Vi tror på, at succesfuldt arbejde med kerneopgaven – børnenes læring, udvikling, trivsel, og dannelse – og egen trivsel, er to sider af samme sag.
Børnehuset Kildeholm søger 2 pædagoger på 37 timer ugentligt, med ansættelse den 1. november 2024 eller snarest muligt.
Er du en dedikeret og fagligt velfunderet pædagog med kompetencer inden for vuggestue- og børnehave pædagogik, har du god energi og godt humør, tager du børnenes perspektiv og kender vigtigheden i et godt forældresamarbejde - så kan du meget vel være den vi søger. Måske er I to der gerne vil arbejde sammen i samme pædagogiske praksis.
Børnehuset Kildeholm er en mindre, integreret institution med et godt udeareal og legeplads, beliggende i et roligt parcelhuskvarter tæt på grønne arealer. Vi har plads til ca. 50 børn i alderen 0 – 6 år. I 2024/25 fortsætter vi videreudviklingen af vores pædagogiske praksis med fokus på struktur og organisering af læringsmiljøer inde og ude. Vi arbejder med KIDS-koncept, samarbejde med PPR og pædagogisk praksisvejleder og arbejdet med børn i udsatte positioner - vi håber meget at finde jer, der har lyst til at være med i denne spændende udviklingsproces.
Vi arbejder med høje forventninger til børn, forældre og os selv. Vi er en personalegruppe som er fagligt velfunderede, har viden om relations arbejde, tilknytning og leg. Vi har fokus på det professionelle arbejdsfællesskabs betydning for udviklingen af vores pædagogiske praksis og du vil møde en fleksibel og energifyldt arbejdsplads med lavt sygefravær, erfarne og hjælpsomme kolleger, plads til grin og en nærværende ledelse.
Vores forventninger til dig:
ICDP – uddannelse i samspil og relationer
Vi arbejder ud fra en relations- og ressourceorienteret pædagogik med fokus på at skabe positive relationer til børnene og understøtte deres forskellige styrker. Alle pædagogiske medarbejdere i Egedal får en ICDP-uddannelse, så hvis du ikke allerede har den, får du den hos os.
Uddannelseshus - Vi uddanner fremtidens pædagoger
I Egedal område Stenløse, er vi én af de 4 institutioner der er valgt som uddannelseshus for kommende pædagoger. Det stiller store krav til os, ligesom vi stiller krav til studerende. Studerende følges tæt af en diplomuddannet vejleder og sammen indgår de i et netværk med andre studerende og vejledere. En leder som kan understøtte vejleder og studerende. Har du mod på uddannelse, at tage et diplom modul som praktikvejleder, er det også muligt.
Stillingen
Stillingerne er på 37 timer ugentligt med start pr. 1. november 2024 eller snarest mulig Aflønning sker efter gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte pædagog Stine Hjorth Elleby på tlf.nr. 4021 6680 eller institutionsleder Lise-Lotte Ganzhorn på tlf.nr. 7259 6676
Ansøgningsfristen er den 22.oktober 2024 og vi holder samtaler løbende.
Generelt
Egedal Kommune har områdeledelse, og vi er en del af Område Stenløse, som består af 11 institutioner, et specialtilbud og Egedal Dagpleje.
I Egedal Kommune er der plads til det hele menneske
Som ansat i Egedal Kommune skal der både være plads til det gode arbejdsliv og det gode privatliv. Det kalder vi ”Den fleksible arbejdsplads”. Med den fleksible arbejdsplads skaber vi de bedst mulige rammer for medarbejdere og ledere. Vi tror nemlig på, at der skal være mulighed for at tilpasse sit arbejdsliv til sin konkrete livssituation. Det gør vi, fordi vi tror på, at medarbejdere som oplever sammenhæng i hverdagen, skaber gode resultater for vores borgere i kommunen. I Egedal findes der ikke én enkelt løsning for fleksibilitet, det afhænger nemlig både af den konkrete stilling og af den konkrete livssituation.
Egedal Kommune har cirka 43.000 indbyggere og 3.500 medarbejdere. Vi er organiseret med en direktion, syv fagcentre og to tværgående servicecentre. I Egedal Kommune lægger vi generel vægt på helhedsorienteret tænkning og tværgående samarbejde præget af dialog, anerkendelse og tillid. Egedal Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge, uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir