Vil du være med til at sikre fremtidens jernbane? Lige nu er vi i gang med at modernisere jernbanen i Danmark. Vi bygger nyt, elektrificerer banen for klimavenlige el-tog, implementerer digitale signalsystemer og skaber en højhastighedsbane til Europa. Samtidig holder vi togtrafikken kørende og informerer om den på stationerne.
Det er en kompleks og spændende opgave, og vi har brug for dygtige kolleger, der vil sætte Danmark på skinner. Hos Banedanmark bliver du en del af et hold specialiserede fagfolk fra over 40 forskellige lande, der arbejder dag og nat for at sikre en stabil, moderne og grøn jernbane for de 180 millioner rejsende, der hvert år tager toget.
Vi arbejder mod en vision, hvor 90 % af vedligeholdelsen af jernbanen skal udføres af eksterne entreprenører. Det stiller store krav til vores tilsynsarbejde, og vi har brug for dygtige tilsynsmedarbejdere, der sikrer, at vedligeholdelsen sker efter de rette planer, kontrakter og normer.
Vi leder lige nu efter en dygtig tilsynsmedarbejder, som en del af vores nye team i Infrastruktur Spor – Vedligehold og Kontrakter. Du vil du spille en central rolle i tilsynsopgaver på jernbanen i Sjælland, Lolland og Falster.
Dit nye team Vi er et nyt team i udvikling, og du får mulighed for at have indflydelse og bidrage til vores fælles mål. Teamet består af 13-14 medarbejdere, og vi arbejder fra vores moderne domicil i Ringsted, hvor vi tilbyder:
- God kantineordning
- Omklædningsfaciliteter og fitnesslokaler
- Sundhedsordning
- Hjemmearbejdsdag
- Prioriteret firmabil til arbejdskørsel
Vi værdsætter videndeling, godt kollegaskab og tværfagligt samarbejde, så vi kan levere tilsynsopgaver af højeste kvalitet.
Dine primære opgaver - Tilsyn med vedligeholdelsesopgaver i henhold til kontrakter
- Deltagelse i fornyelses- og forbedringsprojekter
- Kombination af administrativt arbejde og fysisk tilsyn på jernbanen
- Udarbejdelse af rapporter og vidensdeling med kollegaer
- Kvalitetskontrol af udført arbejde samt overvågning af arbejdsmiljø og jernbanesikkerhed
Arbejdet vil primært foregå i dagtimerne, men natarbejde kan forekomme i forbindelse med specifikke projekter.
Hvad kan du forvente? - Et alsidigt job med ansvar og frihed
- En arbejdsplads, hvor vi supporterer hinanden og skaber resultater sammen
- Et grundigt uddannelses- og træningsforløb, der klæder dig på til jobbet
- Udviklingsmuligheder både fagligt og personligt
Hvem er du? Vi søger en engageret tilsynsmedarbejder med:
- Gerne en fagteknisk baggrund og lyst til at lære nyt
- Erfaring med sporarbejde såsom uddannelserne Sporteknik 1+2 og modul 3, SR2, ORF/S
- Erfaring med teknisk fornyelse, drift og vedligeholdelse
- Evne til at opbygge gode relationer og samarbejde positivt
- Struktureret og systematisk tilgang til arbejdet
- Gode IT-kompetencer, herunder SAP
- Kørekort til personbil
Hvis du vil være med til at sikre en stabil og sikker jernbaneinfrastruktur, er dette jobbet for dig!
Løn og ansættelsesvilkår Du ansættes efter Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer samt Organisationsaftalen mellem Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund.
Ansøgning og kontakt Send din ansøgning med CV via linket "Søg stillingen". Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Klaus Ehlers på 2116 6831.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.