1. Alle Job
  2. Jura og retsvæsen
  3. København
UDLØBET

Domstolsstyrelsen

To engagerede generalister til stort agilt digitaliseringsprogram

Fuldtid

Tidsbegrænset

Gammel Mønt 3, 1117 København K, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2732209
|
Indrykket for 76 dage siden
Brænder du for at arbejde med processtyring i komplekse projekter? Vil du være med til at digitalisere Danmarks Domstole og gøre en reel forskel for borgere i hele landet? Så er du måske vores nye kollega.

Domstolsstyrelsen er en del af Danmarks Domstole. Vores opgave er at udvikle, administrere og understøtte arbejdet ved domstolene.

I de kommende år gennemfører Domstolsstyrelsen en omfattende digital modernisering på to af domstolenes største sagsområder – straffe- og skiftesagerne. Vi bygger it-systemerne fra bunden, og brugerfokus er omdrejningspunktet for alt, hvad vi laver. It-systemerne vil skabe mere gennemsigtighed, større brugervenlighed og hurtigere sagsbehandling for titusindvis af brugere i hele landet.

Til Domstolsstyrelsens Staffe- og skifteprogram søger vi nu to engagerende generalister.

Hos os får du:

  • en central rolle i et stort digitaliseringsprogram med opgaver inden for opgaver inden for analyse, ledelsesbetjening, kvalitetssikring og procesoptimering
  • et miljø med høj faglighed, hvor du samarbejder med engagerede specialister inden for forretningsområderne, interaktionsdesign, kommunikation, it-udvikling, løsningsarkitektur, jura og DevOps
  • en transparent og tillidsfuld ledelsesstil samt et godt kollegaskab i en organisation med mange sociale aktiviteter.
Om stillingen:
Du vil indgå i et tværgående team, der arbejder med en række forskellige analyse-, strategi- og forretningsopgaver. Du vil arbejde selvstændigt med egne opgaver og ansvarsområder og få et tæt samarbejde med programledelsen.

Dine væsentligste opgaver bliver:

  • opfølgning på og vedligeholdelse af programmets kvalitetsplan, herunder optimering af processer og opfølgning på kvalitetsmål i tæt samarbejde med programledelsen og andre teams
  • planlægning og gennemførelse af selvstændige analyser og opgaver på tværs af programmet med sparring fra kolleger og ledelse
  • at understøtte programledelsen ved at udarbejde analyser, beslutningsgrundlag og strategiske anbefalinger samt indgå i relevante drøftelser heraf
  • udarbejdelse af statusrapporter til programmets interne og eksterne interessenter, herunder Justitsministeriet og It-rådet
  • udarbejdelse af indstillingsnotater til styregruppen og Domstolsstyrelsens direktion.
Du bliver del af Straffe- og skifteprogrammets PMO-enhed. Enheden består af ca. 10 medarbejdere og har bl.a. ansvar for programmets interne og eksterne rapportering, økonomistyring, kommunikation, processtyring og kvalitetsplan.

Om dig
Til begge stillinger forestiller vi os, at du har en relevant akademisk uddannelse som eksempelvis cand.scient.adm, cand.scient.pol, cand.soc eller lignende. Det vil være en fordel, hvis du har nogle års erfaring med at arbejde med processtyring, ledelsesrapportering og/eller kvalitetssikring, gerne i den offentlige sektor. Du kan dog også være nyuddannet med relevant erfaring fra studiejobs.

Derudover lægger vi vægt på, at du har kendskab til rammeværk som eksempelvis SAFe, og opgavestyrings- og/eller dokumentationsværktøjer, som eksempelvis Jira/Confluence.

Endelig lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og struktureret og er god til at skabe overblik
  • er proaktiv og brænder for at skabe gode resultater
  • er pragmatisk og dygtig til at opbygge og vedligeholde samarbejdsrelationer, ligesom du har evnen til at se opgaver og problemstillinger fra flere perspektiver
  • kan kommunikere klart og tydeligt både mundtligt og skriftligt.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for akademikere i staten indgået mellem Finansministeriet og en række AC-organisationer. Der vil eventuelt kunne forhandles et pensionsgivende kvalifikationstillæg afhængig af erfaring og kompetencer.

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. I denne stilling får du arbejdssted på Gammel Mønt.

Stillingerne er tidsbegrænset med en forventet varighed frem til ultimo 2026.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Camilla Krog Luplau på tlf. 24217518.

Læs mere om Straffe- og skifteprogrammet her. Se også vores film om arbejdet hos os.

Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk. Her kan du også se vores programorganisering samt læse Danmarks Domstoles digitaliseringsstrategi.

Ansøgning
Du sender din ansøgning online via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte CV, udtalelser og relevante eksamenspapirer mv.

Send din ansøgning senest den 29. oktober 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler i uge 45.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, etnisk tilhørsforhold mv.

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Opret en jobagent

Tilføj dette job til din jobagent og få lignende job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Projektleder
København
Projektleder
Hovedstaden
Jura og retsvæsen
København
Jura og retsvæsen
Hovedstaden

Andre job der minder om dette

    Skatteforvaltningen, KBH, Hannemanns Allé 25

    Generalister til procesejerkontorer for opkrævningen af skatter og afgifter

    Fuldtid

    Hannemanns Allé 25, 2300 København S, Danmark

    Indrykket for 2 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    1304 København K, Danmark

    Indrykket for 12 dage siden

    Fuldtid

    Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V, Danmark

    Indrykket for 26 dage siden

Søg efter andre job