1. Alle Job
  2. Andre erhverv
  3. Aarhus

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

To forskerstuderende til journalist-forskning

Fuldtid

Tidsbegrænset

Helsingforsgade 6A, 8200 Aarhus N, Danmark

SE PÅ KORT
ID: 2699553
|
Indrykket for 20 dage siden

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) søger to forskerstuderende med interesse i praksisrelevant forskning rettet mod journalistiske felter. Stillingerne vil være knyttet til vores campus i Aarhus.
I DMJX’s forskningsmiljø arbejder vi med at skabe praksisnær og professionsrettet viden til gavn for udviklingen af vores studerende og brancherne, og vi søger dygtige og ambitiøse forskerstuderende til at indgå i fagmiljøet.

Om jobbet
Du vil som forskerstuderende arbejde på et individuelt og selvstændigt forskningsprojekt, der munder ud i en ph.d.-afhandling og forsvar af din afhandling. Ph.d.-uddannelsen kvalificerer dig til selvstændigt at varetage forsknings-, udviklings- og undervisningsopgaver, hvor der forudsættes et bredt kendskab til forskning. Læs om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne her.
Vi søger to forskerstuderende med interesse, viden og erfaring inden for ét af følgende temaer:

  • Brugeradfærd, målgruppeforståelse og dataficering. At lave journalistik, der opleves relevant af brugerne og rammer dem, dér hvor de er, er én af de vigtigste udfordringer for publicistiske medier i den digitale medievirkelighed. Vi søger projekter, der med fokus på én eller flere særlige medietyper undersøger samspillet mellem brugeradfærd, teknologi og udvikling af relevant journalistisk indhold.
  • Diversitet i kildebrug. Kildevalget i medier og anden professionel kommunikation er med til at afgøre, hvordan vi som borgere opfatter og fortolker information, og om vi kan spejle os i den, f.eks. som minoritetsborgere. Hvem kommer til orde i de danske medier og anden professionel kommunikation om væsentlige samfundsmæssige spørgsmål, hvorfor er det disse kilder, og hvilke konsekvenser har det? 

Du vil som forskerstuderende bruge din arbejdstid på ph.d.-uddannelsen og opgaver, der relaterer sig til ph.d.-uddannelsen. Du indgår i et aktivt fagligt miljø, og du vil deltage i instituttets opgaver, herunder undervisning og andre faglige opgaver. 
Du vil derudover blive tilknyttet det samlede forskningsmiljø ved DMJX. Rektor Julie Sommerlund fungerer som overordnet ansvarlig for forskningen ved DMJX, og du vil referere til institutleder Henrik Berggren. Desuden vil du blive indskrevet ved ph.d.-skolen Graduate School, Arts ved Aarhus Universitet.

Om dig
Du har en fagligt stærk beskrivelse af et ph.d.-projekt, som ligger inden for ét af de ovennævnte temaer. Ansættelse som forskerstuderende forudsætter, at du samtidig indskrives på den ovennævnte ph.d.-uddannelse ved Aarhus Universitet/Graduate School Arts under ph.d.-programmet ICT, Media, Communication and Journalism, der er tilknyttet Afdeling for Medievidenskab og Journalistik, Institut for Kommunikation og Kultur. 
Det er dermed et krav, at du har en kandidatuddannelse. Derudover forestiller vi os, at du:

  • har en stor lyst til og trives i at arbejde selvstændigt med dine projekter med øje for at imødekomme dine deadlines
  • er analytisk og metodisk stærk i dit arbejde
  • har stærke kommunikative evner, særligt på skrift.

Om os
DMJX’s videns- og uddannelsesaktiviteter er bygget op omkring institutter, som sikrer, at forskningen og uddannelserne er tæt knyttede og gensidigt inspirerer og udvikler hinanden. Det journalistfaglige miljø på campus Aarhus består af 35 adjunkter, lektorer og docenter.

Vi tilbyder et velfungerende og åbent fagligt miljø med gode muligheder for sparring og vejledning. Vi er et forskningsmiljø, der pt. består af 7 docenter og 3 øvrige forskere, der dels underviser og dels forsker. Der er ikke aktuelt knyttet ph.d.-studerende til miljøet, men udover de to som ansættes nu, er planen at ansætte to forskerstuderende mere i foråret 2025. Vi lægger stor vægt på at samarbejde om at løse opgaverne i et uformelt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til forskellighed.

