1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus

Aarhus Universitet

To studenterstudievejledere søges til Historie og Klassiske studier

Deltid

Permanent

8000 Aarhus C, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2886847
|
Indrykket for 5 dage siden
Studievejledningen på Arts søger to dygtige og engagerede studenterstudievejleder, der kan varetage studievejledningen på bachelor- og kandidatuddannelserne under Historie og Klassiske studier.

Begge stillinger er faste studiejob med tiltrædelse 1. maj 2025.    

Arbejdet som studenterstudievejleder består bl.a. af:
  • individuel og kollektiv vejledning af studerende i spørgsmål vedr. studieplanlægning, trivsel, udlandsophold, praktik m.m.
  • planlægning og afholdelse af vejledningsarrangementer for både kommende og nuværende studerende samt afholdelse af mundtlige oplæg i forbindelse med eksempelvis u-days, AU Tilvalgs- og Kandidatdag, studiestart, informationsmøder mm.
  • deltagelse i digitale vejledningsaktiviteter på web og sociale medier, som fx videoer med vejledningsindhold, chat, virtuelle vejledningsmøder mm.
  • løbende orientering om forhold, der vedrører vejledningsområdet, herunder deltagelse i forskellige møder
  • projektopgaver, skriftlig og mundtlig formidling samt en stor del teamarbejde.
Som studenterstudievejleder på Historie og Klassiske studier kommer du til at arbejde tæt sammen med de andre vejledere i vejledningsteamet på Historie, Klassiske og Globale studier og koordinere arbejdet med Vejledning og Studieinformation på Arts.

Du får trænet og udfordret dine evner til at arbejde kreativt, systematisk og selvstændigt og får masser af erfaring med at strukturere arbejdsprocesser for dig selv og i teamet. Du kommer desuden til at arbejde tæt sammen med fagmiljøet på Historie og Klassiske studier, herunder blandt andet deltage i møder i uddannelsesnævnet, samarbejde med undervisere om oplæg og løbende dialog med afdelingsleder m.fl.

Din profil

Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
  • empatisk, god til at lytte og til at kommunikere mundtligt og skriftligt både på dansk og engelsk
  • ansvarsbevidst, initiativrig og handlingsorienteret
  • i stand til at arbejde selvstændigt, struktureret og effektivt
  • fleksibel i forhold til vagtplanlægning, møder og andre arbejdsopgaver i teamet
  • samarbejdsvillig og omstillingsparat og kan bevare det positive overblik i en organisation, der er i konstant forandring
  • interesseret i og har forståelse for de problematikker, der rører sig i fagmiljøet
  • har lyst til og forstår at sætte dig ind i regler og studieordninger.
Det er et krav, at du er studerende – ideelt set på en uddannelse under Historie og Klassiske studier. Vi ser også gerne, at du har minimum et års studieanciennitet.

Det er ikke et krav, at du er særligt inde i AU’s regler og procedurer. Det lærer du alt sammen i en grundig oplæring samt på AU’s vejlederuddannelse, som du skal deltage i.

Timeantal, ansættelsesforhold og løn
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund. Stillingen er på gennemsnitlig 7 timer om ugen. Nogle af timerne fastlægges i træffetider, og resten fordeles efter sæsonbaserede peak-perioder.

Ansøgning
Skriv en motiveret ansøgning hvor du fortæller, hvorfor du skal være studievejleder på Historie og Klassiske studier. Alle ansøgninger skal være lavet online og modtaget senest søndag den 13. april 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 24. april 2025.  

Oplæring vil finde sted i i maj/juni samt i løbet af august, så det er afgørende, at du er til rådighed her.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til vejledningskoordinator, Karoline Munk Hansen på [email protected]

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.



Faculty of Arts

Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.

Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.

Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.

Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.

Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.

Læs mere på arts.au.dk

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.



Om Aarhus Universitet


Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Andre brugere kiggede også på disse job:

Studievejleder
Aarhus
Studievejleder
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Værksted - mekanikere

    Lastbilmekanikerlærling til Scania i Aarhus

    Fuldtid

    Bredskiftevej 30, 8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Fuldtid

    8210 Aarhus V, Danmark

    Indrykket for 21 dage siden

    Fuldtid

    8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 4 dage siden

    En fast stilling som specialpædagog med ambulant hovedfunktion, på Psykiatrisk Klinik for Skolebørn, Team 1 - AUH er ledig pr. 1. maj 2025, eller snarest derefter.  Stillingen er på 37 timer pr. uge o... Læs mere
    Region Midtjylland
Søg efter andre job