Drømmer du om et meningsfuldt vikarjob eller måske et relevant studiejob?POLARIS Center Herning er den specialiserede del af den kommunale psykiatri i Herning kommune. Afdelingerne Skovlyset og Nørregade er døgntilbud.
I POLARIS center Herning arbejdes med udgangspunkt i de bærende principper for borgernes recovery.
I POLARIS Center Herning tager vi vare om mennesker, der for en stund har mistet navigationsevnen i dele af deres liv. Vi hjælper disse liv på vej, vi hjælper dem med at finde de bærende ønsker og håb for fremtiden. I samarbejdet med borgerne finder vi de mål de gerne vil navigere efter – disse bliver ledestjernen for recovery rejsen og et selvstændigt liv udenfor den kommunale psykiatri på sigt og hermed defineres vores kerneopgave.
De ansatte i centret har en stor og vigtig kerneopgave, derfor er der fokus på udvikling af de ansattes kompetencer. Vi har et velfungerende læringscenter PULS, hvori vi har læringsaktiviteter der understøtter centres udvikling herigennem og medarbejderne kompetencer. Vi har et veludbygget introforløb som alle kommer igennem. Som ansat ved POLARIS center Herning bliver du dermed en del af et stort fagligt fællesskab.
Vi har fokus på at lykkedes med opgaveløsningen også når det betyder, at vi skal gå andre veje for at nå et godt resultat. Vores kerneopgaveforståelse er, at sikre borgernes trivsel ved at respektere og styrke selvbestemmelse samt øge og bevare selvhjulpenhed på en meningsfuld og motiverende måde.
Vi arbejder med faglige tilgange og metoder der understøtter borgernes recovery rejse. De 4 overordnede er LA2, social færdighedstræning, Recovery star og Åben dialogisk praksis, disse anvender vi til at sikre borgernes stemme i de forløb de har hos os. Såvel fastansatte som vikarer gennemfører et introduktionsforløb med undervisning i metoderne.
Om afdelingerneAfdeling Skovlyset består af 30 pladser, heraf både længerevarende ophold og midlertidige pladser.
På afdelingen er der tilknyttet afdelingsledere som i makkerskab leder afdelingens kerneopgave og drift.
Afdelingen består desuden af 21 faste medarbejdere med forskellig faglig baggrund og vikarer, der har været hos os gennem lang tid.
Lidt om opgavenPå Skovlyset arbejdes der med udgangspunkt i indsatslister og mål. Som tilkald-vikar er du en del af hverdagens samtaler med borgerne, hjælper til med praktiske gøremål, sikrer borgernes struktur i hverdagen, og understøtter socialisering og sundhedsfremmende tiltag, herunder støtte til at håndtere personlig hygiejne og evt. fysisk sygdom.
Afdeling Nørregade er et socialt botræningstilbud hvor målgruppen er i alderen 16-40 år.
Afdeling Nørregades beboere bor i egne lejligheder. Der er plads til 15. Der er tale om midlertidige indsatser og formålet med opholdet er at den enkelte bliver i stand til at flytte i egne lejligheder, evt. med støtte.
På afdelingen er der tilknyttet afdelingsleder, og derudover er der 11 fastansatte og 5 vikarer, der alle har været hos os i længere tid.
Lidt om opgavenPå afd. Nørregade arbejdes der med udgangspunkt i indsatslister og mål. Indsatsen består af mentorsamtaler/dialogsamtaler, praktisk hjælp og deltagelse i fællesaktiviteter. Der kan forekomme hjælp til personlig hygiejne og understøttelse i forbindelse med fysisk sygdom.
Som tilkald-vikar indgår du i dialogsamtaler, praktiske gøremål og de fælles aktiviteter.
Fælles for vikarstillingerne på både Skovlyset og i NørregadeDu skal være indstillet på at arbejdstiden kan være både dag/aften/nat, weekend, og helligdage.
Vi ønsker at rekruttere bredt.
Tiltrædelse efter aftale men gerne hurtigst muligt. Løn efter overenskomst.
Mere information- Om Skovlyset ved henvendelse til afdelingsleder Malene Bartel Jensen på telefon 93 59 48 42 / mail [email protected].
- Om Nørregade ved henvendelse til afdelingsleder Lene Jørgensen på telefon 93 59 48 98 / mail [email protected].
FristAnsøgning skal ske via linket 'Søg stillingen' i opslaget.
I så fald du alene søger vikarstilling i en af afdelingerne bedes du skrive dette i din ansøgning.
Sidste frist for ansøgning er den 20. marts 2025 kl. 8.00.