Ph.d.-ansøgningen skal indeholde:
·     Motivation (erklæring om motivation og forskningsinteresser, max en A4-side á 2.400 tegn inklusive mellemrum)
·     CV (inkl. oversigt over uddannelser, stillinger, publikationer og andre kvalificerende aktiviteter)
·     Projektbeskrivelsen skal indeholde en skitsering af det forskningsfelt, der vil være fokus for ph.d.-projektet.
Den samlede projektbeskrivelse (ekskl. litteraturliste og tidsplan) må ikke overstige 12.000 tegn inklusive mellemrum, tabeller, diagrammer, fodnoter, slutnoter og illustrationer (5 A4-sider á hver 2.400 tegn)
·    Litteraturliste
·    Tentativ plan for ph.d.-uddannelsen (udkast til ph.d.-plan/uddannelses- og tidsplan)
·    Kopi af eksamensbeviser (bachelor og kandidat). Beviserne og studieudskrifterne/diploma supplement skal indeholde: navn på universitetet, uddannelse (bachelor eller kandidat), officielle varighed (antal år, fuldtidsstudium), fag/kurser, karakter og ECTS point.

Alle ansøgere skal dokumentere fremragende kommunikationsevner på engelsk, og du skal derfor kunne læse, skrive og tale akademisk engelsk flydende. Niveauet skal svare til minimum TOEFL 83, IELTS 6,5 eller gymnasialt engelsk på B-niveau. 
Se Graduate School, Arts' hjemmeside for yderligere information: http://phd.arts.au.dk/applicants/english-test/

Læs mere om forberedelsen og kravene til en ph.d.-ansøgning hos Graduate School, Arts her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er med start den 1. januar 2025. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen.

Du bliver ansat som forskerstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Vilkårene for din ansættelse vil afhænge af, om du allerede er ansat som adjunkt eller lektor på DMJX, eller om du søger stillingen som ekstern kandidat. Hvis du ikke  allerede er ansat som adjunkt eller lektor på DMJX, vil du efter dit ph.d.-studie overgå til ansættelse som adjunkt på DMJX.  

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC).
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Arbejdspladsen er beliggende hos DMJX på Helsingforsgade 6A-D, 8200 Aarhus N og afdelingen for Medievidenskab og Journalistik ved Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus Universitet, Tåsingegade 3, 8200 Aarhus N.

Vil du vide mere?
Læs mere om DMJX og vores strategiske retning for årene 2023-25 her.
For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor og forskningsansvarlig Julie Sommerlund på tlf.: 42160611.

Ansøgningsfrist 
Ansøgningsfristen er mandag den 28. oktober 2024. 
Ansøg stillingen via vores online rekrutteringssystem. Motivation, projektbeskrivelse, CV og anden dokumentation som beskrevet ovenfor uploades via linket ”Ansøg”.  
 

Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir

Byg et professionelt CV til din jobsøgning

Fordi et godt CV kan være vejen til jobsamtalen

Opret en jobagent

Tilføj denne søgning til din jobagent og få nye job direkte i indbakken

OPRET JOBAGENT

Bliv den første til at få besked når der kommer nye job
Du skal blot indtaste din e-mail her
Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik. Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Andre brugere kiggede også på disse job:

Videnskabelig assistent
Aarhus
Videnskabelig assistent
Midtjylland
Andre erhverv
Aarhus
Andre erhverv
Midtjylland

Andre job der minder om dette

    Region Midtjylland

    Region Midtjylland - Steno Diabetes Center Aarhus

    Nationalt Center for Overvægt søger en videnskabelig assistent til indsamling af ny viden. Steno Diabetes, AUH

    Fuldtid

    Palle Juul-Jensens Boulevard 11, 8200 Aarhus N, Danmark

    Indrykket for 6 dage siden

    Nationalt Center for Overvægt (NCFO), Aarhus Universitetshospital, søger en struktureret, udadvendt akademisk medarbejder, der gennem en større interviewundersøgelse skal medvirke til at udarbejde en ... Læs mere
    Region Midtjylland

    Fuldtid

    Søren Frichs Vej 36L, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 3 dage siden

    Deltid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 10 dage siden

    Fuldtid

    Silkeborgvej 253, 8230 Aarhus, Danmark

    Indrykket for 14 dage siden

    Deltid, Fuldtid

    Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C, Danmark

    Indrykket for 40 dage siden

Søg efter andre job