1. Alle Job
  2. Undervisning og pædagogik
  3. Skanderborg

Børn og Unge

Timeafløser til dreng på 8 år i Skanderborg Kommune

Deltid

Permanent

Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2710850
|
Indrykket for 10 dage siden
Har du mod på at give en 8-årig dreng en til en voksenkontakt, støtte og glædesfulde stunder 10 timer om ugen? Så er du måske vores nye timeafløser?

Det er både givende og krævende at være timeafløser. Det kræver tålmodighed, rummelighed og overskud samtidig med, at du får meget igen og oplever glæden ved at få en stor betydning i et barns liv. Har du tiden og lysten til at påtage dig denne opgave? Så læs nærmere her!

Om stillingen
Formålet med afløsningen er at give både drengen og hans familie afløsning i hverdage eller weekender efter aftale. Afløsningens omfang er i gennemsnit 10 timer pr. uge, fordelt på 2-3 hverdage og/eller 1 weekenddag efter aftale.

Din primære opgave som timeafløser vil være at give drengen en-til-en kontakt og støtte, rolige hænder og glædesfulde stunder. Drengen har udviklingsforstyrrelse indenfor autismespektret, men er normalt begavet og socialt velfungerende.

Der er brug for en stabil voksen, som overfor barnet kan være forudsigelig, tydelig men i øjenhøjde med barnet. Drengen elsker at spille fodbold, være aktiv, spille skak og trives bedst i en-til-en kontakten.

Der er brug for at kunne skærme drengen fra de andre søskende, og jobbet kræver derfor også, at man er initiativrig, er god til at motivere og fastholde drengen i aktiviteter en-til-en.

Det vil være at foretrække, at man har kendskab til arbejdet med autisme, og har forståelse for, hvilke udfordringer der kan opstå i kontakten med barnet.

Arbejdet vil foregå i og omkring familiens hjem i Stilling.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 01. oktober 2024

Ansættelse
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Opgaven aflønnes af Skanderborg Kommune, og de primære arbejdsgivere vil være familien selv.

Der vil blive indhentet en børne- og straffeattest forud for ansættelse.
  • Lønnen reguleres i henhold til gældende takster udmeldt af kommunernes Landsforening
  • Lønnen udbetales med timeløn månedsvis bagud
  • Der ydes fra Skanderborg Kommunes side ikke refusion af eventuelle valgte udgifter forbundet med afløsningen, disse afholdes i så fald af forældrene
  • Opstår der behov for ændring af arbejdstid, skal dette søges særskilt af forældrene ved henvendelse til Skanderborg Kommunes Specialrådgivning
  • I det omfang bevilget tid øges, nedsættes eller bortfalder, er du forpligtet til at acceptere ændringer i den aftalte arbejdstid uden yderligere varsel
  • Afløser er omfattet af Sygedagpengelovens regler om dagpenge under sygdom og barsel

Yderligere information
Ønsker du at vide mere om jobbet som timeafløser kan du skrive til [email protected], att: Jakob Poulsen, som vil sørge for at videreformidle din henvendelse til barnets forældre.

Om Fagsekretariatet Børn og Unge
I Fagsekretariatet Børn & Unge arbejder vi med børn, unge og familier. Vi dækker således hele området for 0-18 år - lige fra de almene områder med sundhedspleje, dagtilbud, skoler, SFO/Klubber til specialområdet med PPR og sociale området med SSP og børnesocialrådgivningen.

Vores opgave i Børn og Unge er at understøtte den enkelte families bestræbelse på at skabe det gode børneliv, hvor børn og unge trives og udvikles i trygge rammer. Dette sker alt sammen under den politiske vision, at alle børn har ret til et godt børneliv med en oplevelse af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Hjælper
Skanderborg
Hjælper
Midtjylland
Undervisning og pædagogik
Skanderborg
Undervisning og pædagogik
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Børn og Unge

    Timeafløser til dreng på 11 år

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Deltid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 38 dage siden

    Fuldtid

    Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

Søg efter andre job