1. Alle Job
  2. Økonomi
  3. København

Energistyrelsen

To energiøkonomer til arbejdet med det grønne elmarked

Fuldtid

Permanent

Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2769709
|
Indrykket for 2 dage siden
Drømmer du om et job med fokus på den grønne omstilling? Og kan du se dig selv arbejde med analyser og regulering af elmarkedet i krydsfeltet mellem nationale reguleringer og EU-regler? Og ser du samtidig gerne, at dit job har et globalt aspekt, hvor du kan bidrage til Energistyrelsens internationale arbejde?

Så har vi jobbet til dig!

Bliv en del af Elektrificering Du vil, som vores ny energiøkonom til arbejdet med det grønne elmarked, blive ansat i vores enhed EL I, der er en del af Energistyrelsens Center for Elektrificering.

EL I er en enhed med 3 teams og i alt ca. 30 medarbejdere, hvoraf vi er 8 medarbejdere i team engrosmarked. Vi kommer med forskellige faglige profiler som f.eks. økonomer, jurister, generalister og ingeniører.

Hverdagen hos os er alsidig, og du vil typisk opleve mange forskellige arbejdsopgaver hen over en uge. Fællesnævneren i vores hverdag er, at vi har en stærk faglig base og et stort fokus på at understøtte og sparre med hinanden.

I teamet lægger vi vægt på et godt sammenhold, og du vil opleve en hverdag med et stærkt fællesskab og en god stemning. Hos os har vi en hyggelig og uformel tone samt et fokus på fleksibilitet i arbejdet – også når det kommer til muligheden for hjemmearbejde.

Om jobbet Vi har lige nu to ledige stillinger, som alt efter din profil og præferencer kan indebære større vægt på Energistyrelsens internationale samarbejde med partnerlande. Under alle omstændigheder vil du som vores nye energiøkonom fungere som faglig sparringspartner om elmarkedet både internt i Energistyrelsen og i forhold til departementet. Elmarkedet har snitflader med store projekter om bl.a. udbygning med mere vedvarende energi, infrastruktur mv., og derfor vil en stor del af arbejdet også være tværfagligt og i samarbejde med kollegaer fra andre teams og enheder, herunder kollegaer der arbejder med analyser og udbud af havvind.

Hertil kan vi tilbyde et spændende internationalt perspektiv, og du vil få mulighed for at arbejde tæt sammen med vores Center for Global Rådgivning og indgå i Energistyrelsens globale samarbejdsprojekter, hvor du skal agere rådgiver på elmarkedsområdet. I forbindelse hermed vil der være mulighed for rejseaktivitet til vores samarbejdslande.

I stillingen vil du samarbejde tæt med dine kolleger, og I vil i samarbejde løbende aftale den præcise arbejdsfordeling. Dine primære arbejdsopgaver vil dog bestå i:

  • At arbejde med nationale og EU-regler for elengrosmarkedet, hvor der bl.a. ligger en stor opgave i at sikre markedsadgangen for de store mængder vedvarende energi – særligt havvind – og sikre tilstrækkelig regulerbar kapacitet, fleksibelt forbrug og lagring
  • Udvikling af engrosmarkedsrammer, der bidrager til investeringer i fleksible ressourcer og lagring
  • At indgå i vores globale samarbejder ift. elmarkedsrammer
Hvilke kompetencer kræver jobbet? For at blive en succes i jobbet, er det afgørende, at du arbejder struktureret og formår at planlægge dine arbejdsgange. Det er endvidere vigtigt, at du trives i arbejdet med komplekse opgaver, der ofte kræver tålmodighed at sætte sig ind i, og at du både har en lyst til arbejde med emner i dybden og har evnen til at formidle dem kort og præcis for at spille ind i politiske beslutningsprocesser.

Samtidig trives du i en hverdag, der langt fra er rutinepræget, og hvor ikke to dage er ens. Du værdsætter også at samarbejde med mange forskellige stakeholders, og du trives i mødet med nye mennesker.

Din værktøjskasse behøver ikke at være fuldstændig, og selvom det er en fordel at have viden om elmarkedet, er dette ikke et krav. Vi værdsætter i højere grad din passion og nysgerrighed for området, og så kan vi tilbyde en god portion oplæring og løbende faglig sparring. Vi ser gerne, at du har:

  • En stærk økonomisk forståelse for, hvordan markeder fungerer på kort og på lang sigt
  • En forståelse for internationale forhold
  • Stærke formidlingsevner i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • En forståelse for det politiske system og en evne til at arbejde med regulering inden for de politiske rammer
  • Gode samarbejdsevner og er en holdspiller med lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse som f.eks. cand.oecon., cand.polit., cand.merc. eller en mere teknisk uddannelse med energiøkonomisk fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til kontochef Lars Nielsen på telefon +45 33 92 68 74 eller teamleder Jonas Katz på telefon +45 33 92 66 51.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Du søger via www.ens.dk/job. Benyt funktionen "Søg stillingen" på stillingsopslaget. Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 8. december 2024.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en opgave og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. I forbindelse med rekrutteringsprocessen kan det desuden forekomme, at referencer ønskes indhentet.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Energiøkonom
København
Energiøkonom
Hovedstaden
Økonomi
København
Økonomi
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Københavns Kommune

    Københavns Kommune - Bygningsdrift

    Energirådgiver til Børne- og Ungdomsforvaltningens afdeling for bygningsdrift (barselsvikariat)

    Fuldtid

    Gyldenløvesgade 15, 1600 København V, Danmark

    Indrykket for 7 dage siden

    Er du optaget af at arbejde med bygningsdrift og energioptimering? Og har du lyst til at have positiv indflydelse på fremtidens energiforbrug i Københavns Kommune? Børne- og Ungdomsforvaltningens afde... Læs mere
    Københavns Kommune

    Fuldtid

    Frederiksholms Kanal 25, 1220 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Slotsholmsgade 10, 1216 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Landgreven 4, 1301 København K, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

Søg efter andre job