Vi tilbyder en fast stilling fra den 1. maj 2025 og et barselsvikariat fra den 15. maj 2025. Begge stillinger er på mellemtrinet. Til den faste stilling søger vi en lærer eller underviser, der kan undervise i dansk, musik og engelsk. Til barselsvikariatet søger vi en lærer eller underviser, der kan undervise i matematik og natur/teknik, og som også har mod på at undervise i andre fag.
Om os
F-sporet er en specialklasserække ved Skolen ved Sundet, som ligger på Amager. Skolen er et bydækkende skoletilbud, og eleverne transporters dagligt til og fra skole med skolebus.
Der går ca. 40 unikke og skønne elever på F-sporet. For at blive visiteret til F-sporet skal eleven være diagnosticeret med bevægevanskeligheder/fysiske vanskeligheder og have en begavelse indenfor eller tæt på normalområdet. Elevernes bevægevanskeligheder spænder over tilfælde fra elever, hvor det ikke er umiddelbart synligt, at barnet har bevægevanskeligheder, til elever, som kan være i kørestol, og nogle er respiratorbrugere. Nogle af vores elever kan have andre udfordringer udover den primære henvisningsårsag. Ofte er der en sammenhæng med eller påvirkning af nogle psykiske funktioner. Således bliver en del af vores elever meget let udtrættede, eller de kan have udfordringer i forhold til de eksekutive funktioner eller andet.
Arbejdet på F-sporet foregår i en tværfaglig sammenhæng, hvor du, sammen med det øvrige personale vil have fokus på at skabe tryghed, trivsel og læring for børnene på skolen.
Vi arbejder med en struktureret hverdag, visuel understøttelse og guidning.
Som vores nye underviser forventer vi, at du har mod på at arbejde med børn med bevægelseshandicap, eksekutive funktioner og er godt funderet i at arbejde med fokus på børns alsidige læring og faglige udvikling.
Kan du genkende dig selv i børnesynet: 'At børn gør det bedste, de kan, og vi møder barnet der, hvor det er'?
Så skal du søge en stilling hos os. Det er et plus, hvis du har erfaring fra specialområdet. Er du helt ny i feltet, men har mod og nysgerrighed på at lære sammen med os, så er du også meget velkommen til at søge stillingerne. Derfor ønsker vi, at du
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er fuldtidsstillinger og ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskomst mellem Københavns Kommune og DLF. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Yderligere information
Hvis du er interesseret, kan du få yderligere oplysninger ved henvendelse til Maria Dalgas på 31 38 18 87 eller skoleleder Johnni Damgaard Pedersen på 28 35 43 89.
Søg via linket senest fredag den 14. marts 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 20. marts.
Husk at skrive i din ansøgning, at du så jobbet hos Ofir