1. Alle Job
  2. Offentlig administration
  3. København

Institution Københavns Fængsler

Tjenestelistefører søges til Institution Københavns Fængsler

Fuldtid

Permanent

Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2738473
|
Indrykket for 9 dage siden
Vil du være med til at sikre, at der i Danmarks største arresthus findes løsninger på de daglige bemandingsudfordringer? Kan du lide at have fingeren på pulsen og er opsøgende og kreativ, men også struktureret? Vil du i dit arbejde bidrage væsentligt til godt arbejdsmiljø og trives du med at lære, anvende og formidle konkret viden om tjenestetid, regler og praksis?

Så er du måske vores nye kollega til at varetage den daglige vagtplanlægning på Institution Københavns Fængsler – Vestre Fængsel, hvorfra du vil løse opgaverne. Samtidig vil du være en vigtig del af tjenestetidsenheden i Område Øst og dens faglige miljø og virke.

Om Tjenestetidsenhedens opgaver i Kriminalforsorgen Øst
I Kriminalforsorgens Øst er der placeret 8 institutioner som består af både åbne og lukkede fængsler, arresthuse, KiF-afdelinger, Ungekriminalforsorgen, fodlænkeenheder, et udlændingecenter og et udrejsecenter samt et Områdekontor.

Tjenestetidstilrettelæggelsen for områdets institutioner er samlet i én central enhed på Områdekontor Øst, dette for at sikre optimal styring af personaleressourcer, ensartede arbejdsgange i tjenestetidsstyringen og skabe transparens i forhold til den samlede tjenesteplanlægning. I enheden ligger ansvaret for bl.a. udarbejdelsen af vagtplaner såvel som den daglige akutte postbesættelse. Område Øst´s samlede tjenestetidsenhed består af 1 enhedschef, 1 enhedsleder og 18 medarbejdere.

Institution Københavns Fængsler, består af Blegdamsvejens og Polititorvets Arrest samt Vestre Fængsel og er Kriminalforsorgens største institution med mere end 600 pladser og ca. 400 medarbejdere, hovedsaligt fængselsbetjente.
For at sikre en hurtig og effektiv løsning på de akutte bemandingsudfordringer og kunne være i tæt dialog med den lokale ledelse og medarbejderne på institutionen er denne stilling som tjenestelistefører fysisk placeret på Vestre Fængsel, lige ved Carlsberg-Byen. Her vil du indgå i et lille lokalt team på 2 personer, hvor du vil være den ene.

Dine arbejdsopgaver
Du arbejder mandag-fredag i dagtimerne. Din dagligdag på Institution Københavns Fængsler vil tilbyde dig stor variation og en særlig indsigt i den daglige drift på Kriminalforsorgens største tjenestested og dermed et unikt indblik i Kriminalforsorgen.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af:

  • Daglig og akut postbesættelse i Københavns Fængsler i et tæt samarbejde med den lokale ledelse
  • Kontakt til medarbejderne i forhold til dækning og ændring af vagter
  • Sikre overholdelse af arbejdstidsregler
  • Registrering møde- og gå tidspunkter, fravær og forbrug af timer i forskellige systemer
  • Bidrage aktivt til en mere ensrettet opgaveløsning
  • Besvarelse af spørgsmål og div. henvendelser vedr. vagter mv.
  • Sikre, at efterregistreringer mv. vedr. vagtplanerne, behandles
  • Samarbejde med kollegager i den centrale tjenestetidsenhed.
Hvem er du?
Din præcise uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men vi søger medarbejdere, der

  • har flair for planlægning og vejledning, og som med en naturlig grundighed får løsninger og vagter til at hænge sammen, samtidig med at regler, vejledninger mv. følges
  • har organisatorisk forståelse
  • har flair for anvendelse af IT
  • er serviceminded og fleksibel – du kan lide at have kontakt til mennesker og er garant for den gode dialog
  • trives i en travl hverdag, hvor tempoet er højt og opgaverne mange og omskiftelige
  • forstår balancen mellem hensynet til medarbejderne og arbejdspladsen
  • har gode ideer, som kan styrke udviklingen af vagtplanlægningen
  • kan arbejde selvstændigt og struktureret.
Erfaring med akut vagtplanlægning er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Vigtige og varierende arbejdsopgaver, der er afgørende i forhold til at understøtte driften
  • En uformel omgangstone med et åbent arbejdsmiljø samt gode kollegaer med forskellige baggrunde og erfaringer
  • Et arbejde, hvor der tilstræbes en god balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Vi prioriterer tid til et godt grin og det gode samarbejde i kontoret – og med dem, vi arbejder sammen med.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen forventes besat pr. 1. januar 2025.
Stillingen er en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer ugentligt.

Hvis du er kontorfunktionær, sker ansættelse og aflønning efter gældende OAO-STAT-fællesoverenskomst, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).

Hvis du i forvejen er ansat som uniformeret tjenestemand, vil der være mulighed for, at du kan bevare din tjenestemandsansættelse. Lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Kriminalforsorgen og Fængselsforbundet i Danmark.

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning i henhold til relevant overenskomst sammenholdt med stillingsindholdet.

Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen hvis du er overenskomstansat.
Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner, hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Ansøgning
Du søger stillingen via linket "Søg stillingen”.
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er senest den 3. november 2024.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 3. november 2024 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 7. november 2024.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Inden ansættelse skal vi modtage dokumentation for CV, f.eks. ansættelsesbeviser.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Enhedschef Ole Kjeld Hansen, tlf. 7255 4335.

Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.
Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.

For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Værkmester
København
Værkmester
Hovedstaden
Offentlig administration
København
Offentlig administration
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Udløber snart
    Udløber snart

    GreenMind

    Bliv Værkstedsansvarlig hos GreenMind (København)

    Fuldtid

    Vesterbrogade 84, 1620 København V, Danmark

    Indrykket for 54 dage siden

    Nyt job

    Fuldtid

    Njalsgade 13, 2300 København S, Danmark

    Indrykket i dag

    Vil du være med til at præge byudviklingen i København og samtidig bruge og udvikle dine faglige kompetencer? Der er gang i byggeriet, og som medarbejder i Jord og Grundvand arbejder vi mod det fælles... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Deltid

    Gammel Køge Landevej 3, 2500 Valby, Danmark

    Indrykket i dag

    Har du interesse for børneområdet og kan arbejde struktureret, selvstændigt og følge opgaven helt til dørs Vi søger studentermedhjælpere til et antal forskellige afdelinger samt til vores bydækkende f... Læs mere
    Københavns Kommune
    Nyt job

    Fuldtid

    Aldersrogade 6A, 2100 København Ø, Danmark

    Indrykket for 1 dage siden

Søg efter andre job