Motiveres du af at hjælpe unge og voksne i udsatte positioner til et aktivt fritidsliv? Falder det dig naturligt at tale med mange forskellige mennesker, og har du kendskab til kultur- og fritidslivet? Så er du måske en af vores nye konsulenter i Idrætsudvikling i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune.
Idrætsudvikling søger projektansættelse af to konsulenter til understøttelse af indsatser, der skal sikre udsatte unge og voksnes deltagelse i positive fællesskaber. For den ene stilling bliver den primære opgave at starte og lede et nyt projekt målrettet voksne i udsatte positioners deltagelse i idrætsfællesskaber. For den anden stilling bliver den primære opgave at introducere og at være brobygger for udsatte unge til positive kultur- og idrætstilbud samt at understøtte projektet ’Aktive børn i forening’.
Om Idrætsudvikling
Idrætsudvikling er et fagcenter i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Idrætsudvikling har ansvar for at udvikle idrætten i København og at implementere kommunens idrætsplan for at gøre flere københavnere fysisk aktive. Idrætsudvikling er også hjemsted for idrætssociale indsatser, der har det fælles formål at sikre udsatte målgrupper muligheden for et aktivt idræts-, forenings- og fritidsliv.
Om stillingerne
Som konsulent til indsatsen over for voksne bliver din primære opgave at starte og lede et nyt projekt, der har til formål at introducere, inkludere og fastholde udsatte voksne i idrættens fællesskaber. Indsatsen er et pilotprojekt, der skal teste hvilke metoder, der virker i forhold til at få kontakt til målgruppen, inkludere dem i positive fællesskaber og imødekomme de barrierer, der kan opstå undervejs. Din rolle indebærer, at du både er brobygger i forhold til at skabe samarbejde med relevante samarbejdspartnere og målgruppen og samtidig har ledelsen af projektet og sikrer løbende erfaringsopsamling.
Som konsulent med fokus på børn og unge bliver du en del af tre indsatser
For begge stillinger gælder, at du
For konsulenten, der skal arbejde med inklusion af udsatte voksne, søger vi en person, der
For konsulenten, der skal arbejde med inklusion af børn og unge i udsatte positioner, søger vi en person, der
Idrætsudvikling tilbyder et godt arbejdsklima med en uformel tone, hvor normen er samarbejde og kollegial sparring. Du vil blive del af en afdeling med dygtige og ambitiøse kolleger, som brænder for at udvikle idrætten i København og at gøre flere københavnere idrætsaktive.
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.
Stillingerne er på fuld tid og ønskes besat så hurtigt som muligt og senest d. 1. marts 2025.
Stillingerne er tidsbegrænsede til d. 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.
Da arbejdet indebærer samarbejde med foreninger og frivillige, vil dele af arbejdet ligge uden for almindelig arbejdstid.
I forbindelse med ansættelse indhenter vi børneattest.
Det primære arbejdssted er Idrætsudvikling, Kultur- og Fritidsforvaltningen i Nyropsgade, København V.
Yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte leder Rikke Rasmussen på 21 59 87 14.
Søg via linket senest søndag d. 26. januar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler d. 29. januar 2025.
Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir