Fiskeri- og Søfartsmuseet er en stor museumsattraktion med bl.a. sælarium, saltvandsakvarium, udstillinger ude som inde, kreative værksteder, legeplads og cafe. Som formidler får du opgaver på tværs af det hele og et stort medansvar for at skabe gode oplevelser, som vores gæster efterfølgende taler om!
Vi tilbyder et spændende timelønnet job for dig, der interesserer dig for kulturen og naturen i og omkring havet i Danmark. Du er måske ved at uddanne dig til lærer, biolog, historiker eller andet tilsvarende og ønsker at få relevant erfaring til dit cv.
Du bliver en del af et hold af timeansatte formidlere. Opgaverne vil være alt fra afholdelse af børnefødselsdage og rundvisninger, bemanding af arrangementer i weekender og ferier til undervisningsforløb for skoler.
Sæltræning og fiskefodring samt formidling imens indgår som arbejdsopgave på mange vagter. Du skal derfor også være tryg ved at tale og formidle foran en stor forsamling, der både rummer børn og voksne.
Dine arbejdstider afhænger af vores gæster og kan foregå på alle ugens dage - dog primært i weekender og i skolernes ferier. Vi vægter derfor din fleksibilitet meget højt.
Lønnen er 135 kr. i timen. Hertil kommer feriepenge samt et løn-tillæg på 30% lørdage og 50% søndag.
Din profil
Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt gerne vores formidlingschef Anne Sofie Vemmelund Christensen tlf. 2834 7819 eller mail [email protected].
Din ansøgning skal være en 2-5 minutters videooptagelse, hvori du fortæller om dig selv, hvorfor du er interesseret i at arbejde på Fiskeri- og Søfartsmuseet, samt om et emne eller en ting, du holder meget af. Det vigtige er, at du viser os dine evner til at formidle. Udover ansøgningen, vil vi gerne have et skriftligt cv.
Ansøgningsfristen er d. 15. april 2025 og ansættelse hurtigst muligt. Vi holder løbende samtaler.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir