Alle Job
  2. Sundhed
  3. Aarhus

Region Midtjylland - SBU Fenrishus

Tilkaldevikarer søges til Fenrishus

Deltid

Tidsbegrænset

Fenrisvej 37, 8210 Aarhus V, Danmark

SE PÅ KORT
Region Midtjylland
ID: 2805387
|
Indrykket for 3 dage siden

Omsorgsmedhjælpere, pædagoger, sygeplejersker, eller medarbejdere med anden relevant uddannelse. 

Har du mod på faglige udfordringer og udvikling, og vægter tværfagligt samarbejde højt, er dette job måske noget for dig.  

Hvem er vi: 
Fenrishus er en afdeling under Region Midt, Specialområde Børn og Unge (SBU) og ligger på Fenrisvej i Aarhus. På Fenrishus arbejder pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistener, terapeuter og omsorgsmedhjælpere i et stærkt tværfagligt miljø. 
 
Børnene og de unge er i alderen 0-25 år, med komplekse, massive og varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og sygdomme af livstruende karakter. Alle børn og unge er kørestolsbrugere, de har ikke talesprog, og benytter i stedet alternativ supplerende kommunikation (ASK). 
 
Vi arbejder systematisk med udarbejdelse af delmål for det enkelte barn og unge ud fra den kommunale handleplan. Vi arbejder pædagogisk og sundhedsfagligt gennem delmål, sansemotorik, aktiviteter og lejringer. Vi arbejder ud fra en individuel tilgang til børnene og de unge, hvor deres færdigheder, kompetencer og behov er i centrum. I det daglige arbejde har vi fokus på at skabe relationer til børnene og de unge, da det er gennem vores samspil, at deres udviklingsmuligheder understøttes.  
 
Vi tilbyder: 

  • en spændende arbejdsplads i et stærkt fagligt og udviklende miljø, hvor respekt, tværfagligt samarbejde, nærvær, omsorg og åbenhed er nøgleordene 
  • et meningsfyldt arbejde, med skønne børn og unge, gode kollegaer, og dage der aldrig er ens 
  • et arbejde, hvor du kan gøre en forskel – hver dag 
  • individuel introprogram 

Forventninger til dig: 
Vi er på udkig efter medarbejdere, der har lyst til at være en del af en afdeling i udvikling og der sammen med de øvrige medarbejdere kan håndtere udfordrende situationer, samtidig med, at du skaber tryghed og udviser omsorg for både børnene og de unge, samt forældre og kolleger. 

Det er vigtigt at du er omstillingsparat, da du kommer til at hjælpe dine kommende kollegaer med forflytninger og andre opgaver, der kræver at I er to om opgaven. Det vil også være nødvendigt, at du har lyst til at arbejde på flere afdelinger. 
 
Du vil komme til at samarbejde tværfagligt med de øvrige faggrupper, hvor samarbejdet bygger på gensidig dialog og åbenhed. 
 
Som medarbejder på Fenrishus arbejder du professionelt med børn og unge med komplekse problemstillinger. Det er et arbejde som kræver faglig dygtighed og respekt for det enkelte menneske.  
 
Du skal være i stand til at indgå i et tæt samarbejde med forældrene. Vi ønsker en åben og aktiv kollega, som vil medvirke til, at afdelingen er et trygt sted at være for børnene og de unge og deres forældre, og samtidig er en god arbejdsplads for medarbejderne. 
 
Har du erfaring inden for området er det en fordel, men ingen betingelse. 
Medsend CV hvorpå der er påført relevant erfaring og evt. uddannelse. 

Om SBU: 
SBU består af syv specialiserede afdelinger, tre interne skoler og en specialbørnehave, som hver dag yder en individuelt tilpasset indsats for børn og unge med kognitive vanskeligheder, nedsat psykisk- og fysisk funktionsevne, udviklingsforstyrrelser, adfærdsmæssige- og sundhedsfaglige problemstillinger. Herudover tilbyder vi STU og individuelt tilrettelagte dagtilbud. 
 
Det gør os i stand til at træde til, når kommunerne efterspørger et særligt specialiseret tilbud. For os er det en vigtig samfundsmæssig opgave at skabe muligheder for de mest udsatte børn og unge. Vi arbejder tæt sammen med pårørende, kommuner og andre myndigheder for at sikre de allerbedste rammer for vores målgrupper. 
 
Vi vil være Danmarks førende specialtilbud til børn og unge. Derfor lægger vi vægt på uddannelse, innovation og udvikling, så vi også fremover sikrer høj kvalitet og specialisering i vores tilbud. 

Ansættelse og arbejdstid: 
Opstart pr. 16. februar 2025 eller efter aftale. Som tilkaldevikar vil du blive kontaktet ved sygdom. Det vil være muligt at få en del timer, hvis dette ønskes. 
 
Du skal forvente at blive tilkaldt til skiftende vagter dag/aften/nat og i weekender. 

Ansøgningsfrist: 15. februar 2025 kl. 23.59. 
 
Vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler. 

Yderligere oplysninger: 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem den forhandlingsberettigede fagorganisation og Danske Regioner. 

Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelse. 
 
Er du interesseret i at vide mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte tilbudsleder Ulla Monrad Jensen på tlf.: 2343 8525, eller tilbudsleder Anne Mæng på tlf.: 9117 9404.  

Læs mere om SBU her - eller se filmen om Fenrishus her.  

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Omsorgsmedarbejder
Aarhus
Omsorgsmedarbejder
Midtjylland
Sundhed
Aarhus
Sundhed
Midtjylland

Andre job der minder om dette

Søg efter andre job