Brænder du for arbejdet med borgere i eget hjem? Trives du med en omskiftelig hverdag, og vil du være en del af et udekørende team? Så er du vores nye afløser.
I Faxe Kommune vil vi gerne give vores borgere et godt og indholdsrigt liv. Som en del af vores udekørende hjemmepleje, er du med til at bidrage til netop dét, ved bl.a. at møde borgerne i deres eget hjem.
Vagten starter med at vi i fællesskab, sørger for at opgaverne løses bedst på dagen. Vi har både cykelruter og bil-ruter og besøgene planlægges med øje for teamets faglige kompetencer, borgernes ønsker og det fælles arbejdsmiljø. Fagligheden styrkes ved fælles tværfaglige møder, teammøder og triagering. Derudover prioriteres det at man spiser sammen til frokost.
Samtidig med at vi løser vores daglige kerneopgave hos borgerne, arbejder vi med at slippe fagligheden fri i mødet med borgeren, og har fokus på at du som medarbejder, har mulighed for at bruge din faglighed. Vi tror på, at det vil skabe den bedste arbejdsplads, der danner grobund for det fagligt stærke og omsorgsfulde møde med borgeren, hvor vi sammen arbejder på at bistå mennesker på en måde, så de kan leve så selvstændigt og meningsfuldt et hverdagsliv som muligt. Vores kerneopgave består bla. af personlig pleje og praktisk bistand til borgere i eget hjem.
Hvem er vores nye afløser?
Vi søger dig, som er sygeplejestuderende, SSH, SSA, eller dig der har lyst til at uddanne dig inden for området. Måske dig der har et sabbatår inden du skal starte uddannelse, og kan hjælpe os på hverdage og i weekender, samt ferier og lignende. så skynd dig at sende en ansøgning afsted, skriv gerne i ansøgningen hvornår du kan afløse, om det primært er weekender, eller du også har mulighed for at byde ind på hverdage, samt om du kan afløse dag og/eller aften. Sommerferiehjælp har vi også meget brug for.
Vi tilbyder
Hos os vægter vi faglighed, udvikling og et godt kollegialt fællesskab højt. Du får en udfordrende og varieret hverdag, og vi sørger for, en god introduktion ud fra dine kvalifikationer og behov. Som ufaglært hjælper, vil du få to dages undervisning i de mest basale opgaver du kan møde i din hverdag, samt dage med sidemandsoplæring, inden du selv kommer til at køre ude hos vores borgere.
Humor værdsætter vi meget højt, og vi har derfor en uformel omgangstone med plads til grin og hygge i vores arbejde og vi sætter trivsel højt. Vi er gode til at hjælpe hinanden og har stort fokus på at vi løfter opgaver i fællesskab.
Ansøgning og kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Malene Haagensen, tlf:21356713
Har ovenstående vakt din interesse, så send din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir