Har du smil på læben og kan du arbejde selvstændigt og prioritere de opgaver, der fra mange sider bliver dig givet?
Brænder du for kvalitet, og vil du være en del af et stærkt team, der løser grønne opgaver i Kongens København?
Grøn Drift City søger to engagerede grønne ildsjæle til jobs, der tilbyder en unik, bred og farvestrålende palette af arbejdsopgaver i historiske omgivelser.
Grøn Drift City er under transformation til morgendagens arbejdsplads. Vi vil være et sted, hvor godt arbejdsmiljø er grobund for personlig og faglig udvikling. Vi gentænker traditionel pleje/vedligehold for sammen at udvikle pleje/forbedringer. Vi ser lyst på det vilkår, at vi i morgen gør tingene en lille smule anderledes – faktisk er det eneste vi 'plejer' kommunens fantastiske grønne arealer!
Bliver du en vores nye kolleger, får du en daglig arbejdsplads i Københavns mest brugte 'pusterum'. Som gartner eller specialarbejder i Grøn Drift City er det en klar forventning, at du sætter dig selv i spil med såvel initiativ som godt humør. Du leverer service og faglighed på et højt niveau fordi du ved dit arbejde blive påskønnet og bedømt af millioner af brugere. Du har lyst til og mod på at arbejde i en uformel hverdag, hvor du selv er medskaber af struktur og prioritering. I jobbet skal du både arbejde selvstændigt og som en del af et større hold, der løfter i flok. Du kan forvente en alsidig og dynamisk hverdag, hvor vi giver og forventer stor frihed og ansvar.
Arbejdsopgaverne kan være mange, fælles for dem alle er, at de tager udgangspunkt i 'det grønne' og der er sjældent to dage, der er ens. Men bare rolig, du står ikke alene. Der er naturligvis både opbakning og sparring til opgaverne.
Københavns Kommune kan bryste sig af en stor grad af rummelighed, og din leder er også din kollega.
Vi ikke bare tilbyder, men vil gerne holdes op på følgende
Vi forventer til gengæld, at du
Udgangspunktet er arbejde i en fast enhed i Indre København , men du skal være omstillingsparat og frisk på andre opgaver i hele byen. Har du drømmen om en mere koordinerende stilling, kan stillingen på sigt også rumme mulighed for dette.
Ansættelsesvilkår
Du får en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med fleksordning, fantastiske kolleger, kaffe, te og masser af frisk luft. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kuno Christensen på 29 99 95 07.
Søg via linket senest mandag den 31. marts 2025
Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Teknik- og Miljøforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.400 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,1 mia. kr.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir