Leder du efter et studierelevant job? Vil du gøre en stor forskel for de voksne borgere, der bor hos os? Vi skal nok hjælpe dig godt i gang, så du trygt kan udføre arbejdet.
Hverdagen hos os
På Amager Fælledvej ligger tre botilbud for voksne med handicap. Beboerne har diagnoser inden for bl.a. autismespektret og udviklingshæmning.
Det vigtige arbejde
"Jeg har oplevet en borger, vi troede ikke selv kunne tage mad og drikke. Han var altid blevet hjulpet. En aften så jeg ham i smug tage en kop kaffe og mad i køkkenet, og da han opdagede mig, prøvede han at gemme sig! Det gør han ikke længere. I dag betjener han i høj grad sig selv, og det er blevet tydeligt for os, at borgerne kan langt mere, end vi tidligere har givet dem plads til". siger Jan, afdelingsleder.
Vi er ambitiøse omkring de pædagogiske og sundhedsfaglige opgaver. I dit arbejde kommer du til at bruge mest tid på at hjælpe borgerne i alle hverdagens aktiviteter, ligesom vi lægger stor vægt på, at du dokumenterer forhold omkring borgerens udvikling, trivsel og sundhed. Det giver borgeren de bedst mulige forudsætninger for at kunne trives og udvikle sig. Struktur og forudsigelighed er helt centralt i vores arbejde.
Vores nye kollega
Det vigtigste for os er selvfølgelig, at du møder på arbejde for sammen med dine kolleger at skabe en god hverdag for borgerne. Du kan tage ansvar for at bidrage til en god arbejdsplads, så her er rart at være for alle.
Du er nysgerrig efter at lære, lidt modig og kan desuden
Hos os får du bl.a.
Vi har p.t. to pædagogpraktikstuderende og fra den 1. december får vi endnu fem praktikstuderende tilknyttet.
Lidt mere om de tre tilbud på Amager Fælledvej og CAS
CAS 1, 2 og 3 ligger på Amager Fælledvej 199 og er en del af Center for Autisme og Specialpædagogik (CAS), der består af syv bosteder. Borgerne har diagnoser indenfor autismespektret, og flere har psykiatriske problemstillinger.
Vores lokaler er moderne og lyse, og vi ligger tæt ved metroen. Du kan læse mere her
Vi går op i at finde den helt rigtige arbejdsplads for dig på ét af vores to botilbud eller måske på tværs. Derfor er vi meget nysgerrige efter at høre, hvad du søger i en arbejdsplads, og hvordan det evt. passer ind i dit studie?
Ansættelsesvilkår
Du bliver tilknyttet som tilkaldevikar, og det kan være med skiftende arbejdstider, dag-, aften- og weekendvagter, og vi forsøger at imødekomme dine ønsker, så vores vagtplaner og dit studie- og privatliv kan hænge sammen.
Løn efter gældende overenskomst for pædagogisk personale.
Vi indhenter straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Har du spørgsmål vedrørende stillingerne, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Marie Axelsen Ravn på 51 62 53 70.
Søg via linket senest torsdag den 16. januar 2025
Vi holder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir