Vil du være med til at uddanne fremtidens ledere til det danske arbejdsmarked, og elsker du at formidle ledelsesfaglighed i spændingsfeltet mellem teori, metode og praksis? Så er det netop dig, vi har brug for som timelærer i efter- og videreuddannelsesafdelingen Ledelse og Organisation ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Dine primære arbejdsopgaver vil være undervisning, vejledning og eksamination af studerende på Diplomuddannelsen i Ledelse. Du kan læse om uddannelsen her:
Din profil
Som underviser på en diplomuddannelse er det afgørende, at du evner at gøre de ledelsesfaglige teorier og metoder til praksisnær virkelighed for de studerende – at du med fokus på dine fagmodulers læringsmål er i stand til at koble fagenes indhold til de studerendes hverdag og læringsbehov, så udbyttet af undervisningen bliver praksisrelevant og anvendeligt.
Da målgruppen på Diplomuddannelsen i Ledelse er sammensat, er det vigtigt, at du er i stand til at tilpasse din undervisning til de forskellige typer af studerende, du møder, og at du selvstændigt evner at udvikle, tilrettelægge og tilpasse din undervisning til de studerendes forskellige udgangspunkter og behov.
Derfor ser vi gerne, at du har:
Ansættelse
Ansættelsen som timelærer på Diplomuddannelsen i Ledelse forudsætter kvalifikationer på minimum kandidat-/masterniveau samt praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for ledelsesområdet.
Ansættelsen er tidsbegrænset i op til 3 år og sker i henhold til Finansministeriets cirkulære om timelønnet undervisning eller Cirkulære om overenskomst for eksterne lektorer og timelærere ved professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og erhvervsakademiker m.fl. under Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Det konkrete antal timer samt opgaver aftales før hvert semester. Opgaverne afhænger hvert semester af et tilstrækkeligt antal tilmeldinger. Dit samlede timeforbrug vil typisk ligge på 250-500 timer om året. Da undervisningen foregår på en deltidsuddannelse, skal du være indstillet på, at dine timer planlægges over hele hverdage.
Dit primære arbejdssted vil være UCL, Seebladsgade 1, 5000 Odense C. Arbejdsstedet kan dog variere, da vi varetager opgaver i hele UCL's dækningsområde i Region Syddanmark samt på UCL's øvrige matrikler, herunder på Boulevarden i Vejle.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jon Bloch Skipper på mail [email protected].
Vi holder samtaler i uge 18.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og andre relevante bilag senest søndag den 20. april 2025.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir