1. Alle Job
  2. Pleje og omsorg
  3. Vordingborg
Nyt job

Region Sjælland

Timelønnet vikar søges til S5, ældrepsykiatrisk sengeafsnit, Psykiatrien Syd, Vordingborg

Fuldtid

Tidsbegrænset

4760 Vordingborg, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2834567
|
Indrykket for 1 dage siden

Vil du arbejde som timelønnet vikar i psykiatrien, og samtidig gøre brug af din somatiske viden? Så læs med her…

På ældrepsykiatrisk sengeafsnit, i Psykiatrien Syd, Vordingborg søger vi både færdiguddannede social-og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter, pædagoger og lignende – men også dig som endnu ikke er færdiguddannet, men er nysgerrig på specialet og gerne vil udvikle dig i et spændende studiejob.

Om afdelingen: S5 er et integreret afsnit med plads til 14 patienter. Afsnittet ligger i en helt nybygget – og nyrenoveret bygning med en dejlig stor gårdhave, på smukke Oringe. Vi modtager ældre patienter med aldersrelaterede psykiatriske sygdomme fra 70 år, og indlæggelsestiden er i gennemsnit 30 dage.

Om os: Vi er en tværfaglig personalegruppe, sammensat af sygeplejersker, social – og sundhedsassistenter, en pædagog, en lægesekretær, en socialrådgiver, en psykiater, en somatisk læge, en ergoterapeut og en fysioterapeut. Og så har vi nogle skønne faste timelønnede vikarer, som er søde til at hjælpe os, men vi kan sagtens bruge flere.

Hverdagen på S5 er foranderlig og vi beskæftiger os med alle aspekter af den psykiatriske sygepleje. Patienterne har ofte sociale og/eller somatiske problemstillinger, hvorfor vi også har mange tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere, ligesom vi både har speciallæger i psykiatri og intern medicin på afdelingen. Vi arbejder bl.a. aktivt med nedbringelse af tvang ud fra Safewards og deeskaleringsprincipperne. Vores udgangspunkt for patienternes behandling centrerer sig om aktiv patientdeltagelse med fokus på patientens kliniske og personlige recovery, kommunikation, relationsdannelse, medicinsk behandling og fysisk aktivitet.

Arbejdsopgaverne varierer ift. vagtlag, og hvorvidt du er færdiguddannet, og hvilken uddannelse du har.

Vi søger dig som:

  • Er under uddannelse eller er færdiguddannet social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller lignende, og har du lyst til at tage vagter ved siden af det du måske ellers bruger din fritid på.
  • Har interesse for psykiatri og geriatri, og måske endda erfaring fra et af specialerne – erfaring er dog ikke et krav, så længe du har lyst og interesse i et nyt speciale.
  • Lægger vægt på ansvar, dialog og samarbejde, både med patienter, pårørende og kollegaer.
  • Tager udgangspunkt i patienten og dennes behov samt medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient.
  • Er faglig engageret og vil medvirke til at bidrage til afsnittets faglige udvikling.

Dine arbejdsopgaver kan f.eks. indebære, at:

  • Fungere som (med)kontaktperson i vagten;
    Dosere og administrere både somatisk og psykiatrisk medicin
    Samtale med patienterne om deres psykiske tilstand
    Deltage ved pårørendesamtaler, stuegangssamtaler mm.
    Sidde ”fast vagt” eller være 1:1 på patienter der har behov for dette
    Følge patienter til/fra ECT-behandling
  • Være social med patienterne ved f.eks. gåture, at se film eller være kreativ
  • Hjælpe med de praktiske arbejdsopgaver

Vi kan tilbyde dig:

  • Et job som tilkaldevikar med mulighed for dagvagter, aftenvagter og nattevagter
  • En god introduktion til psykiatrien
  • Et bæltefrit afsnit som fokuserer på at forebygge tvang vha. Safewards, relationer og deeskalering
  • Indflydelse på dit eget arbejdsliv i et vekslende job med mange spændende udfordringer
  • Kollegaer der vægter høj faglighed, sparring, refleksion og ikke mindst fællesskab og humor

Om stillingen: Fast tilknytning til S5 som timelønnet tilkaldevikar eller tilknytning i en periode over sommeren. Tilknytning ønskes snarest muligt.

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe for at høre nærmere om stillingen hos oversygeplejerske Linda Nagel på telefon: 93566712 eller 58537310

Ansættelsessamtaler: Løbende

Ugentlig arbejdstid: Varierende

Ansættelsens startdato: Den 1. april 2025 – gerne før

Ansøgningsfrist: 28.02.25

Løn og ansættelsesforhold: Løn efter gældende overenskomster.

Er du på de sociale medier kan du desuden gå på Instagram og søge efter vores profil ”psykiatrien_syd”, hvor du kan få mere viden om arbejdet i Psykiatrien Syd, de ansatte og patienterne.

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Sygeplejerske
Sjælland
Sygeplejerske
Vordingborg
Sundhed
Sjælland
Sundhed
Vordingborg

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    Region Sjælland

    Sygeplejerske eller specialsygeplejerske søges til nyopstartet OPUS team, Psykiatrien Syd, Vordingborg

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Storegade 56, 4780 Stege, Danmark

    Indrykket for 5 dage siden

    Vil du være med til at skabe trivsel og mestring for borgere med kontinens- og stomiproblemer i Center for Pleje om Omsorg, Vordingborg kommune. Vil du være med til at udfordre kultur og tabuer, så in... Læs mere
    Vordingborg kommune
    Petersdal

    Deltid, Fuldtid

    Grønsundvej 16, 4780 Stege, Danmark

    Indrykket for 8 dage siden

    Øernes Autisme Tilbud - Petersdal søger medarbejdere til spændende specialopgaver. Øernes Autisme Tilbud - Petersdal er et målrettet tilbud til børn, unge og voksne med autisme, etableret i 2004.  Vi ... Læs mere
    Petersdal

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

    Fuldtid

    4760 Vordingborg, Danmark

    Indrykket for 17 dage siden

Søg efter andre job