Efter- og videreuddannelse er særligt indsatsområde på Erhvervsakademi Aarhus, hvor markedets behov og efterspørgsel hele tiden balanceres med et tidssvarende og relevant udbud af korte uddannelsesforløb og hele uddannelser på akademi- og diplomniveau indenfor det merkantile og digitale fagområde og indenfor bæredygtighed og grøn omstilling.
Specifikt for de merkantile og digitale områder søger vi timelærere og freelancere, der kan undervise indenfor et eller flere af følgende fagområder:
- salg og salgspsykologi, salgsledelse, strategisk salg
- digital forretningsudvikling og specialer i digital markedsføring
- informationsteknologi og AI
- erhvervsjura
- teknisk og naturvidenskabelig bæredygtighed og grøn omstilling
Som timelærer på Erhvervsakademi Aarhus bliver du tilknyttet erhvervsakademiets Efter- og Videreuddannelse-afdeling (EVU) for merkantile, bæredygtige og digitale kompetencer og kommer sammen med de fastansatte undervisere til at indgå i et udviklingsorienteret team af professionelle kolleger. Vi arbejder selvstændigt og inspirerer hinanden i et tværfagligt fællesskab, hvor tillid og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde er arbejdsnormen.
Dine arbejdsopgaver Jobbet består primært i undervisning, vejledning, eksamination og medbedømmelse på fagmoduler på efter- og videreuddannelse på akademiet eller undervisningsopgaver for virksomheder. Du er selv med til at opdatere og videreudvikle undervisningsmaterialer i samarbejde med de øvrige undervisere fra erhvervsakademiets EVU-kompetencecenter.
Kvalifikationer Din viden og erhvervserfaring inden for de nævnte områder er solid. Din teoretiske baggrund er på kandidatniveau. Det afgørende er, hvordan du tidligere har arbejdet med fagområderne og har erhvervet dig forretningsforståelse fra forskellige virksomhedstyper samt, hvordan du evner at transformere din viden til relevante undervisnings- og udviklingsforløb. Da der er tale om korte undervisningsforløb, som skal gøre de studerende i stand til at bruge de nye tillærte kompetencer med det samme, skal du have gennemslagskraft i undervisningssituationen. Samtidig skal du kunne sætte kursister og deltidsstuderende i centrum i de deltager- og procesorienterede undervisningsforløb, som Erhvervsakademi Aarhus er kendt for. Har du erfaring med gennemførelse af virksomhedsforløb er det ligeledes en fordel, da der vil være en del kundekontakt i forbindelse med undervisningen.
Ansættelsesforhold Som timelærer kan du på årsbasis blive ansat op til 500 timer. Det konkrete omfang af din timelærer-ansættelse aftales individuelt. Du bliver ansat på en timelærerkontrakt baseret på Statens gældende AC timesatser.
Ansøgning og yderligere oplysninger I din ansøgning vil vi gerne høre mere om:
- Hvilke fagmoduler som du vil kunne undervise i
- Hvordan du har erhvervet din forretningsforståelse og fagområde-forståelse
- Dine erfaringer med og din tilgang til undervisningsforløb, når du sammenfatter, hvorfor du ønsker at blive en del af Erhvervsakademi Aarhus
- Dine øvrige ansættelser eller forhold, som gør det muligt for dig at være timelærer/freelancer
- Om du kan undervise både dag og aften og hvad du foretrækker.
Læs mere om Erhvervsakademi Aarhus på www.eaaa.dk.
Vil du vide mere om mulighederne som timelærer, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Michael Langberg på
[email protected] eller sms på 7228 6129.
Forventet opstart januar 2025 eller tidligere efter aftale.