1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Skanderborg

Specialrådgivningen

Timeafløser og ledsager til pige på 12 år

Deltid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2853093
|
Indrykket for 2 dage siden
i Skanderborg Kommune

Har du mod på at give en 12-årig pige, støtte og glædesfulde stunder? Så er du måske vores nye timeafløser eller ledsager?
Har du lyst til at opleve glæden ved at få en stor betydning i et barns liv, så læs nærmere her!

Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at du får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv. Har du tiden og lysten til at påtage dig denne opgave? Så læs nærmere her!

Om stillingen
Formålet med afløsningen og ledsagelse er at afløse forældrene samt at give pigen gode og mindeværdige oplevelser.
Afløsningens omfang er i gennemsnit op til 8 timer pr. uge som timeafløser og 15 timer pr. måned som ledsager. Timerne er typisk placeret i hverdagene om eftermiddagen og tidlig aften (typisk mellem klokken 15-18), evt. i weekender ved behov.
Din primære opgave vil være at afløse forældrene. Derudover at give pigen voksenkontakt, støtte og glædesfulde stunder.

Pigen har en progredierende sygdom, hvilket viser sig ved, at hun i perioder udtrættes hurtigt.

Hendes udfordringer betyder bl.a. tab af syn, udvikling af epilepsi og yderligere udfald på sigt. Pigens udfordringer gør, at hun har brug for ledsagelse i forbindelse med f.eks. fritidsaktiviteter. Familien bor i Ry. Der ønskes derfor primært ansøgere som har kørekort.

Der er tale om en meget sød, kærlig og imødekommende pige, der meget gerne vil kontakt og aktiviteter. Hun har interesse for og finder stor glæde ved aktiviteter, der omhandler dyr eller musik. Hun går fast til svømning og ridning i sin fritid. Hun er udfordret af sin diagnose, hvor hun har behov for stabilitet, forudsigelighed, fysisk og verbal guidning og ledsagelse. Det er vigtigt, at hun bliver forberedt på planer og aktiviteter og at hun på forhånd ved, hvad der skal ske, når I er sammen. Aktiviteter skal evt. tilrettelægges efter hendes energi og dagsform.

Forældrene har brug for en person, der kan tage med pigen på ture, slappe af og hygge sammen med hende i hjemmet med forskellige aktiviteter, men også en person, der har mulighed for at ledsage hende ifm. fritidsinteresser eller tage hende med på en cykeltur på hendes specialcykel i lokalområdet.
Forældrene vil klæde dig på i forhold til brugen af evt. hjælpemidler, brug af blindstok og ledsagerteknik.

Vi forventer, at du
  • er over 18 år og kan fremvise straffe- og børneattest
  • er stabil, moden og har tålmodighed og forståelse for pigens behov/udfordringer og samtidigt lyst til at byde ind med energi og engagement
  • meget gerne må have erfaring fra lignende jobs eller anden relevant erfaring med børn med særlige behov
  • har kørekort.

Ansøgningsfrist
1. april 2025.

Ansættelse
Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv. Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
  • Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
  • Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
  • Som afløser har du tavshedspligt.
  • Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
  • Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
  • I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
  • Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser / ledsager, kan du rette henvendelse digitalt via borger.dk, att. undertegnedes navn / via https://www.skanderborg.dk/politik-og-faellesskab/politikker-planer-og-standarder/boern-og-unge - vælg ”Send Digital Post til Børn og Unge”, att: Jakob Poulsen, som vil sørge for at videreformidle din henvendelse til pigens forældre.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.
Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.


I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjælper
Skanderborg
Hjælper
Midtjylland
Andre erhverv
Skanderborg
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Specialrådgivningen

    Ledsager til ung pige på 14 år

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    Adelgade 119, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

    Fuldtid

    Region Hovedstaden, Skanderborg

    Indrykket for 2 dage siden

    Arbejdet foregår i Aarhusområdet og i København - I København kører du ud fra din privatadresse. Du skal være præsentabel og kunne møde ind, når det passer vores kunder - vi arbejder mest inden for "n... Læs mere
    Service-Rens ApS
    Jem & Fix A/S

    Fuldtid

    Maglehøjvej 1, 8680 Ry, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Smilende og ansvarsfuld ungarbejder u. 18 år søges til Danmarks største lavprisbyggemarked. Er du klar til at være en del af Danmarks største lavprisbyggemarked? Vi søger en ung, engageret servicemeda... Læs mere
    Jem & Fix A/S
Søg efter andre job